Fonde
18   29

Det er A.P. Møller-milliarden gået til: Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag

For seks år siden blev danmarkshistoriens største donation til efteruddannelse i folkeskolen givet af A.P. Møller Fonden. Fagbladet Folkeskolen har kortlagt, hvad milliarden indtil videre er gået til. For meget læringsmålstyring og for lidt fagfaglighed, lyder kritikken.

I 2013 besluttede A.P. Møller Fonden at donere en milliard kroner til efteruddannelse i den danske folkeskole. Seks år senere er 671 millioner kroner uddelt til 162 projekter. Fondens erklærede mål var at støtte en bred vifte af projekter inden for »alle faglige og pædagogiske områder i folkeskolen«.

Fagbladet Folkeskolen har for første gang udarbejdet en samlet opgørelse over, hvilken type efteruddannelse fondsmidlerne er gået til. Kortlægningen er baseret på 153 offentliggjorte projektbeskrivelser på fondens hjemmeside. Opgørelsen viser, at blot 45 af projekterne fokuserer på et rent fagfagligt efteruddannelseselement, mens 88 projekter indeholder almendidaktisk efteruddannelse. 11 af projektbeskrivelserne indeholder begge dele. I 35 af projekterne nævnes læringsmål, læringsmålstyring eller synlig læring konkret i beskrivelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Præsenteret for tallene sætter flere af folkeskolens aktører spørgsmålstegn ved, om kommunerne og skolerne har fået det bedste ud af de mange millioner kroner.

Fagfagligt fokus efterlyses

En af de bekymrede røster kommer fra Danmarks Lærerforening, der selv har fået støtte af fonden til efteruddannelse af foreningens medlemmer. Projektet, som er støttet med 5,7 millioner kroner, fokuserer på kompetenceudvikling inden for den enkelte lærers undervisningsfag.

Det er den bedste måde at sikre en langtidsvirkning af indsatsen på, mener formand for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov. Hun understreger, at Folkeskolens kortlægning tyder på, at der er givet støtte til »en god blanding af formål og initiativer«, men hun efterlyser alligevel større fokus på fagfaglige efteruddannelsesindsatser i bevillingerne fremover.

»Det kan diskuteres, om det er reel kompetenceudvikling, når man giver fondsmidler til pædagogiske modeluner som læringsmålstyring og andre konceptagtige indsatser. Det, har vi set nu, er noget, der går over igen«, siger Regitze Flannov.

»Til gengæld har fagenes udvikling stået stille i alle de år, vi har arbejdet med den skolelovgivning, vi fik i 2014. Men fagene holder jo ikke op med at udvikle sig. Hvis man skal have langvarig effekt af de efteruddannelsesmidler, man sender ud i skolen, så bør man høre efter, hvad lærerne efterspørger. Og de har siden 2014 efterspurgt mere fokus på folkeskolens fag«, siger udvalgsformanden.

Regitze Flannov understreger dog, at foreningen har en god dialog med fonden og oplever lydhørhed, når emnet drøftes.

Ifølge Folkeskolens opgørelse er der i blot 45 ud af 153 projekter nævnt en specifik fagfaglig indsats. Blot et enkelt af projekterne i topti over de største bevillinger har et rent fagfagligt sigte.

Ifølge fondens egen kategorisering af projekterne har 46 et fagfagligt sigte, mens 65 falder i kategorien almendidaktisk, og 51 er i kategorierne skoleledelse og andet. Sekretariatsleder i A.P. Møller Fonden Hans Kristian Kristensen peger dog på, at mange af de store bevillinger, som fonden har givet den overordnede kategori »almendidaktisk«, har et meget bredt sigte, der også involverer fagfaglighed.

»En betydelig del af bevillingerne er gået til projekter, der har til formål at styrke det faglige arbejde i skolernes team. De har altid til formål at styrke konkret samarbejde om undervisning i fagene. Ofte er der tale om tværgående indsatser, der omfatter alle lærere i alle fag. Sondringen mellem disse initiativer og fagfaglige initiativer kan med andre ord trækkes for hårdt op. Fælles for alle støttede initiativer er, at de tager sigte på at styrke undervisningen«, siger han.

Omdiskuterede læringsmål

A.P. Møller-milliarden, som donationen bliver kaldt, har løbende været udsat for kritik. Et af kritikpunkterne har været, at man ikke kan søge fondsmidler til vikardækning for det pædagogiske personale, der er på efteruddannelse. Kommunerne skal derfor selv til lommerne for at få del i fondsmidlerne.

En anden kritik har gået på, at udsigten til fondsmidler kan få kommunerne til at sætte gang i nye projekter, der lægger yderligere pres på en i forvejen travl hverdag i folkeskolen. Et tredje kritikpunkt er rejst af blandt andre ph.d. ved Aarhus Universitet Brian Degn Mårtensson.

Han mener, at fonden ikke er lykkedes med det erklærede mål at støtte en bred vifte af projekter, da en overvægt af dem ifølge Brian Degn Mårtensson har haft fokus på at efteruddanne lærerne til den særlige form for undervisning, der blev indført med folkeskolereformen i 2014.

»Mange af projekterne drejer sig om målstyret undervisning, synlig læring og datadrevet skole med udgangspunkt i de flere tusind læringsmål, der nu er gjort vejledende«, siger han og tilføjer: »Her har fondsmidlerne kort og godt i højere grad end pædagogisk udvikling understøttet implementeringen af en politik, som allerede i 2016 mistede sit folketingsflertal«.

Ifølge Folkeskolens kortlægning indgår læringsmålstyring eller synlig læring som et centralt element i beskrivelsen af 35 ud af de 153 offentliggjorte projekter. 32 ud af de 35 bevillinger er givet før 2016. Samtidig viser kortlægningen, at fem ud af de ti største donationer er gået til projekter med læringsmålstyring som centralt element.

Hos A.P. Møller Fonden mener Hans Kristian Kristensen, at det er naturligt, at mange ansøgninger og bevillinger tager afsæt i reformen: »Det kan ikke undre, at kommunerne har set fondens donation til folkeskolen som en mulighed for at få økonomisk støtte til at føre folkeskolereformen ud i livet. Alt andet ville have været mystisk. Men det giver ikke mening at hævde, at bevillingerne skulle have ideologisk slagside«.

Desuden mener Hans Kristian Kristensen, at kritikken bygger på en fejlagtig præmis om, at kommuner, skoler og andre aktører i uddannelsesverdenen arbejder med Fælles Mål på »primitive og instrumentelle måder«. Det kan ikke udelukkes, at der kan findes eksempler på dette - også i tilknytning til projekter, som fonden har støttet, medgiver han.

»Men vores generelle indtryk er, at alle nøgleaktører i og omkring folkeskolen arbejder kvalificeret og professionelt med skoleudvikling. Det indebærer blandt andet, at man samarbejder og tillader sig selv at blive klogere og justere undervejs. Det er den indstilling, vi forventer af vores samarbejdspartnere, og det er i høj grad den indstilling, vi møder«.

Professionelle læringsfællesskaber

Begrebet »professionelle læringsfællesskaber« støder man ofte på, når man gennemgår fondsprojekterne. Det indgår i fire af projekterne i topti over de største bevillinger fra folkeskolemilliarden. Ifølge Folkeskolens kortlægning er der uddelt godt 165 millioner kroner til i alt 19 projekter med professionelle læringsfællesskaber som væsentligt element i projektbeskrivelsen. Ifølge fonden er det særligt her, man finder projekter, der med en bred palet af redskaber sigter mod at styrke teamsamarbejdet på skolerne.

I tre af dem nævnes også læringsmålstyring i beskrivelsen, og i tre nævnes også et fagfagligt element som en del af efteruddannelsen. Det får Brian Degn Mårtensson til at sige, at der også her kan trækkes tråde til det grundlæggende pædagogiske syn, som han mener, at folkeskolereformen bygger på.

»Hvorfor hedder det læringsfællesskaber og ikke undervisningsfællesskaber?« spørger han og understreger, at det for ham ikke er så vigtigt, om projekterne falder i en almen- eller fagdidaktisk hovedkategori.

»Det handler for mig om det grundlæggende syn på undervisning. Hvor mange projekter handler om Grundtvig, Peter Kemp eller Christen Kolds pædagogik? Nul. Hele den danske tradition er fraværende i bevillingerne. Så er det mindre vigtigt, om der er 35, 50 eller 100 projekter med bund i en angloamerikansk, instrumentel uddannelsestænkning, som nu har slået rod og lever videre ude i kommunerne«.

Professionshøjskolen UC Syd har fået støtte til to projekter af A.P. Møller Fonden. Det ene gennemføres i samarbejde med Tønder og Aabenraa Kommuner og handler om tyskundervisning i 0.-4. klasse. Prorektor og dr.pæd. ved UC Syd Alexander von Oettingen mener ikke, at der kunne være opnået støtte til projektet, hvis ikke tidlig sprogstart havde været en del af folkeskolereformen.

»Fondstildelingerne er på den led koblet sammen med folkeskolereformen, men det ser jeg egentlig ikke som et større problem. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med fonden. De har ikke forsøgt at bestemme indholdet i projektet, men gennem dialogen med dem er både ansøgningen, indholdet og forankringen af projektet i kommunerne blevet bedre«, siger han.

»Jeg ser nærmere en demokratisk udfordring i, at projektet slet ikke kunne være gennemført, hvis ikke der var blevet givet støtte fra fonden. Vi skal passe på, at det ikke bliver midler fra fonde frem for folkets repræsentanter, der bestemmer, hvad der foregår i folkets skole«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ