Fonde
1   8

Jagten på fondspenge: Kommuner og skoler ansætter fundraisere

Flere kommuner har ansat fuldtidsfundraisere, der skaffer fondsmidler til udviklingsprojekter på folkeskolerne. Enkelte skoler er selv lykkedes med at professionalisere fondsansøgningerne og få bevillinger direkte fra A.P. Møller Fonden.

Når kommunerne i dag får penge til kompetenceløft til lærere, kursusdage til vejledere eller nyt idrætsudstyr til en skole, er det ofte en professionel fundraiser, der har skaffet pengene. Stadig flere kommuner og folkeskoler har fundet ud af, at det kan betale sig at gå målrettet efter private fondsmidler. Det viser fagbladet Folkeskolens kortlægning af, hvad A.P. Møller Fondens udlovede milliard til folkeskolen er gået til.

Professionaliseringen af fondsansøgningerne på skoleområdet sker hovedsageligt på to måder: Enten ansætter kommunen en fundraiser til forvaltningen, som bredt går efter at søge fondsmidler til kommunale projekter. Eller også bliver medarbejdere ude på skolerne decideret ansat eller udpeget til at skrive ansøgningerne og lede projekterne, når fondsmidlerne er i hus.

Hillerød Kommune tog skridtet sidste år. Her blev kommunalpolitikerne enige om at ansætte en fundraiser og afsætte 1,4 millioner til fundraising over to år. Ud over selve lønnen til fundraiseren skal pengene bruges på workshops, fyraftensmøder og oplæg, så kommunens andre ansatte også bliver dygtigere til fundraising.

Fundraiseren i Hillerød er blevet ansat, fordi det giver kommunen råd til udvikling og projekter, der ellers ikke ville være råd til inden for kommunens budget og anlægsloft, forklarer borgmester Kirsten Jensen (Socialdemokratiet):

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi har så mange livskraftige ideer om, hvordan det gode børneliv, det gode liv i bydele og lokalsamfund kunne blive, og om hvordan vi alle sammen kan bevæge os mere, at vi er nødt til at samarbejde med andre om dem«.

Og Hillerød er blot en af de seneste kommuner til at sætte fundraising i system. En undersøgelse fra Danmarks Fonde viste i 2018, at lidt mere end hver tredje kommune havde en eller flere fundraisere ansat i forvaltningen til at skaffe midler til nye bygninger, kunst eller andre projekter i kommunerne.

Fredensborg: Fondsmidler styrker vores image

Fredensborg Kommune var »first mover« med borgmester Thomas Lykke Pedersens (Socialdemokratiet) egne ord, da kommunen tilbage i 2011 ansatte en fundraiser på fuld tid i kommunen.

»Ideen var, at fundraising skulle have fuldt fokus i stedet for at ende mellem to stole i forvaltningen«, siger han om strategien, der har været yderst vellykket - med borgmesterens egne ord er fundraiseren den medarbejder, der har tjent flest penge ind til kommunen.

Også i forhold til A.P. Møller Fondens folkeskolemilliard har kommunen haft succes. Siden 2014 har Fredensborg Kommune fået bevilget lidt over fire millioner kroner til fire projekter fra fonden. På tre af projekterne var Fredensborg den eneste ansøger, mens det sidste projekt til 870.000 kroner er et samarbejde mellem Fredensborg og Solrød Kommuner.

Projektet mellem de to kommuner havde til formål at efteruddanne læsevejledere til at lave god almenundervisning for ordblinde elever og er et typisk eksempel på den form for udvikling eller efteruddannelse, som skolerne kan få finansieret via fonde. Fondsmidler kan som regel ikke bruges til den daglige drift, da fondene ikke er interesserede i at bruge deres penge på det, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

»Til gengæld kan man bruge pengene på kommunale udviklingsprojekter. Derudover er støtte fra en fond rigtig god branding for kommunen. Når vi igangsætter et projekt på eksempelvis skoleområdet, får det mere omtale i medierne, hvis en fond vælger at være med. Så er det nemlig ikke kun os i kommunen og i skolen, der synes, det er en god ide«, siger Thomas Lykke Pedersen.

Projektansatte satte skub i ansøgningen

Andre steder i landet kaster skoler sig selv ind i jagten på fondsmidlerne og sætter medarbejdere til at arbejde professionelt med fondsansøgninger. Mellervangskolen i Aalborg er en af ni skoler, der er lykkedes med selv at få godkendt en eller flere ansøgninger hos A.P. Møller Fonden, viser Folkeskolens kortlægning.

Mellervangskolen har fået bevilget penge ad to omgange til et samlet beløb på 1,3 millioner kroner. Pengene kom i hus, ved at skolen fik en innovationsprofil, og i den forbindelse ansatte ledelsen to medarbejdere til at understøtte udviklingen. De to personer havde en kandidatgrad i lærings- og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet og skulle selv søge deres løn gennem fondsmidler.

»Første gang vi søgte penge fra A.P. Møller Fonden, skrev de ansøgningen i tæt samarbejde med ledelsen«, fortæller innovationsvejleder Charlotte Haaber.

Ansøgningen gav i første omgang 600.000 kroner til, at Mellervangskolen kunne efteruddanne lærere i innovative team i 2015. I 2018 kom den ene af de to projektmedarbejdere for en kort stund tilbage for at hjælpe Mellervangskolens ledelse i gang med en ny ansøgningsproces. Her fik skolen bevilget 700.000 kroner fra A.P. Møller Fonden.

Charlotte Haaber kalder det »en kæmpe gave«, at Mellervangskolen har haft de to projektansatte til at tage sig af det store arbejde og overblikket over projekterne. Men hun mener ikke, at Mellervangskolen udelukkende fik bevilget penge fra A.P. Møller, fordi de fik hjælp fra projektmedarbejderne.

»Det vigtigste ved vores projekter har været, at det er noget, der vokset hos os selv. Det kommer nedefra og er ikke noget, som kommunen har valgt, vi skal gøre«.

Man får penge, hvis man brænder for projektet

Også Antvorskov Skole i Slagelse Kommune har fået penge fra A.P. Møller Fonden. Her har blandt andre læringskonsulent Dorte Kamstrup været med til at skrive de to ansøgninger, som skolen har fået godkendt. Det er blevet til et samlet beløb på 3,3 millioner kroner.

Dorte Kamstrup har før skrevet ansøgninger til både fonde og statslige puljer. Men hun mener ikke, at det udelukkende er hendes erfaring, der har medvirket til, at begge ansøgninger gik igennem: »Jeg tror, vi fik A.P. Møller Fonden med på projekterne, fordi vi brændte for dem, og fordi de kunne mærke, at vi ville gøre det, selv om vi ikke fik støtten«, siger hun.

»Efter at vi er startet på projekterne, er jeg flere gange blevet kontaktet af skoler, der har spurgt mig, hvilke projekter de skal vælge, eller hvordan de skal skrive, hvis de skal have penge fra folkeskolemilliarden. Der har jeg fortalt dem, at det er den forkerte tankegang. Man skal ikke ville pengene, man skal ville projektet«, siger Dorte Kamstrup.

En ny ulighed?

DET HAR FUNDRAISERE FÅET HJEM

1. FREDENSBORG KOMMUNE

2014: Kompetenceudvikling af vejledere

Fredensborg Kommune fik 1,5 millioner kroner af A.P. Møller Fonden til at efteruddanne 20 læringsvejledere inden for læring, trivsel og inklusion. Derudover fik øvrige lærere og pædagoger et forløb med fokus på professionel læring, vidensdeling og læringsmiljøer.

2015: Kompetenceudvikling i kristendomskundskab, historie og samfundsfag

A.P. Møller Fonden donerede 1,2 millioner kroner til et kompetenceudviklingsforløb for lærere i kristendomskundskab, historie og samfundsfag i skoleårene 2015/16 og 2016/17.

2015: Matematik- og dansklæreres inddragelse af digitale læringsmidler

Fredensborg Kommune fik bevilget 750.000 kroner af A.P. Møller Fonden til et kompetenceudviklingsforløb, der sigtede mod at øge dansk- og matematiklæreres it-kompetencer både pædagogisk og fagligt.

2018: Ordblindevenlig didaktik og coaching

Kommunerne Solrød og Fredensborg fik tilsammen 870.000 kroner til at opkvalificere kommunernes UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og læsevejledere. Formålet med opkvalificeringen var at styrke almenundervisningen for ordblinde elever fra 3. til 9. klasse.

2. MELLERVANGSKOLEN

2015: Kompetenceudviklingsforløb i innovative team

A.P. Møller Fonden bevilgede Mellervangskolen i Aalborg Kommune 600.000 kroner til at uddanne skolens team til selvstyrende innovative team og give dem metoder til at gøre kreativitet og innovation til pædagogisk og læringsmæssig praksis i hverdagens undervisning.

 

2018: Forankring af innovative team i folkeskolen

Mellervangskolen fik 700.000 kroner til at fortsætte arbejdet med at udvikle skolens innovative team ved at efteruddanne skolens ledelse i innovationsledelse.

3. ANTVORSKOV SKOLE

2014: Teknologiske laboratorier for ny læring

Sammen med skolens tre fødeskoler fik Antvorskov Skole i Slagelse Kommune 1.350.000 kroner til at arbejde aktivt med innovation, design og teknologi i undervisningen. Lærerne skulle blandt andet gennem praksislaboratorier og i samarbejde med fagpersoner opbygge kompetencerne.

2016: Databaseret læringsledelse i dansk og matematik

A.P. Møller Fonden gav to millioner kroner til databaseret læringsledelse i dansk og matematik for at styrke lærernes analytiske kompetencer og sikre, at ledelse og lærere opnår kompetencer med hensyn til at bruge relevant data i egen praksis.

Hos A.P. Møller Fonden har man lagt mærke til, at flere ansøgninger til folkeskolemilliarden bliver skrevet af fundraisere. Det er ikke en udvikling, som fonden er glad for, da den foretrækker, at skolerne har nært ejerskab til projekterne, fortæller sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen.

»Vi bestræber os på at møde skolen i øjenhøjde. Et mellemled af fundraisere uden føling med skolen fremmer ikke den åbne og direkte dialog, vi ønsker«, siger han og understreger, at det hører til sjældenhederne, at et projekt får støtte alene på dets ansøgning.

»Som udgangspunkt inviterer vi repræsentanter for forvaltningen, skoleledelserne og lærerne til møder om ansøgningerne. I dialogen er der fokus på kommunens eller skolens behov, på den efteruddannelse, der skal møde behovet, og på de organisatoriske og ledelsesmæssige dimensioner af det pågældende initiativ. Vi har brug for at vide, at der er et stærkt ejerskab til initiativet, og at det er solidt forberedt, herunder at medarbejderne har været inddraget«.

Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, er dog ikke så bekymret for, om professionaliseringen af fundraisingen giver nogle kommuner og skoler en fordel frem for andre.

»Der er mange uligheder mellem danske kommuner allerede, og jeg er i tvivl om, hvorvidt fundraisere er den største ulighedsfaktor. Det er de nok ikke«, svarer hun.

Heller ikke Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, mener, at det er et problem at få en professionel fundraiser til at skrive ansøgningerne til fondene.

»Hvis man er utilfreds, vil min anbefaling være, at man selv ansætter en fundraiser«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ