Det er de færreste elever, der har haft så prominent besøg som eleverne på Vestbjerg Skole. Her har eleverne budt en delegation af 35 kinesiske skoleprofessorer velkommen, ligesom de har stået for at vise en repræsentant fra Singapores undervisningsministerium rundt på skolen.

Skolen er placeret i, hvad der på Wikipedia bliver betegnet som en satellitby til Aalborg. Men man skal ikke tage fejl af de landlige omgivelser med mark og skov. Det internationale er en del af skolens dna - og det afspejler sig både i den måde, skolen har indrettet undervisningen på, i lærernes engagement og i elevernes afgangskarakterer i faget engelsk. I fire ud af de seneste otte år har skolens afgangselever fået det højeste snit i engelsk ud af alle landets folkeskoler. En præstation, som skolens engelsklærer i udskolingen selvfølgelig har reflekteret over:

»Jeg blev spurgt om det samme for tre-fire år siden. Her var min første indskydelse, at mine elever ikke vil være andet bekendt. Det lyder simpelthen så mærkeligt, men der er noget om det. De ved, at jeg brænder for det her«, siger Karin Keller Albrechtsen.

Det er ikke noget krav, at lærerne på skolen skal have en særlig interkulturel interesse. Men der er lærere i alle skolens afdelinger, der interesserer sig for det internationale, og i ti år har skolen hvert år haft en international uge, hvor al undervisning har et internationalt fokus, fortæller skoleleder Torben Jensen.

»Vi er ikke nogen profilskole. Faglighed og trivsel er vigtigst hos os, men det interkulturelle har været et vigtigt 'ben' for os i mange år. Det sidder ligesom i murstenene her«, fortæller han.

Én lærer skiller sig dog ud fra mængden, siger Torben Jensen og peger på netop engelsklærer Karin Keller Albrechtsen:

»Hun trækker et kæmpe læs i den retning og har en masse gode ideer. Det er også typisk hende, der bliver kontaktet, hvis der er nogle, der ønsker at komme på besøg. Hun har mange internationale kontakter«.

Lærer har eget lokale

Karin Keller Albrechtsen er da også privilegeret som engelsklærer. De seneste seks år har hun udelukkende undervist i sit yndlingsfag og har haft alle engelsktimer i udskolingen på Vestbjerg Skole. Og som andre lærere i udskolingen har hun sit helt eget klasselokale, hvor eleverne kommer til læreren for at blive undervist.

»Det er et kæmpe gode, at jeg har eleverne i alle deres engelsktimer, fra de kommer i 7. klasse. Og så har jeg mit helt eget lokale, som kun er til engelsk. Her gør jeg meget ud af at vise mit fag frem. Jeg har hængt menneskerettighederne op. Jeg har alverdens flag hængende, og her er også engelske citater og huskeregler på væggen«, fortæller Karin Keller Albrechtsen.

Helt ny skole: Eleverne skal gå fra faglokale til faglokale

Hun tror på, at lokalefordelingen betyder noget for både lærere og elever.

»Det giver en ro, at jeg allerede er i lokalet, når eleverne kommer ind, og så giver det fagligt fokus at komme ind i et lokale, som emmer af det fag, man skal have«, siger Karin Keller Albrechtsen.

Hun kan huske, at hun som lærerstuderende engang fik et råd fra en skoleleder:

»Han sagde, at du skal være det, du er. Hvis du er engelsklærer, så skal du kunne gå ned ad gangen og vise med alt, at du er engelsklærer. Alle forventer, at når de træder ind ad min dør, så handler det om engelsk og verden. Jeg tror, at det giver noget, at lokalet er med til at skabe nogle forventninger hos eleverne, og at det er mig, der står i spidsen for, hvad der skal ske«.

Kort fra ide til gennemførelse

Drevet at sit engagement for faget engelsk har Karin Keller Albrechtsen blandt andet taget initiativ til, at skolen i to år kunne tilbyde eleverne, at en del af undervisningen i mange af deres fag kunne foregå på engelsk. Og det var populært blandt eleverne - faktisk for populært, fortæller hun:

»Det var tænkt som, at nogle elever kunne vælge det. Men alle eleverne valgte det, så det blev for omfattende til, at det kunne lade sig gøre. Så vi druknede lidt i succesen«, fortæller hun, og derfor stoppede initiativet efter et år.

Karin Keller Albrechtsen stod også bag, at skolen i en årrække havde en udvekslingsaftale med en hollandsk skole, hvor alle elever i 7. klasse hver især boede en uge hos en hollandsk familie.

»Det har vi desværre ikke længere. Det går lidt i bølger, hvor stærkt det internationale gennemsyrer skolen, fra år til år. Det er noget, man hele tiden skal kæmpe for, fordi der også sker en helt masse andre ting i en travl hverdag. Jo mere presset den enkelte lærer er på tid, jo mindre overskud er der. Men jeg er hele tiden den, der banker på døren og siger til Torben: 'Skal vi ikke gøre mere af det og det?' Som lærer skal man bide sig fast i knæhaserne på dem, der bestemmer. For det er ikke bare noget, der sker af sig selv«, siger hun.

Lærer har aldrig brugt bogsystemer 

Andre af skolens lærere brænder lige så meget for deres fag, fortæller skoleleder Torben Jensen. Som noget nyt på Vestbjerg Skole har eleverne fra i år tysk allerede fra 3. klasse. En af skolens tysklærere bankede nemlig på hans dør i foråret med forslaget om at indføre tidlig tyskstart.

»Min rolle var ikke meget mere end at skrive under på planen. Resten stod tyskteamet for. Det er fantastisk at have en så initiativrig medarbejdergruppe«, siger Torben Jensen.

Lærer får indført tysk i 3. klasse: "Tysk og fransk burde være obligatorisk for alle" 

Lærernes og elevernes internationale engagement er da også tydeligt rundtom på skolens gange. Væggene er udsmykket med citater fra internationale personligheder som Barack Obama, Nelson Mandela og Mahatma Gandhi. Her er også billeder fra Uganda, fordi skolens elever tidligere har indsamlet 30.000 kroner til skoleuniformer til skoleelever i det afrikanske land. Og så pryder et stort Unicef-logo en af væggene. For skolen er en certificeret Unicef-rettighedsskole.

Fagene hænger sammen

Skolens internationale fokus handler dog langtfra kun om, at eleverne skal lære at mestre et godt engelsk. Hovedmålet er, at eleverne skal opnå interkulturelle kompetencer. Her er sprog selvfølgelig en vigtig del, fordi det er byggestene i forhold til at tale og lære andre kulturer at kende, fortæller Karin Keller Albrechtsen. Men engelskfaget er ingenting uden skolens øvrige fag. For det er i sammenhængen, at fagene får værdi.

»Jeg mener, at man har brug for at vide noget om USA's historie for at forstå USA i dag og for at kunne komme med bud på, hvor USA kan bevæge sig hen. Derfor starter vi året ud med syv tekster om amerikansk historie. Det er ikke tekster, vi kommer til at opgive til eksamen. Det er baggrundsviden. Vi har brug for at vide noget, før vi kan forholde os til noget«, siger hun.

Går man rundt i Karin Keller Albrechtsens lokale, kan man således finde kasser med labels som »US History«, »Martin L. King« og »Rosa Parks«.

På Skansevejens Skole er niveaudeling ikke et tabu

»Når eleverne er i mine timer, så kan det indholdsmæssige lige så godt være historie, samfundsfag eller religion. Jeg er optaget af emner, som man kan slå op i faghæfterne for de tre fag«, siger hun og fortæller, at hun tit arbejder med temaer, som eleverne også har om i de andre fag.

»Jeg kender jo efterhånden pensum i geografi. Jeg ved, at de eksempelvis taler om Hans Rosling, der er statistiker, i geografi. Derfor henviser jeg til ham i mine engelsktimer. Og han bliver også brugt i fysisktimerne. Det handler om, at vi åbner fagene op for hinanden«, siger hun.

For jo mere fagene hænger sammen, desto tydeligere bliver det for eleverne, at de kan bruge den viden, de får i skolen, til at blive klogere på verden.

»Eleverne ved, at al den viden, de får her, spiller ind i noget interkulturelt. Vi har ikke historie bare for at have historie. Alt, hvad de lærer her, skal være startskuddet til en masse merviden, og det viser vi ved, at vi får fagene til at spille sammen«, siger hun.