Et fugtigt og småkoldt lokale med tre låste kister og en flok matematikopgaver, der skal give låsekoderne - det er udskolingsmatematik på Garderhøjfortet i Gentofte. Dertil kommer en skarp lampe, der rammer lodder og vægt, nogle arbejdsomme elever, tykt spindelvæv og en mørnet vinduesramme. Stemningen er lagt, opgaverne skal løses, og præmien er … tilfredsstillelsen ved at have gennemført.

De syv elever fra 10.a på Gentofte Ungdomsskole har forskelligt forhold til matematik, men hvad enten de som udgangspunkt kan lide faget eller ej, så bliver de fanget i de 45 minutter, de er i rummet med de mærkelige genstande, der skal pirre nysgerrigheden og få dem til lige at overveje, om en opgave kan løses på en anden måde. Den ene gruppe er utrolig heldig, mens den anden gruppe må arbejde sig frem til resultatet. Retfærdighed findes ikke.

»Det var meget sjovere end matematik i klasseværelset. Anderledes. Og vi havde et godt samarbejde, hvor alle gav noget til gruppen«, siger Mikkel og Marcus fra 10.a.

»Vi var ikke så heldige. Vægten kunne godt have fungeret bedre, men så har vi da dén undskyldning for ikke at vinde«.

Den gamle vægt i rummet skal kalibreres hver gang, så denne gang vejede den desværre forkert. Det gav et forkert resultat i opgaven, men med lidt hjælp fik de korrigeret regnestykket.

Learning by fucking up

Eleverne var delt i to hold, der var i hvert sit rum med forskellige opgaver. Én gruppe vejede lodder og fik nogle værdier, der skulle indgå i et regnestykke. De skulle konstruere en cirkel, en trekant, et rektangel og et kvadrat ud fra givne mål, klippe figurerne ud og lægge dem enkeltvis på en plade med tal. De synlige tal skulle lægges sammen og indgå i et nyt regnestykke.

Gruppen står og flytter rundt med de udklippede figurer. Hver figur skal røre en kant. Det er ikke let at finde meningen.

»I tænker for pænt«, siger læreren som et lille hint - og så bliver opgaven vendt i hovedet en ekstra gang - med held.

De skal finde låsekoderne til de tre kister i hvert rum. I hver kiste er en ledetråd til næste opgave.

Det er matematiklærer Jesper Albinus, der sammen med Garderhøjfortet har udviklet matematikopgaverne.

»Jeg arbejder altid efter tre parametre: Det skal være sjovt, relevant og interessant. Og så skal eleverne helst samarbejde om opgaverne. I 10. klasse arbejder vi ud fra tesen: learning by fucking up. Fordi man lærer af at begå fejl«.

Jesper Albinus fortæller, at Gentofte Ungdomsskole har to 10.-klasser - en gymnasierettet og en almen, der skal være et afklarende år for eleverne.

Fik tre rum på fortet

»Jeg får en masse tossede ideer, og jeg havde et stykke tid været på udkig efter et egnet sted til et matematikeksperimentarium. Jeg faldt for stedet, da jeg var her i anden anledning, og så aftalte vi, at jeg kunne få tre rum til matematik-udfordringer«.

For Jesper Albinus handler det om at bruge matematik som værktøj, at kunne sætte matematik i spil og anvende det. Her får eleverne 45 minutter i et rum med tre opgaver.

»De kan få hjælp ved at betale en guldmønt, men hvis opgaverne ikke er på tid, så gider de ikke bruge deres guldmønter. Tidspresset betyder noget, også i forhold til at eleverne skal tage ansvar og vise noget udholdenhed i opgaveløsningen. Den enkelte får ofte en ny rolle undervejs i sådan en opgave. I 10. klasse arbejder vi også med vedholdenhed - det gælder om at gennemføre og ikke give op«, siger Jesper Albinus.

Hans egen vej til matematiklærerjobbet er lidt speciel. Egentlig hadede han skole, lærere og i særdeleshed matematik. En omtumlet barndom førte ham forbi en specialskole, hvor han mødte en matematiklærer - også en Jesper - der gav ham et kraftigt boost. Han besluttede, at han ville være ligesom Jesper og vise de andre matematiklærere, han havde mødt i sin skoletid, at han kunne gøre det bedre, end de havde gjort. De oplevelser og så en grundnysgerrighed har ført til arbejdet med matematik.

For at få de tre rum på fortet i gang har han selv været på værksted og sammen med en god hjælper kreeret taltavler, træbrikker med opgaver, sære lodder og andet, der skal bruges i matematiklegen, der er inspireret af mysterieforlystelser, hvor man løser opgaver for eksempel på et slot.

Gennem fortets minefelt

Den anden gruppe elever kommer noget lettere til deres resultater med at finde låsekoderne. De løser de første to opgaver, og så opdager én pludselig, at der står fire tal skrevet med kridt på en lille tavle, der ligger på et bord i det hvælvede rum. Man kunne jo lige prøve … Og ja, låsen til den tredje kiste springer op.

Jesper Albinus skynder sig at viske tavlen ren, så det ikke gentager sig. Den heldige gruppe får en ekstra opgave. De skal vælte træklodser med point på ved at kaste små stofposer med ris på dem. Sammenlagt skal de have 40 point. Det lykkes ikke.

De syv elever samles udenfor i småregnen. Garderhøjfortets ansatte hjælper, Jonas, har lagt et net ud, og nu skal eleverne sammen igennem et minefelt - uden at tale sammen. De har 15 minutter. Det er tilladt at komme med små rømmelyde - »hmmm« - i forskellige tonelejer for at støtte hinanden undervejs. Jonas siger »boom«, hver gang de træder på en mine. Her gælder samarbejdet også, og eleverne kommer igennem minefeltet hurtigere end den afsatte tid - hele gruppen.