Kan man stole på de danske resultater i de store internationale målinger, når Danmark både i Pisa og i læseundersøgelsen Pirls har fritaget dobbelt så mange elever, som det er tilladt?

Den danske Pirls-forsker Simon Skov Fougt er ikke i tvivl om, at andelen af dårligere læsere er markant højere, end det fremgår af både den officielle Pirls- og Pisa-rapport – og det er ikke i den danske folkeskoles interesse, at det ikke er kommet tydeligt frem, mener han.

Også forsker ved DPU og ansvarlig for den danske del af Timss-undersøgelsen Christian Christrup Kjeldsen har sat spørgsmålstegn ved de nyeste Pisa-resulater fra december.

Mindre fritagelse i andre målinger

Kunstige resultater

Danmark undtog flest elever fra Pisa – og sådan bliver det nok også næste gang, forventer OECD

Men hvordan ser det ud med fritagelsen i de andre store internationale sammenligninger, Danmark deltager i?

Her viser det sig, at Danmark har holdt sig inden for grænserne for, hvor mange der må fritages.

I Timss, der måler 4.-klassernes matematik- og naturfagskundskaber, var fritagelsen faktisk markant lavere end de tilladte 5 procent. I den seneste måling i 2019 lå fritagelsen på kun 3,1 procent - den laveste eksklusionsrate siden 2007.

Dermed fritog Danmark faktisk færrest af alle de nordiske lande i den seneste Timms-undersøgelse. 

Også i ICCS 2022, hvor Danmark endnu en gang scorede en topplacering i demokratiforståelse blandt 8. klasseelever, holdt vi os inden for fritagelsesgrænsen, oplyser de danske forskere bag undersøgelsen til Folkeskolen.