Forskning

John Benedicto Krejsler er professor på DPU, Aarhus Universitet.
John Benedicto Krejsler er professor på DPU, Aarhus Universitet.

Halen skal ikke logre med hunden

Amerikansk økonomisk tænkning har drevet den danske folkeskole i armene på et testregime – men der blæser nye vinde. En international opposition til EU’s og OECD’s måde at bedrive skolepolitik på har manifesteret sig, siger professor John Benedicto Krejsler, der er aktuel med en ny bog om skole-udvikling. Diskursen om dannelse og didaktik vender tilbage.

Publiceret

OM FORSKEREN

John Benedicto Krejsler er professor på Danmarks Institut forPædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, hvor han blandtandet forsker i uddannelsespolitik og -økonomi. Han er forfattertil den netop udkomne bog "Skolen og den transnationale vending -Dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanskeforbindelser". Bogen er udkommet på forlaget Samfundslitteratur.Onsdag den 23. juni klokken 15.00 tilbyder DPU, Aarhus Universitet,et gratis webinar med diskussion mellem professor John BenedictoKrejsler, professor Christian Ydesen og prorektor Alexander vonOettingen om dansk skole- og uddannelsespolitik i internationaltperspektiv på godt og ondt.

Tilmelding via kalenderen på dpu.au.dk

Rettelse d. 31/5-'21: Prorektor Alexandet von Oetingendeltager ikke i webinaret. Det gør i stedet Stefan Hermann,rektor for Københavns Professionshøjskole.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

John Benedicto Krejsler, du beskriver i din bog, hvordan dansk skoleudvikling de seneste årtier er blevet præget af Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsorganisationer som OECD og EU. Men dansk skole og pædagogik har vel altid fundet inspiration i udlandet?

"Det er klart, at skolen som institution altid har skullet forholde sig til de aktuelle magtforhold, som har afgjort, hvad der tæller som den legitime sandhed om dannelse og uddannelse, fra middelalderens forløbere til latinskolen til dagens målstyrede skole. Men siden anden verdenskrig er stærke transnationale samarbejder trængt frem. Det var oprindeligt især økonomisk samarbejde med fokus på at genrejse Europa fra anden verdenskrigs ruiner. Men fra 1960'erne og i særdeleshed fra 1990'erne er det også slået igennem på det skole- og uddannelsespolitiske område.

"Nej, det mener jeg bestemt ikke. Danmark kan være i de internationale sammenhænge, hvor man diskuterer skole- og uddannelsespolitik, og gøre sin indflydelse gældende. Det er heller ikke sundt, hvis vi lukker os om os selv og bliver overbeviste om, at vi har verdens bedste skole og intet kan lære udefra. Men vi skal lytte til forskerne - herunder også Pisa-forskerne - som igen og igen har advaret imod at gøre internationale sammenligninger til rankinglister. De anbefaler, at man lader sig inspirere af andre landes resultater i lyset af de mål og prioriteringer, man inden for det enkelte lands nationale ramme måtte have med sit skole- og uddannelsessystem, i stedet for at drive sammenligningerne for langt".

Du skriver i bogen, at der siden 2016 er opstået en international opposition til EU's og OECD's måde at bedrive skolepolitik på. Er der et oprør på vej?

"Ja, der er sket noget, men hvorvidt det er tegn på en blivende forandring, er for tidligt at sige. I USA er man gået bort fra No child left behind-politikken med for entydigt fokus på målstyring og high-stakes test, og herhjemme er de fleste af de mange læringsmål ikke længere bindende, men blot vejledende. Jeg mener, det er rimeligt at hævde, at en stigende modstand mod transnationale styringsteknologier med fokus på test og standarder baseret på overvejende angloamerikansk domineret school effectiveness-diskurs fører til en vis styrkelse eller genopdagelse af en pædagogisk diskurs, der har lange traditioner i en dansk sammenhæng, nemlig den tyskinspirerede dannelses- og didaktiske diskurs med fokus på legen og børnelivets betydning og med forståelsen af skolen som et demokratisk mikrokosmos".

I Danmark står vi over for at skulle nytænke vores nationale test. Har du et input til, hvordan de kan indrettes bedre end i dag?

"De skal laves på en mere differentieret måde, der er bedre forankret på de enkelte skoler i al deres forskellighed, så de giver lærerne viden om det enkelte barn, frem for at være indrettet til at fortælle noget om den enkelte skole eller kommune. Testene skal ikke bruges til at rangordne skoler, udskamme de 'dårligste' og motivere forældre til at søge hen på 'de bedste'. Og test skal først og fremmest være et middel, der understøtter realiseringen af de større formål, som skolen tjener … Halen skal ikke logre med hunden!"

Powered by Labrador CMS