”Det er bekymrende, at eleverne går tilbage både i læsning og navnlig i matematik. Det er rigtigt ærgerligt, og det er noget, vi skal gøre noget ved”.

Sådan siger formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, i dag, efter at den netop offentliggjorte Pisa-undersøgelse har afsløret, at danske 15-årige er klarer sig historisk dårligt i matematik.

Han mener, at skolens parter og regeringen i fællesskab er nødt til at finde ud af, hvad grundene er til elevernes tilbagegang. Men han ser allerede nogle oplagte forklaringer.

”En af grundene er, at vi har haft en periode med coronanedlukning, hvor fællesskaberne har haft det svært, og hvor undervisningen har været på skærmen, som vi ved ikke er motiverende for en del af vores elever”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Pisa: Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik

Manglende tid til forberedelse er en anden oplagt årsag, vurderer han.

”Fra ekspertgruppen i matematik ved vi, at lærerne har brug for at kunne forberede undervisningen bedre, hvis elevernes matematikfærdigheder skal styrkes. Det kræver tid til at planlægge god praksisorienteret og undersøgende matematikundervisning i samarbejde med kollegaer”, siger han.

Danmark ligger desuden højt, når det kommer til brugen af skærm i undervisningen sammenlignet med andre lande, påpeger lærerformanden, der mener, at der kan være en sammenhæng til elevernes resultater.

”Vi ved, at skærmundervisning kan medvirke til en ensartet undervisning, der ikke appellerer tilstrækkeligt til alle elever. Men det kræver bare noget mere forberedelsestid til lærerne, hvis de skal lave den sprudlende og varierede undervisning, der inddrager praktisk-musiske og kreative elementer, end hvis de underviser ud fra portaler, som man henter ned fra nettet”, siger Gordon Ørskov Madsen.

De gode løsninger tager tid

Ligesom der er mange årsager til problemet, skal der også sættes ind flere steder på én gang for at komme udfordringerne til livs, mener Gordon Ørskov Madsen.

I en udtalelse på uvm.dk peger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på, at regeringen med sit nye folkeskoleudspil vil forsøge at hæve undervisningens kvalitet generelt i folkeskolen ved at give lærerne mere frihed og mindre målstyring. Samtidig lægger regeringen op til, at de elever, der kæmper mest med dansk og matematik, skal kunne modtage undervisning i små hold nogle timer om ugen.

Gordon Ørskov Madsen er enig med ministeren i, at ovennævnte er en del af de løsninger, der skal i spil, fortæller han, og tilføjer:

”To lærere i klassen og specialpædagogiske kompetencer i klassen kan også være en del af løsningen”.

Gordon Ørskov Madsen advarer generelt imod, at man peger på én eller to ting som de løsninger, der får elevernes niveau op.

”Der skal ske mange ting til på en gang. Vi kan ikke sætte det hele i gang på samme tid, men den positive del af historien er, at skolens parter og politikerne på Christiansborg lige nu er nogenlunde enige om udfordringsbilledet, når vi kigger på skolen", siger han. 

En ting er ifølge lærerformanden dog sikkert, hvis der skal mere kvalitet i undervisningen og elevernes resultater skal løftes:

”Vi kan ikke gøre det her uden investeringer. Det der sker ude i kommunerne lige nu, er at man afskaffer to-lærertimer og sparer dem væk, og der er ikke råd til, at man kan lave undervisning på mindre hold. Så man er nødt til at skaffe kommunerne en sikker økonomi til folkeskolerne, så de kan investere i den almene undervisning”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Og her vender lærernes formand et afventende blik mod Christiansborg.

"De gode indsatser og det her med at investere i den almene dele af skolen, det lader vente på sig. Det venter vi på, at der skal træffes nogle beslutninger om”, siger Gordon Ørskov Madsen.