Professor emeritus Mogens Niss har modtaget Henry Pollak-prisen for sit arbejde med matematisk modellering.

Matematik-pris til Mogens Niss

Professor emeritus Mogens Niss har i mange år arbejdet med matematisk modellering – og nu har han fået den nystiftede Henry Pollak-pris for arbejdet. Siden begyndelsen af 70’erne har Niss peget på vigtigheden i at kunne bygge matematiske modeller.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sit eget arbejdsliv og forskning har han haft den matematiske modellering i matematikundervisningen som et af sine fokusområder - og netop matematiske modeller har haft en stor betydning her i corona-tiden.

Mogens Niss har i mange år arbejdet på Roskilde Universitet som professor i matematikkens didaktik. Desuden har han været med i den internationale ekspertgruppe for Pisa og har været med til at formulere opgaverne og bedømmelseskriterierne i matematik.

Eleverne skal arbejde undersøgende

"Modellens formål er at være en forsimpling af virkeligheden, fordi der er nogle træk ved virkeligheden, der er for indviklede at fange uden hjælp fra matematik", siger Mogens Niss til ncum.dk - i artiklen "Matematik er et middel til at forstå den virkelighed, man lever i".

Her understreger han, at hvis man skal have eleverne i grundskolen i gang med at modellere, så handler det om at skabe situationer, hvor de selv skal bygge deres egne modeller.

Det handler ikke om at placere eleverne i stilladserede situationer, hvor de bare skal vælge en model fra hylden - de skal selv arbejde undersøgende, afprøve ting og bygge modeller.

Pisa-domstolen: Pisa kan ikke bruges til ranking, men ....

"Selv om matematikken er simpel, så er moduleringen det ikke nødvendigvis. Man skal tage stilling til, hvad det er for noget matematik, der er relevant, og hvordan den skal bringes i spil", siger han.

Det kræver, at man skaffer sig viden om det, man skal arbejde med. Fx i arbejdet med corona-epidemiens modeller, hvor folkene bag jo må række ud mod andre fagområder for at kunne opstille relevante modeller for smittens sandsynlighed.

Der er ikke nogen i Pisa, der har styr på det hele

Henry Pollak er østrigsk-amerikansk matematiker, der har arbejdet i omkring 70 år med vigtigheden af matematisk modellering.

Professor: It i matematik kan skabe både mirakler og faldgruber

 

Læs mere

Læs interview med Mogens Niss på ncum.dk