De danske Pisa-resultater skal ses i lyset af, at den internationale undersøgelse primært tester det, danske elever er dårligst til, mener formand for Danmarks Naturfagslærerforening Emil Hjerl.
De danske Pisa-resultater skal ses i lyset af, at den internationale undersøgelse primært tester det, danske elever er dårligst til, mener formand for Danmarks Naturfagslærerforening Emil Hjerl.

Naturfag er dansk Pisa-duks

Mens danske 15-åriges niveau er faldet betragteligt i læsning og matematik i den nye Pisa-undersøgelse, er der en minimal fremgang at spore i naturfag.

Publiceret

Engang i mellem er intet nyt som bekendt godt nyt.

Mens historisk dårlige danske resultater i matematik og et stort dyk i læsning løb med overskrifterne, da Pisa-undersøgelsen i går blev præsenteret, gik resultaterne i naturfag noget mere ubemærket hen.

Og udsvingene siden Pisa-undersøgelsen i 2018 er da også minimale. Der er en lille fremgang at spore, der faktisk igen bringer Danmark over gennemsnittet for OECD, efter at have ligget en smule under i 2018.

Danmark er placeret som nummer 20 ud af de 81 deltagende lande, men der er ikke signifikant forskel i resultaterne fra nummer 15 til nummer 26.

I Danmarks Naturfagslærerforening glæder formand Emil Hjerl sig over, at der på trods af coronanedlukninger ikke ses samme dyk i resultaterne i naturfag som i læsning og matematik.

"Det er meget positivt, at de danske naturfagslærere har formået at opretholde undervisningen på et fagligt niveau siden 2018, så der ikke er sket et fald under corona-pandemien", siger han til folkeskolen.dk/naturfag.

Pisa tester det, danske elever er dårligst til

Tendensen i naturfag går igen på tværs af de deltagende lande. Af de 71 lande, der både var med i Pisa 2018 og 2022, er 41 gået tilbage i matematik, 35 i læsning og kun 19 i naturfag. I hele 33 lande ligger resultaterne ligesom i Danmark stabilt.

For Danmarks vedkommende viste den seneste Timss-måling fra 2019 - altså inden corona-pandemien - samme tendens som Pisa: Nedgang i matematik og stabile resultater i naturfag.

Emil Hjerl påpeger, at de danske resultater endda skal ses i lyset af, at Pisa har sit fokus på nogle andre kompetencer end dem, der fylder i den daglige undervisning.

"Den kompetence, danske skoleelever har sværest ved, er modelleringskompetencen og skriftlig formidling, hvilket er de kompetencer, der bringes mest i spil under Pisa. Den kigger ikke så meget på, om eleverne er gode til at designe og lave undersøgelser, som er det, vi fokuserer mest på i Danmark", siger han.

Præcis hvilken placering Danmark har på ranglisten er derfor mindre vigtigt for formanden for Danmarks Naturfagslærerforening, end at resultaterne placerer eleverne på det fjerdehøjeste kompetenceniveau ud af syv mulige i Pisa-undersøgelsen.

Det betyder blandt andet, at danske elever overordnet betragtet er i stand til at anvende komplekse naturvidenskabelige forklaringer i forskellige livssituationer, at de kan foretage forsøg med flere variable og kan argumentere for et eksperimentelt design.

Det glæder formanden for Danmarks Naturfagslærerforening, der dog også kalder det "bemærkelsesværdigt", at en femtedel af eleverne kun lige akkurat er i stand til at identificere forklaringer på simple videnskabelige fænomener i modeller og på skrift.

"Det bliver interessant at se, hvordan de danske Pisa-resultater vil udvikle sig i fremtiden, når der lægges øget vægt på praksisfaglighed. Og hvordan vi kan undervise eleverne i bedre læseforståelse inden for naturfagene, som Pisa-undersøgelsen kræver", siger han.

Powered by Labrador CMS