Det var da hun læste de mange negative Pisa-overskrifter, at hun følte en trang til at reagere.

Overskrifter som eksempelvis Folkeskolens om, at ”Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik”, og at ”Hver femte danske elev regner for dårligt til at blive en 'engageret borger'” – og tilsvarende negative historier om elevernes læsekompetencer.

”Min første tanke var, ’taler vi virkelig stadig så meget om Pisa?’. Det kom faktisk bag på mig”, fortæller Alice Klynge, der har en ph.d. i økonomi.

Som økonom følger hun ikke skoleområdet tæt, og derfor kom det bag på hende, at der nu igen er fokus på de tre-årlige Pisa-målinger, der har eksisteret, siden de første resultater blev offentliggjort i 2001.

Både som forsker og mor til et barn i 3. klasse synes hun ikke, at det giver mening, at elevernes score i læse- og matematiktest er så altdominerende i den offentlige debat om skolen.

Har undersøgt de voksne brug af kompetencer

Holdningen kommer ikke ud af ingenting. Den baserer hun på et større forskningsprojekt, hun gennemførte i 2017 om, hvilke af ti såkaldte nøglekompetencer, voksne danskere bruger til daglig på job og deres fritid.

Nøglekompetencer, som vel og mærke er defineret af OECD, der står bag Pisa-testene. Kompetencer, som er udvalgt, fordi de forventes at være afgørende for den enkeltes bidrag til et velfungerende samfund og for et godt liv.

Data henter hun fra noget, som hedder Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR), der blev udarbejdet af Undervisningsministeriet tilbage i 2005.

”Danmark er faktisk det eneste land i verden, der har målt brugen af de ti nøglekompetencer blandt sin befolkning, og resultaterne er ikke blevet brugt til særligt meget. Men jeg har så siden dykket ned i de mange data”, fortæller hun.  

Forsker: "Sådan er det altså ikke"

Overordnet set viste data, at alle danskere bruger alle ti nøglekompetencer som voksne, men de bruger kompetencerne i varierende grad. Ingen er gode til alle ti, og omvendt er der heller ikke nogen, der er dårlige til det hele.

”I debatten bliver der ofte sat lighedstegn mellem det at have stærke læse- og matematikkompetencer og det at klare sig godt på alt andet. Men resultaterne viser, at ingen er gode til alt, og heller ingen er dårlige til det hele. Når man læser de mange artikler om fx Pisa, så lyder det jo som om, at virkelig mange af de unge ikke vil kunne klare sig, når de bliver voksne, og sådan er det altså ikke". 

"Det er en alt for simpel forklaringskraft at tale om, at det er læsning og matematik, der skaber et godt liv”, siger hun.

Resultaterne viser desuden, at det langt fra er sikkert, at dem, der er stærke læsere og gode til matematik, nødvendigvis bruger de kompetencer fuldt ud på arbejdet eller i fritiden.

Formidling betyder mest for lønnen 

Det Nationale Kompetenceregnskab viser, at formidlingsevnen er den evne, der har langt den største positive effekt på lønnen.

Hvorfor er det vigtigt for dig at komme ud med det her budskab?

”Der er kommet et alt for snævert fokus på, at dansk og matematik er klart de vigtigste fag i skolen. Det giver lærere, elever og forældre en masse unødvendig stress. Det er så forskelligt, hvor meget man læser som voksen, og der er ikke brug for, at vi alle er supergode til at læse og regne”, siger hun.

Alice Klynge fortæller, at hendes egen datter langt fra er den bedste til at læse, men det bekymrer hende ikke synderligt. 

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”

Hun er til gengæld rigtigt glad for, at hendes datter går på en folkeskole, der har rigtigt meget fokus på, at eleverne lærer at formidle deres viden.

”Formidlingsevnen er jo vigtig for eleverne senere i livet, og de er allerede supergode til det. Deres powerpoints er meget bedre end mange voksnes, jeg har set, selvom de kun går i 3. klasse. Samtidig er der også rigtigt meget fokus på, at eleverne er kreative, samarbejder, arbejder selvstændigt og at de har lyst til at lære".

"Det synes jeg er mindst lige så vigtigt, så jeg er ikke bekymret. Men det ved jeg, at der er mange andre forældre, der er. Det er ærgerligt, for det er der formentlig ikke grund til”, siger hun.

Man kan gå op i miljøet uden at være god til naturfag

Alice Klynge mener, at Pisa er alt for determinerende i sin måde at karakterisere de forskellige faglige niveauer, eleverne scorer i de tre-årlige målinger.

”Jeg mener ikke, at det giver mening at konkludere, at fordi en elev ikke er stærk til matematik, bliver man ikke en ’konstruktiv og engageret borger’, når man bliver voksen. Og selvom man ikke er god til naturfag, kan man jo stadig blive en borger, der går op i miljøet”.

Som økonom forstår Alice Klynge heller ikke, hvorfor der både i Danmark og internationalt er en stor interesse for at sammenligne sig med hinanden i Pisa-målingerne.

”Ifølge økonomisk teori giver det ingen mening. Her gælder det netop om at skille sig ud ved at kunne noget andet end de andre. Når man taler om konkurrenceevne, handler det for et land om at være god til noget, som de andre lande ikke er gode til – ikke at være god til det samme. Det kunne også være, at det vigtigste for Danmarks konkurrenceevne var stærke samarbejdsevner eller stærke evner til at arbejde selvstændigt, hvilket ikke måles i Pisa. Eller en kombination af nogle af kompetencerne? Vi ved det ikke. For alle de ti nøglekompetencer er ikke målt på tværs af landene, kun i Danmark. Og i sidste ende handler det ikke om at sikre konkurrenceevnen, men om at sikre et godt liv for den enkelte og et velfungerende samfund”, siger hun og tilføjer:

”Min oplevelse er, at lærerne er rigtigt gode til at have fokus på mange af de kompetencer, der ikke måles i Pisa”, siger hun.

Debat

Forsker: Selvfølgelig skal folkeskolen lære vores børn at læse