Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen mener, at skolereformen fra 2013 bærer en del af skylden for de dårlige resultater. Stik imod intentionen er undervisningen blevet kedeligere, mener han.
Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen mener, at skolereformen fra 2013 bærer en del af skylden for de dårlige resultater. Stik imod intentionen er undervisningen blevet kedeligere, mener han.

Matematiklærernes formand: Dårlige Pisa-resultater hænger til dels sammen med reformen

Mindre forberedelsestid til lærerne har ført til en brug af digitale redskaber, der stik imod skolereformens intentioner har gjort matematikundervisningen mere færdighedspræget og ensartet. Det mener formanden for Danmarks Matematiklærerforening.

Publiceret Senest opdateret

Danske 15-årige har ikke været dårligere til matematik i dette årtusind.

Sådan lyder det nedslående resultat af den nyeste Pisa-undersøgelse, der blev offentliggjort tidligere i dag, og hvor hoveddomænet er matematik.

Og det resultat er langt fra tilfredsstillende, hvis man spørger formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen.

”Det bliver vi naturligvis nødt til at tage til efterretning og finde ud af, hvordan vi kan gøre bedre”, siger han til folkeskolen.dk/matematik.

Faldet kommer dog ikke som en overraskelse for matematiklærerformanden. Allerede i 2019 viste den internationale Timms-undersøgelse nemlig et markant fald i danske eleveres matematikfærdigheder i 4. klasse.

Ved den lejlighed pegede forskerne bag den danske del af undersøgelsen på folkeskolereformen som en del af forklaringen.

Den blev vedtaget i 2013, så eleverne, der i 2019 gik i 4. klasse, og dem, der nu som 15-årige har taget Pisa-testen, har haft hele eller størstedelen af deres skolegang efter vedtagelsen af reformen.

”Der er nok mange årsager til faldet. Men mit bud er, at skolereformen i hvert fald er en del af forklaringen”, siger Jens Peter Christensen.

Corona kan ikke forklare det hele

Mange af de 81 lande i den nye Pisa-undersøgelse oplever fald i matematikresultaterne, men faldet er ekstraordinært stort i Norge, Danmark og Finland. Danske 15-årige scorer dog fortsat over gennemsnittet i OECD.

Danmark var på en opadgående kurve i undersøgelserne i 2015 og 2018, men den kurve er altså nu knækket gevaldigt.

At nedgangen allerede kunne ses i Timss 2019 tyder ifølge Jens Peter Christensen på, at coronanedlukningerne ikke kan bruges som den primære forklaring.

Prøv selv

Hvordan tester Pisa elevernes matematik-kompetencer?

Her kan du selv prøve kræfter med den type opgaver, undersøgelsen indeholder.

Der er tale om eksempler på opgaver udviklet til Pisa - de har ikke nødvendigvis indgået i selve undersøgelsen.

Han peger i stedet på et andet resultat fra den nye Pisa-undersøgelse, nemlig at danske 15-årige i særklasse er dem, der oftest bruger digitale redskaber i skolen.

”Samtidig med skolereformen reducerede man lærernes forberedelsestid og satte fart på digitaliseringen af skolen. Dermed tror jeg, man utilsigtet skabte en uhensigtsmæssig brug af digitale redskaber, der i virkeligheden har modarbejdet intentionerne i reformen. Undervisningen er blevet kedeligere i stedet for mere varieret”, siger Jens Peter Christensen.

Ifølge den nye Pisa-undersøgelse bruger danske 15-årige digitale redskaber 3,8 timer i løbet af en skoledag, mens gennemsnittet i OECD er to timer.

Der er ikke i sig selv noget i vejen med at bruge digitale redskaber i undervisningen, påpeger formanden for Danmarks Matematiklærerforening.

”Bare fordi man bruger bøger, bliver undervisningen ikke af sig selv interessant og varieret. Og det modsatte gør sig heller ikke gældende, bare fordi man bruger digitale læremidler”, siger han og tilføjer:

”Men når lærerne har mindre tid til at forberede undervisningen, griber man til den hurtige, digitale løsning. Mit indtryk er, at undervisningen har fået mere fokus på færdighedstræning og mindre fokus på matematiske kompetencer. Og det er beklageligt”.

Mere praktisk undervisning og nye prøver

Ifølge en af forskerne bag den danske del af Pisa-undersøgelsen, lektor og ph.d. Lóa Björk Jóelsdóttir, har Pisa netop fokus på bredere matematiske kompetencer som problemløsning, modellering og matematisk argumentation.

Det fortalte hun i et interview i seneste udgave af Fagbladet Folkeskolen, hvor hun også opfordrede til, at politikere, skoleledere og lærere ikke reagerer for voldsomt og hurtigt på de nye resultater.

”Det handler om at sige: Okay, der er denne her sammenhæng, eller der er sket denne her fremgang eller nedgang i kompetenceniveau. Hvad skyldes det mon, hvor ligger forklaringen? Hvordan kan vi eventuelt styrke de forskellige elevgrupper?”, lød det fra Lóa Björk Jóelsdóttir, som opfordrer til, at man bruger resultaterne som refleksionsværktøj.

Og Jens Peter Christensen understreger da også, at Danmarks Matematiklærerforening er klar til at drøfte, hvilke ændringer resultaterne bør give anledning til.

Formanden mener, at der særligt bør fokuseres på, hvordan matematikundervisningen kan blive mere undersøgende og praktisk.

”Vi ser gerne, at man fokuserer på at få den praktiske undervisning ind i de eksisterende fag i stedet for at lave nye praktiske fag. Og meget gerne i matematik”, siger han.

Desuden hæfter han sig ved, at Pisa-undersøgelsen viser, at danske 15-årige i højere grad end deres jævnaldrende i andre lande svarer, at de ville have gjort sig mere umage med testen, hvis den havde haft betydning for deres karakter.

”Vi så meget gerne et større fokus på formativ og grundig feedback. Men der er i Danmark stort fokus på afgangsprøverne - og dermed karakterer. Vi tror, man kan påvirke fagets indhold ved at ændre på afgangsprøverne”, siger Jens Peter Christensen og tilføjer:

”Lige nu er den mundtlige prøve i matematik udtræksprøve, mens de to skriftlige er obligatoriske. Vi så gerne, at man droppede den skriftlige prøve med hjælpemidler og gjorde den mundtlige obligatorisk i stedet”.

Powered by Labrador CMS