Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I december 2023 skete det igen: Et Pisa-chok løb gennem medierne som en lavine af negativitet. Jeg blev helt træt. Igen. Pisa-undersøgelsen blev endnu engang brugt til at svine vores skoler og deres personale til.

Pisa (Programme for International Student Assessment) tester 15-åriges evner i læsning, matematik og naturfag, og jeg er absolut imod det dannelsessyn, der ligger bag ideen om, at vi skal sammenligne os med andre landes skoler på et så kortfattet grundlag som en to-timers test.

Desværre er der bred politisk opbakning til den idé, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at vide lidt om, hvad der står i Pisa-undersøgelsen. Det giver også viden til diskussionerne om, hvad vores skoler er gode til. Og til min store overraskelse gemmer der sig faktisk nogle spændende data i undersøgelsen.

Højt niveau

Lad os tage et eksempel: Det første handler om den påstand, at den er helt gal med elevernes læsning og matematik. Det er den ikke. Det er selvfølgelig bekymrende, at det går tilbage. Men se lige her, hvad der står i sammenfatningen af Pisa-undersøgelsen:

“Danske elever ligger højt i Norden i Pisa.”

“Sammen med de finske elever opnår danske elever det højeste gennemsnitlige resultat af alle nordiske lande i matematik.”

”På trods af nedgang i de danske elevers gennemsnit i matematik og læsning scorer de danske elever stadig over gennemsnittet for OECD i alle tre fag.”

“De danske elever scorer på niveau med de finske og svenske, men over de norske og islandske i læsning.”

“De danske elever scorer under de finske, på niveau med de svenske, men over de norske og islandske elever i naturfag.”

Det må da afblæse panikken over resultaterne. Vi er på højt niveau.

Elever oplever et stærkt fællesskab

Og nu kommer det, som jeg personligt mener, er det allervigtigste, vi kan se i Pisa-undersøgelsen. Som ingen overhovedet har talt eller skrevet om, så vidt jeg ved.

Jeg tolker tallene nedenfor således, at eleverne føler sig som en del af et stærkt fællesskab, og at lærerne i enormt høj grad interesserer sig for dem. Og det er da fantastisk:

“Danske elever oplever i høj grad at høre til på skolen. For eksempel svarer 80 procent, at de let får venner i skolen, 84 procent, at de andre elever kan lide dem, og 70 procent, at de føler sig hjemme på skolen.”

“Danske elever har også overordnet set og i et internationalt perspektiv et godt forhold til deres lærere. For eksempel oplever 88 procent af eleverne, at lærerne behandler dem med respekt, og 94 procent oplever, at lærerne interesserer sig for deres trivsel.”

Jeg håber, at det kan glæde andre end mig, at der er masser af godt nyt - også denne gang. Det er absolut min mening, at danske skoler leverer undervisning og trivselsarbejde i verdensklasse. Hver dag. Og det understreger tallene også. Jeg håber, at de finder frem til flere end undertegnede. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk