Pisa

'Privatøkonomi, morgensang, rettigheder'. Claus Hjortdal læste undervejs højt af lærer Anders Thorsens årlige liste over emner, som debattører og politikere mener, folkeskolen bør tage sig af. Som tager tid fra, at lærerne kan undervise i fag som læsning, matematik og naturfag.
"Privatøkonomi, morgensang, rettigheder". Claus Hjortdal læste undervejs højt af lærer Anders Thorsens årlige liste over emner, som debattører og politikere mener, folkeskolen bør tage sig af. Som tager tid fra, at lærerne kan undervise i fag som læsning, matematik og naturfag.

Hvad kan vi bruge Pisa til, når systemerne er forskellige - men udfordringerne de samme?

Efter mere end 20 år med Pisa står det klart, at automatreaktioner med kopiering af andre skolesystemer ikke giver succes. Men noget kan man godt lære af den internationale sammenligning, måtte selv en garvet Pisa-kritiker erkende på en EU-initieret konference om Pisa.

Publiceret Senest opdateret

"At man får lært de basale færdigheder i skolen er så afgørende for, at en åben økonomi som den danske og som EU's kan trives og være konkurrencedygtig. Så når vi ser en stærk forøgelse af andelen med ringe færdigheder i Pisa, og ikke et eneste medlemsland har forbedret sit resultat på det punkt i den her Pisa, så er det et wakeupcall", fortalte den nytiltrådte generaldirektør for blandt andet uddannelse i EU-Kommissionen, danske Pia Ahrenkilde Hansen, da hun fredag indledte en konference om Pisa arrangeret af Europa-Kommissionen i samarbejde med tænketanken Dea. 

Hun fortalte om kommissionens arbejde med at støtte og facilitere, at EU-landene kan lære af hinanden og dele erfaringer både i klasselokalet og på politisk niveau og nævnte som eksempel Finland, som ikke har de samme problemer som mange andre EU-lande med lærerjobbets status og attraktion.

Vi valfartede til Finland

Det fik formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til at tage ordet:

"Jeg har lige tilbragt mandag-tirsdag i London sammen med andre europæiske skoleledere. Og udfordringerne er de samme i alle lande - rekruttering, fald i matematikkundskaber, mistrivsel, generelle økonomiske udfordringer og øget segregering. For 10 år siden valfartede vi alle sammen til Finland, fordi de lå helt i top i Pisa, og vi overvejede femårig læreruddannelse. Nu fortæller de finske skoleledere, at hvis segreringen fortsætter som nu, så er der ikke nogen børn tilbage i den almindelige folkeskole i 2030, og intet andet land er faldet så meget som Finland i Pisa", sagde skolelederformanden og spurgte retorisk:  

"Hvad er det, der sker? Hvad kan vi bruge de andre lande til, når systemerne er forskellige, men udfordringerne de samme?"

"Det er rigtigt, at alle landene har udfordringer, og at mange af dem er fælles - for eksempel øget segregering", lød svaret fra Pia Ahrenkilde Hansen. 

"Så der må vi jo zoome ind på mulige forklaringsfaktorer, bruge alle erfaringer og diskutere med Finland og de andre i alle de arbejdsgrupper, vi har nedsat. Det er det eneste, jeg kan sige - hvis jeg havde løsningen, ville jeg løfte sløret omgående", fortsatte hun.

Pisa som olympiade

Den anden vært ved fredagens konference i København var uddannelsestænketanken Dea. 

Direktør Stine Vrang Elias fortalte, hvordan hun oplever, at der er en stærk modstand mod Pisa i skoleverdenen, og hun havde inviteret en garvet Pisa-skeptiker, lektor emeritus, idehistoriker Jens Erik Kristensen til en samtale om, hvorfor lærerne reagerer som de gør på Pisa.

Jens Erik Kristensen appellerede til journalisterne om at stoppe med at formidle Pisa-resultaterne, som de formidler sportsresultater.
Jens Erik Kristensen appellerede til journalisterne om at stoppe med at formidle Pisa-resultaterne, som de formidler sportsresultater.

"Det er fordi, Pisa bliver opfattet som en olympiade. Man taler om, at vi har tabt, og vi ligger på en 15.-plads og burde ligge i top og så videre. Det bliver sådan alarmistisk, og der stiller jeg mig solidarisk med de skoler og lærere, der oplever at blive dunket oven i hovedet", sagde  Jens Erik Kristensen. 

"Tænk, hvordan det ser ud i en skole, når det bliver blæst op, som om folkeskolen er chokerende dårlig - det opfattes som mistillid til dem, der arbejder i skolen", forklarede han og påpegede, at Pisa ikke er en videnskabelig undersøgelse, men en policyorienteret undersøgelse, som bliver brugt som anledning til reformer.

Sammenligninger behøver ikke bygge på tal

Jens Erik Kristensen kommer fra en humanistisk/hermeneutisk tradition og fortalte, at der siden 1800-tallet har været masser af komparativ uddannelsesforskning på tværs af landegrænser helt uden tal og data. 

Man rejste simpelthen ud til andre lande, man syntes, man kunne lære noget af, så på deres undervisning, diskuterede og lærte af hinanden.

"Men nu er det blevet mere samfundsvidenskabeligt, hvor man har en ambition om at finde videnskabelige lovmæssigheder, men det går galt, fordi man tror, man kan abstrahere fra den måde, man lokalt tænker og praktiserer skole", forklarede han.

Er blevet mindre Pisa-kritisk

Men Jens Erik Kristensens forbehold og fordomme over for Pisa er ikke, hvad de har været, indrømmede han:

"Pisa er blevet forfinet. De bevæger sig mere i retning af IEA's undersøgelser, som Pisa i sin tid blev etableret i protest mod", erkendte han. 

IEA-undersøgelserne er universitetsstyrede undersøgelser som for eksempel læseundersøgelsen Pirls og den undersøgelse, der gav det store læsechok i 1990'erne, da Danmark viste sig at ligge på niveau med Trinidad og Tobago.

"Det er et problem, at for mange elever ikke får basale færdigheder, men er det et altoverskyggende problem? Pisa har været brugt til alle mulige typer af reformer. I 2014 lagde mange sig alt for meget op ad en bestemt måde at tænke læringsmål og kompetencemål på, som slet ikke fungerede", sagde han med henvisning til modebølger importeret fra Singapore og Canada.

Ingen læringsmål på tavlen i Japan

Forsker ved Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning Jacob Bahn har til Folkeskolen fortalt, hvordan danske elevers afgangsprøver viser store huller i danske unges matematikfærdigheder. 

Han har gennem en årrække forsket i praksis i japanske matematiktimer og mener bestemt, man kan lære rigtig meget af de asisatiske Pisa-topscorerlande på trods af, at de har en helt anden kultur både i og uden for skolen. 

"Jeg har aldrig set nogen starte en matematiktime i Japan med at skrive målet for dagens undervisning op på tavlen", sagde han og fortalte, at han tror mere på den japanske model med at lade eleverne selv undersøge sig frem til den rette måde at løse et matematisk problem.

Tilføjet 30/1, red.: Jacob Bahn understreger, at japanske matematiklærere naturligvis arbejder med mål for elevernes udbytte, og at disse bygger på, at dygtige folk på alle niveauer - lærere, læreruddannere og forskere - i fællesskab har identificeret og beskrivet de enkelte faglige pointer som matematikfaget i grundskolen består af og deres indbyrdes sammenhæng.

 

"Det er blevet en nationalsport at kritisere folkeskolen"

I et panel med skoleforsker Thomas Illum Hansen, Claus Hjortdal og direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Jesper Nielsen var Jacob Bahn med til at diskutere, hvordan man kan bruge Pisa-resultaterne i det danske uddannelsessystem.

"Det er blevet en dansk nationalsport at kritisere folkeskolen. Selv eksperter kan få sig selv til at sige, at Pisa-resultaterne skyldes det og det, uden de har nået at dybdelæse rapporten", sagde Claus Hjortdal og lancerede sin egen tese:

"Jeg tror, den målstyrede tænkning rammer lærerne og gør dem usikre. Og tænk på, at 50 procent af lærerne fra før reformen er udskiftet nu. Og hvad bliver de skiftet ud med? Unge kvinder. Og unge kvinder går på barselsorlov. Så der er udskiftning og rigtig mange vikarer, som er usikre på deres fag. Så det kan også handle om noget rent strukturelt", sagde han.

Det vil være befordrende med frihed

Om undervisningsministerens plan om mere frihed til lærerne og skolerne og skolerne sagde skolelederformanden:

"Den frihed, vi virkelig ikke føler, vi har nu, hvor vi hele tiden bliver kigget over skulderen og målt på - den frihed vil være befordrende", lød det fra Claus Hjortdal. 

"Dengang efter den første læserapport, den med Trinidad og Tobago, der tog vi virkelig fat på at sætte læseindlæringen i system også med inspiration fra andre lande som fx Reading Recovery fra New Zealand. Hvis vi kunne få den systematik fortsat op i 4.-5. klasse, kunne vi nå langt. Systematik og frihed er ikke hinandens modsætninger", understregede han.

Forsker: Mere kvalitet i Pisa end i afgangsprøverne

Om kort tid forventes et stort arbejde med nye læreplaner at gå i gang med bl.a. Thomas Illum Hansen i spidsen:

"Når så mange danske unge ikke lærer at læse og kun kommer videre i uddannelsessystemet i kraft af digitale hjælpemidler, så er vi nødt til at have et skifte fra kvantitet til kvalitet. For hvis man ikke lærer at læse med 8 timers dansk om ugen, så lærer man det heller ikke med 11 timer om ugen", lød det fra Thomas Illum Hansen. 

"Der er kommet mere kvalitet i Pisa-testens læseforståelsesopgaver, end der er i de danske afgangsprøver, og det er de danske afgangsprøver, der styrer undervisningen. Det er dem, der er læreplanerne for udskolingen", tilføjede han.

I Norge har man arbejdet med nye læreplaner i ti år, konstaterede han. Her er man ikke nået til at tage fat på afgangsprøverne endnu. Det med at bruge Pisa til at lave hurtige reformer fik ikke rigtig nogen opbakning på fredagens konference.

Powered by Labrador CMS