40 skoler har indtil slutningen af måneden til at gennemføre en pilotundersøgelse af spørgsmål, der er tiltænkt næste Pisa-undersøgelse næste år. Det bliver den ottende gang, at danske elever indgår i den internationale måling, som OECD står bag.

Et stort dansk forskningsprojekt på Aalborg Universitet har de seneste tre år undersøgt OECD's betydning for både det globale og danske syn på uddannelse.

Forskerne har interviewet centrale personer med tilknytning til Danmarks og de øvrige nordiske landes tilknytning til OECD, de har også besøgt OECD's arkiv i Paris, ligesom de også har gennemgået centrale dokumenter i Rigsarkivet samt nationale arkiver i USA, Brasilien og Kina.

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole 

Beder man leder af det meget omfattende forskningsprojekt ph.d. og professor MSO i uddannelseshistorie Christian Ydesen pege på projektets vigtigste fund er det, at det langt fra er givet, at det er det bedste argument, der vinder i skoledebatten.

"For lærerne og andre, der arbejder med uddannelse, handler skolens udvikling om, hvilken didaktik og pædagogik, som vil være til gavn for børn og unge, men i bund og grund er uddannelse geopolitisk. Det er en kampplads for fordeling af magt mellem lande, systemer og visioner", lyder det fra Christian Ydesen.

"Det handler om nationens overlevelse, og hvordan er vi positioneret i forhold til andre lande. Og effektivitetskravet om at levere en stærk uddannet arbejdsstyrke, der kan sikre nationens overlevelse. Den strømning er så stærk og den rammesætning den leverer, betyder at det ikke hjælper meget, når der er nogen, der kommer og siger: 'Rent didaktisk burde vi altså gøre sådan her'", konstaterer han videre.  

Stor debat: Har Sverige fiflet med Pisa-resultaterne?

Meget mere end det gode argument

I 2012 fik OECD én Pisa-ansvarlig i 37 OECD-lande til at vurdere, hvor meget Pisa-testene havde påvirket den nationale skolepolitik. I tre lande blev påvirkningen angivet som "extremely high". Et af de lande var Danmark - sammen med England og Japan.

Departementschef: "Vi har nærmest været styringsfanatikere" 

Ifølge Christian Ydesen er det dog svært at svare på, hvilken betydning OECD og de meget omdiskuterede Pisa-test konkret har haft af betydning for den danske folkeskole. For forskningsprojektet viser, at både skolepolitikere og embedsmænd gennem tiden har haft en noget lemfældig måde at argumentere for deres politiske valg og visioner.

"Hvis man gerne vil lave noget om, handler det langt fra bare om gode argumenter. Eller at en undersøgelse viser noget, som får politikerne til at tænke: 'det må vi sørme tage til efterretning og rette op på. Sådan spiller klaveret bare ikke", siger han og fortsætter:

"Vi kan se, hvordan politikere og Undervisningsministeriet gennem årene har forsøgt at vise, at der er evidens for deres politik, men det står helt klart, at der er rigtigt meget ideologi i det. Der er virkelig meget Cherry Picking. Man vælger de aktører, undersøgelser og argumenter, der passer til ens ønsker".

Ellen Trane lukker Ny Nordisk Skole

Ny Nordisk Skole var kun en ting i Danmark

Som eksempel peger Christian Ydesen på, at tidligere undervisningsminister Christine Antorini kort inden folkeskolereformen introducerede, hvad hun kaldte for 'Ny Nordisk Skole'.

"Der var ingen af de andre nordiske lande, der havde hørt om sådan en skole. Med god grund for det var noget, hun fandt på til lejligheden. Og det er jo også smart, at man som politiker for eksempel kan bestemme, at man begynder at interessere sig for Ontario, fordi det måske lige passer til den måde, man gerne vil ændre skolen på", siger han.

Det er dog ifølge Christian Ydesen alt for simplificeret, hvis man tror, at skolepolitikken er drevet af én minister eller ét parti. Historien viser flere eksempler på, at nye regeringer har overtaget forarbejdet fra tidligere regeringer.

Forskningsprojekt: OECD var oprindeligt selv imod Pisa 

Og så er det også afgørende, hvilke skoleforskere der får mest plads i den pædagogiske debat i den pågældende periode.

"Der har været nogle meget toneangivende forskere som fx Niels Egelund, Jens Rasmussen og Lars Qvortrup, som har udlagt teksten i forhold til Pisa. Det har haft stor betydning for synet på uddannelse i Danmark. Det blev blandt andet manifesteret i TV udsendelsen 9Z mod Kina, der løb over skærmen på DR i 2013", siger han.

OECD udkom i 2004 med en rapport, som konkluderede, at evalueringskulturen i den danske folkeskole var for svag. Rapporten kom i kølvandet på de første Pisa-resultater, der havde sendt en chokbølge igennem den offentlige debat om folkeskolen.

Derfor skulle der gøres noget ved evalueringskulturen, lød det dengang fra de danske skolepolitikere. Det førte til opfindelsen af de nationale test. En ny testform, som aldrig havde været rullet ud over et helt skolevæsen - og som stadig kun anvendes i Danmark.

Ny Pisa: Pris knap 15 mio. kr. 

Ifølge Christian Ydesen var det dog faktisk på ingen måde evalueringsholdet fra OECD's kop te. Og det førte til en ophedet situation under et møde i Undervisningsministeriet.

"Det er briten Peter Mortimore, der står i spidsen for rapporten. Det viser sig, at han var meget imod indførslen af nationale test, især hvis de blev brugt til at rangordne skoler. En af mine interviewpersoner - der arbejdede i ministeriet på det tidspunkt - fortæller, at Mortimore simpelthen udvandrede fra mødet. Han blev stjernetosset, da han oplevede, at Undervisningsministeriet på forhånd havde truffet sine konklusioner. Ministeriet gad ikke at lytte til hans kritikpunkter af nationale test. Det er et eksempel på, at OECD i høj grad også er blevet brugt til at legitimere noget, man i forvejen gerne vil".

Han slår dog samtidig fast, at de danske politikere ikke bare har brugt OECD og Pisa til deres fordel.

"Der er ingen tvivl om, at OECD har haft stor betydning for den danske måde at tænke skole på, men det er svært at sige, om det er hønen eller ægget, der kom først".

Danmark er et Pisa-chok-land 

Ikke udsigt til at hoppe fra

Selvom der i årevis har været heftig kritik af Pisa-ranglisterne, forestiller Christian Ydesen ikke, at de danske skolepolitikere finder på at droppe de udskældte test.

"Jeg tror, at det vil kræve, at der er større lande, der hopper fra. Bare se på de nationale test, som jo har været udsat for langt større kritik. Her var der jo en masse politiske udmeldinger om, at de skulle afskaffes, fordi der er problemer med dem. Derfor blev man enige om at suspendere dem for så nu at genintroducere dem med nogle enkelte justeringer. For i princippet er det jo de samme".

"Der ligger en form for aura af sikkerhed for politikerne, som ligesom køber sig ind på en fortælling om, at hvis man klarer sig godt i Pisa, så garanterer OECD, at man som national er on track og på vej et godt sted hen".

Lige før eksamen: Pisa-test på 40 skoler 

De næste Pisa-resultater er klar til december næste år. De skulle oprindeligt have været klar i år, men på grund corona-pandemien er de udskudt et år. Undersøgelsens hovedfokus er matematik, og fordi det er ni år siden, man har kigget på matematik, bliver man nødt til at afprøve nye spørgsmål forud for undersøgelsen. Det er årsagen til, at 40 skoler er udvalgt til at afprøve de nye spørgsmål.