”Skolerne investerer massivt i teknologier, og der er lagt op til endnu flere investeringer i digitaliseringsstrategien. Men der skal også være en retning for, hvad vi vil med dem. Og det kræver en national standard. Ellers er det det vilde vesten”, siger Ole Sejer Iversen.
”Skolerne investerer massivt i teknologier, og der er lagt op til endnu flere investeringer i digitaliseringsstrategien. Men der skal også være en retning for, hvad vi vil med dem. Og det kræver en national standard. Ellers er det det vilde vesten”, siger Ole Sejer Iversen.

En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022

Det er nu et år siden, forsøget med teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen sluttede, og der er udbredt utålmodighed efter at få faglighedens fremtid afklaret. Fagligheden - nu kaldet 'teknologi i folkeskolen' - bliver fremadrettet en del af det politiske arbejde med at få mere praksisfaglighed i skolen, som står højt på regeringens dagsorden.

Publiceret Senest opdateret

Fremtiden for det nye fag - eller rettere: nye faglighed - i folkeskolen, teknologiforståelse, blæser fortsat i vinden. Et treårigt forsøg på 46 skoler er for længst afsluttet, og den endelige evaluering landede i oktober sidste år.

Siden har det været småt med udmeldingerne fra politikerne på Christiansborg, som skal tage stilling til faglighedens videre skæbne.

For nylig udtalte formand for folketingets uddannelses- og forskningsudvalg Kasper Sand Kjær (S) imidlertid på konferencen Digital Læringsdag, at han forventer en afklaring i 2022 på, om teknologiforståelse skal have sit eget fag eller integreres i eksisterende fag.

Han sagde desuden, at han ikke selv mener, at det er nødvendigt med et selvstændigt fag. Kasper Sand Kjær understregede dog, at det var sin personlige holdning, han gav udtryk for.

”Det lader til at være svaret uanset hvilken udfordring, vi står med i folkeskolen: Lav et nyt fag. Jeg er ikke sikker på, at det er løsningen. I virkeligheden burde det være en integreret del af alle fag fra 0. klasse og frem i resten af uddannelsessystemet”, sagde han ifølge Ing/Edutech.

Han lod også forstå, at faglighedens fremtid bliver en del af forhandlingerne om en ny digitaliseringsstrategi, som regeringen kom med et udspil til i maj. Her handler to punkter om folkeskolen.

Dels lægger regeringen op til at bruge 200 millioner på at få teknologi ind i folkeskolens undervisning. Dertil kommer 20 millioner til at klæde undervisere på blandt andet læreruddannelsen på. I strategien lyder det, at undervisning i teknologi skal være med til at "fremme en mere praktisk skole".

Skal drøftes i Sammen om skolen

Kasper Sand Kjær understregede dog, at folkeskolens parter skal tages med på råd, hvorfor man skal væbne sig med tålmodighed.

”Det er en mere besværlig måde at lave politik på, og det gør det også sværere som politiker at kommunikere om vores vision, men jeg tror til gengæld også, at det så vil sætte sig bedre fast i folkeskolen”, lød det fra ham.

DLF forventer drøftelser hurtigt efter sommerferien

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze Flannov brugte en stor del af tiden på det netop afholdte Folkemødet i Allinge på at deltage i debatter om teknologiforståelse.

Hun vendte hjem med det indtryk, at Christiansborg-politikerne vil tage fat på emnet hurtigt efter sommerferien.

"Jeg lytter mig til, at vi forhåbentlig gerne skulle have en afklaring i 2022. Og det er positivt. For der skal til at tages nogle beslutninger om en meget nødvendig kapacitetsopbygning", siger hun.

193 af de 200 millioner kroner, der er afsat til teknologi i folkeskolen i regeringens nye digitaliseringsstrategi, er afsat i årene 2024-26.

Uanset om man er klar til at implementere fagligheden fra skoleåret 2023/24, 2024/25 eller senere, vil efteruddannelsesefterslæbet være stort hos lærerne, pointerer Regitze Flannov:

"Kompetenceudviklingen kommer til at køre parallelt med indførslen af fagligheden. Der er min indstilling, at vi må starte op, så godt det kan lade sig gøre, og så de lærere, der skal løfte opgaven, er trygge ved det og har mulighed for at få den nødvendige efteruddannelse".

Ifølge et skriftligt svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk/it bliver fagligheden nu anset som en del af arbejdet med at få mere praksisfaglighed i skolen.

Derfor er der heller ikke fra ministeriets side nogen konkret tidshorisont:

”Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at det, som det fremgår af digitaliseringsstrategien, er regeringens ambition, at teknologi som led i en mere praktisk skole bliver en del af folkeskolens undervisning", lyder det i det skriftlige svar, som fortsætter:

"Hvordan der konkret skal undervises i teknologi, herunder også indholdet i fagligheden, skal derfor tænkes sammen med den proces om en mere praktisk skole, der er igangsat i regi af Sammen om Skolen. Præcist hvornår og hvordan eleverne i folkeskolen får teknologi i undervisningen, er dermed ikke fastlagt konkret endnu.”

"Et unødvendigt vadested"

Dekan for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Jakob Harder har været en aktiv stemme i debatten om teknologiforståelse. Han mener, at fagligheden lige nu ”står i et vadested, der ikke er nødvendigt”.

”Vi har masser af viden både fra forskningen og forsøgsfaget. Vi har en række skoler og lærere, der er sultne efter at komme videre. Vi har en ny digitaliseringsstrategi, som udpeger det her som et felt, der skal ske noget på. Desværre er den meget ukonkret omring, hvad det noget egentlig er”, siger han til folkeskolen.dk/it og tilføjer:

”Det kan ikke gå stærkt nok med at få truffet en politisk rammebeslutning, og gerne med inddragelse af parterne i Sammen om skolen. I mellemtiden er det vigtigt, at forsøgsskolerne fortsat understøttes, og at deres erfaringer bringes systematisk i spil, så faglighed videreudvikles. Går der for lang tid, mister vi den værdi, der blev skabt i forsøget”.

Ole Sejer Iversen er professor ved Aarhus Universitet. Han var formand for den ekspertgruppe, der skrev målene for forsøgsfaget teknologiforståelse. Også hos ham har utålmodigheden meldt sig.

Han påpeger, at en række aktører – herunder Danmarks Lærerforeningen, KL og Skolelederforeningen - i december gik sammen i Den Nationale Alliance For Teknologiforståelse med den klare opfordring at få fagligheden implementeret i hele uddannelsessystemet.

Fakta: Medlemmerne af Den Nationale Alliance For Teknologiforståelse

KL

Danmarks Lærerforening,

Danske Professionshøjskoler

Danske Gymnasier

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Danske Universiteter

Dansk Erhverv

Dansk Metal

Dansk Industri

Københavns Professionshøjskole

Skolelederforeningen

Danske Erhvervsakademier

”Teknologiforståelse er vigtig som faglighed i folkeskolen, så alle børn uanset baggrund, køn og postnummer får kompetencer til at begå sig i et digitaliseret samfund”, siger han og tilføjer:

”Jo længere vi udskyder beslutningen, jo skævere bliver Danmark. Det er ikke retfærdigt i et land med en folkeskole, der gerne skulle give alle samme forudsætninger for at kunne klare sig godt i verden”.

Lærerne skal klædes på

Læren af det treårige forsøg og den efterfølgende Rambøll-evaluering er ifølge Ole Sejer Iversen, at eleverne faktisk tilegner sig de kompetencer, der er lagt op til med fagligheden. Men også at lærerne har svært ved at undervise i den.

”Og det er forståeligt nok. Hvis jeg blev sat til at undervise i tysk helt uden kompetencer eller efteruddannelse, ville jeg også have svært ved det. Det peger entydigt på, at vi skal sætte ind med kompetenceudvikling”, siger han og tilføjer:

”Hvis vi vedtager, at der skal undervises i digital teknologiforståelse, så bliver vi også nødt til at tage det så alvorligt, at vi klæder lærerne på, så de ikke ender med at stå alene med ansvaret for noget, de reelt ikke har kompetencer til at undervise i. Der bliver man nødt til at gå all in”.

Jakob Harder peger på, at en afklaring af teknologiforståelses fremtid også er afgørende for, at fremtidige lærere kan blive klædt på til at undervise i fagligheden.

Københavns Professionshøjskole har de seneste tre år haft et obligatorisk modul i teknologiforståelse for alle lærerstuderende og har som forsøg også fået lov til at udbyde det som undervisningsfag.

”Men læreruddannelsen skal spejle de fag, der er i folkeskolen. Så før der er truffet politisk beslutning om, hvordan teknologiforståelse skal indgå i folkeskolen, kan det ikke etableres som en fast bestanddel af læreruddannelsen”, siger han.

Fakta: Regeringens digitaliseringsstrategi

Regeringens udspil til en digitaliseringsstrategi indeholder 61 punkter. To af dem omhandler folkeskolen og læreruddannelsen:

"58. Teknologi i folkeskolens undervisning

I et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund. Der afsættes en ramme til teknologi i folkeskolen som led i at fremme en mere praktisk skole, og som kan understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser.

59. Teknologi som faglighed hos underviserne

Teknologi i folkeskolen kalder på et stærkt forsknings-, videns og undervisningsmiljø, der kan indfri potentialet for at børn, unge m.fl. i fremtiden vil være langt bedre rustet i en digital verden. Konkret afsættes midler til videreudvikling af den nye faglighed, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen og lignende."

Kilde: Danmarks digitaliseringsstrategi - sammen om den digitale udvikling

I regeringens udspil til en digitaliseringsstrategi er ordet teknologiforståelse ikke nævnt. Her tales om fagligheden "teknologi i folkeskolen".

Men det fremgår, at i ”et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund”.

Det ligger i tråd med målene med teknologiforståelsesfagligheden, mener Ole Sejer Iversen. Han er dog bekymret for, at de 200 millioner kroner, der foreslås afsat til "teknologi i folkeskolen" i højere grad kan ende med at gå til indkøb af teknologier end at klæde lærerne på.

”En krone investeret i teknologi skal følges op af mindst samme beløb investeret i lærernes kompetenceudvikling”, siger han.

Positivt fokus på en mere praktisk skole

Jakob Harder har samme bekymring. Han understreger dog, at han er mere optimistisk nu, end inden udspillet til en ny digitaliseringsstrategi landede i maj.

Særligt fordi teknologiforståelses-fagligheden nu kædes sammen med arbejdet med få mere praksisfaglighed ind i folkeskolens undervisning, hvilket lader til at være højt på regeringens dagsorden.

”Det er godt set, for teknologiforståelse er måske den hurtigste genvej til praksisfaglighed i skolen”, siger han og tilføjer:

”Teknologiforståelse i folkeskoleregi handler ikke bare om teoretiske kompetencer og forståelser. Det er indbygget i fagligheden, at man skal producere og handle. Man afdækker ikke teknologiens påvirkning på den offentlige samtale teoretisk, men ved fx at bygge en chatrobot med kunstig intelligens og undersøge, hvorfor den handler som den gør”.

Ole Sejer Iversen er enig:

”Det bærende princip for forsøgsfagligheden er, at man skal tænke med hoved og hænder. Der er derfor, designtankegangen blandt andet er så tydelig i kompetencebeskrivelserne. Eleverne skal erkende praksisfagligt”, siger han:

”Så teknologiforståelse er en gylden mulighed for ministeren i forhold til at tænke en mere praksisfaglig folkeskole”.

Folkeskolen.dk har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om et interview om, hvordan hun konkret tænker koblingen mellem teknologi og praksisfaglighed i folkeskolen, men hun er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Adgang til teknologi er ikke nok

At der endnu ikke er sat en nationalpolitisk retning for teknologiforståelse i folkeskolen betyder ikke, at der ikke sker noget på området. Flere har påpeget sammenhængen mellem fagligheden og de såkaldte FabLabs og makerspaces, der i stor stil etableres på skolerne.

En nylig kortlægning fra Via og DPU viser, at 62 procent af skolerne nu har adgang til en form for makerspace, og at 52 procent af de kommuner, der har mindst et makerspace, allerede har taget beslutning om at etablere flere.

55 procent af kommunerne har besluttet eller har planer om at efteruddanne lærerne i makerspace-didaktik. 53 af kommunerne har fokus på at få en såkaldt makerspace-kultur ud i den almene undervisning.

Ifølge Ole Sejer Iversen er der dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem at have adgang til teknologier og at opnå teknologiforståelse.

”Skolerne investerer massivt i teknologier, og der er lagt op til endnu flere investeringer i digitaliseringsstrategien. Men der skal også være en retning for, hvad vi vil med dem. Og det kræver en national standard. Ellers er det det vilde vesten”, siger han og tilføjer:

”Man har tidligere set investeringer i for eksempel iPads og interaktive tavler, som man næppe fornærmer nogen ved at sige, ikke helt har levet op til forventningerne. Man kan frygte, at makerspaces lider samme skæbne, hvis ikke vi kobler det til de konkrete kompetenceområder i teknologiforståelsesfagligheden”.

Powered by Labrador CMS