Eleverne skal ikke blot kunne anvende teknologi, men også kunne skabe med den - og være kritisk over for den. Sådan lyder ambitionerne for forsøgsfagligheden teknologiforståelse, og meget af ordlyden går igen i regeringens nye digitaliseringsstrategi

Regeringen afsætter 220 mio. kr. til teknologi i folkeskolen

En ny digitaliseringsstrategi fra regeringen indeholder 61 initiativer til i alt to milliarder kroner de næste fem år. En tiendedel af pengene skal gå til at indføre teknologifaglighed i folkeskolen.

Publiceret Senest opdateret

Danskerne skal rustes til en digital fremtid. Sådan lyder en af de ni visioner i den digitaliseringsstrategi, regeringen i dag har offentliggjort.

Og for at opnå det er der afsat 200 millioner kroner til at få teknologifaglighed ind i folkeskolen og 20 millioner til at klæde lærerne på til at undervise i den.

Der ligger en meget stor opgave forude i at få alle med, så det ikke bare lander på lærernes skuldre, uden de forberedt.

Formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov

”Vi lever i en digital verden, og for både børn, unge og voksne er teknologien en fuldstændig fast del af hverdagen. Det er afgørende for regeringen, at vores børn og unge får de nødvendige digitale kompetencer og forståelse for digitale teknologier. Det er en helt central del af børn og unges dannelse i 2022 og et led i en mere praktisk skole,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologi

I alt indeholder strategien 61 initiativer, som regeringen over de næste fem år vil støtte med godt to milliarder kroner.

Under punktet om teknologi i folkeskolen kan man læse, at målet er, at eleverne skal ”kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund”.

Fakta: Sådan lyder de to punkter

"58. Teknologi i folkeskolens undervisning

I et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund. Der afsættes en ramme til teknologi i folkeskolen som led i at fremme en mere praktisk skole, og som kan understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser.

59. Teknologi som faglighed hos underviserne

Teknologi i folkeskolen kalder på et stærkt forsknings-, videns og undervisningsmiljø, der kan indfri potentialet for at børn, unge m.fl. i fremtiden vil være langt bedre rustet i en digital verden. Konkret afsættes midler til videreudvikling af den nye faglighed, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen og lignende".

Kilde: Danmarks digitaliseringsstrategi - sammen om den digitale udvikling

Desuden skal der afsættes en ramme til teknologi i skolen til at ”fremme en mere praktisk skole, og som kan understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser”.

Hvad angår initiativerne til at klæde lærerne på til at undervise i fagligheden står der i strategien, at der ”afsættes midler til videreudvikling af den nye faglighed, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen og lignende”.

Indsatserne for at klæde lærerne på støttes med 10 millioner i 2023 og samme beløb i 2024. Herefter følger investeringerne, der skal sætte fagligheden på skoleskemaet. De falder med 7 millioner næste år, 49 millioner i 2024 og 79 millioner i både 2025 og 2026.

DLF: Lærerne skal klædes på

I Danmarks Lærerforening noterer formand for undervisningsudvalget Regitze Flannov sig, at formuleringerne om inddragelse af teknologi i undervisningen ligger i tråd med foreningens egen politik.

”Vi er meget optagede af lighedsprincippet. At alle elever har ret til at blive klædt på til at være en fuld del af et digitaliseret samfund”, siger hun.

Regitze Flannov understreger, at der forude ligger en stor opgave med kapacitetsopbygning, hvis det skal realiseres:

”Der ligger en meget stor opgave forude i at få alle med, så det ikke bare lander på lærernes skuldre, uden de forberedt. Der skal følge velovervejet finansiering med, hvis vi skal kunne løse den opgave, som vi er helt enige i skal løses”.

Fremtiden for teknologiforståelse stadig uafklaret

For nylig oplyste Børne- og Undervisningsministeriet over for mediet Computerworld, at der ikke endnu er afklaring omkring faget teknologiforståelses fremtid.

Et treårigt forsøg med fagligheden på 46 skoler blev afsluttet sidste sommer, og den endelige afrapportering landede i oktober 2021. Forsøgsskolerne blev tilbudt at forlænge prøveperioden. Det takkede 29 ud af de 46 skoler ja til.

På halvdelen af forsøgsskolerne blev fagligheden indført som selvstændigt fag, på den anden halvdel blev den integreret i eksisterende fag.

Hvordan teknologiforståelse eventuelt skal sættes på skoleskemaet fremadrettet, er der endnu ikke klarhed over, hvornår politikerne skal tage stilling til.

I første omgang er der lagt op til drøftelser i sektorpartnerskabet Sammen om skolen. Her sidder blandt andre Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen, som også er med i Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse, der blev lanceret i december.

Her er der enighed om, at teknologiforståelse som faglighed skal implementeres i hele uddannelsessystemet. Regitze Flannov understreger, at Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse ser med positive øjne på den nye digitaliseringsstrategi – også selv om teknologiforståelse ikke nævnes specifikt i den.

”Vi mener, at der skal implementeres en bred faglighed med et dannelsesperspektiv, og i strategien står, at det skal være en faglighed hos både elever og undervisere. Jeg har også noteret mig, at man ikke har lagt sig fast på, hvordan det skal implementeres og organiseres. Og det er et arbejde, jeg tænker, vi kommer til at blive en del af”, siger hun.

Regeringen vil nu invitere Folketingets partier til forhandlinger om udmøntningen af strategiens initiativer.