Der var fyldt med engagerede og nysgerrige samfundsfagslærere, da CFU og Falihos under overskriften "Globaliseringens udfordringer i samfundsfag" for første gang afholdte Samfundsfagslærernes Dag.

Fra nær og fjern ankom cirka 100 lærere til en temadag fyldt med oplæg og workshops om globaliseringen og især, hvordan man kan undervise i globalisering i folkeskolen.

Som det første punkt på dagens program tog Anders Stig Christensen, der er ph.d. i samfundsfagsundervisning og som til daglig er lektor på UC Lillebælt, bladet fra munden og adresserede en af de følelser, der også gik igen blandt mange af deltagerne:

"For mig at se er hver dag samfundsfagslærernes dag. Sådan er det desværre ikke i skolerne og på læreruddannelsen. Der er vi et lettere presset folkefærd", sagde Anders Stig Christensen før han tog hul på sit egentlige oplæg til temadagen.

Det handlede om de nye, forenklede Fælles Mål for samfundsfag, som Anders Stig Christensen har været med til at udarbejde.

"Det her handler ikke bare om at nå nogle mål, men om hvad vi vil nå med eleverne. Det er rigtig væsentligt at bevare deres engagement. Vi skal have vores elever til at tage stilling", lyder Anders Stig Christensens fortolkning af de nye Fælles Mål.

Mål for undervisning i samfundsfag er blevet tydeligere 

Han havde også taget en klar opfordring med til samfundsfagslærerne:

"For mig at se er kernen i det, at eleverne skal være i stand til at deltage aktivt. Det er også en pointe, at når man er færdig, så skal man ikke være aktivt deltagende, men man skal være i stand til at være det, og man skal have en kritisk stillingtagen til samfundet. Kernen er, at eleverne skal blive i stand til at tage stilling til deres eget liv, deres eget samfund og deres egen verden".

Det er næsten utænkeligt at afholde en temadag om globalisering uden også at forholde sig til EU, der da også har en central position i både de gamle og de nye Fælles Mål. Men ifølge Anders Stig Christensen er der en helt afgørende forskel ved de nye mål:

"I de gamle Fælles Mål stod der, at eleverne skulle forholde sig til Danmarks medlemskab af EU på et demokratisk grundlag. Det er på et meget højt taksonomisk niveau. Med de nye Fælles Mål siger vi, at vi skal se på politikområderne i stedet for", siger han og nævner blandt andet miljø-, fødevare- og retspolitikken som eksempler på emner, man kan bruge til at undervise i EU.

Fem kriser i det europæiske samarbejde

Efter frokost var temadagsdeltagerne igennem en række workshops, der skulle give gode idéer til anderledes samfundsfagsundervisning, før de igen tog plads i auditoriet.

Her startede eftermiddagen med et oplæg om scenariernes for EU's fremtid med Jakob Øhrgaard, der er politisk rådgiver i Europa-Kommissionen.

"EU har været igennem mange kriser. Der er selvfølgelig flygtningekrisen og den græske gældskrise, hvor grækerne kun med hiv og sving holdte sig ind i euroen, der har været terror og der er store problemer ved EU's ydre grænser. Alt det gør, at sammenholdet knirker. Og det har jo også resulteret i, at briterne har valgt at træde ud af unionen", fortæller Jakob Øhrgaard, som er taget til professionshøjskolen Via i Aarhus for at fortælle om "Hvidbog om Europas fremtid". Det er et debatoplæg udarbejdet af netop Europa-Kommissionen, som skitserer fem mulige scenarier for det fremtidige EU-samarbejde.

De fem scenarier spænder fra at EU omfavner færre politikområder mere effektivt til at øge den europæiske integration på tværs af alle politikområderne, mens kommissionen i debatoplægget også beskriver muligheden for, at "de, som vil mere, gør mere", at EU fortsætter som hidtil, eller at unionen vender tilbage til rødderne og gradvist bliver til en konstruktion, der kun består af det indre marked.

Danmark er med sine forbehold et af de lande der allerede har en lidt særlig position i det europæiske samarbejde, og netop den situation kom Jakob Øhrgaard også ind på i sin forklaring af "de, som vil mere, gør mere"-modellen: "Idéen er, at det langsomste skib i konvojen ikke skal sænke hele flåden", siger han og forklarer, at man godt kan forestille sig, at flere lande vil følge den danske vej, og stå udenfor en række af områderne, mens andre lande vil styrke samarbejdet.

Lærer: Overrasket over det faglige niveau

Cirka 100 samfundsfagslærere havde tilmeldt sig temadagen. Og blandt dem var der stor glæde over at komme på kursus i det fagfaglige indhold af samfundsfagsundervisningen.

"Jeg synes det er vigtigt at holde sig orienteret om de nye tanker i faget og få noget inspiration i forhold til, hvad der rør sig blandt kollegaerne. I det daglige kan man godt blive lidt blind for det", fortæller Michael Vendelboe, der er lærer på Hammershøj Skole i Viborg.

Også Lars Holm Enemark fra Nørrevangsskolen i Randers er begejstret for at deltage i temadagen.

"Det er alt for lang tid siden, at jeg har været på et kursus, og det har været i mine andre fag. Det er dejligt at få et fagligt overblik og se sit fag lidt oppefra, i modsætning til i dagligdagen, hvor det meget hurtigt bliver mange praktiske ting", siger han og fortæller, at han især er imponeret over det høje faglige niveau:

"Jeg er vildt overrasket over det faglige niveau i så lille et fag. Det er virkelig højt og alle er meget engageret. I hverdagen er man lidt i sin egen lille verden, og kan godt blive lidt i tvivl om, hvordan det står til med faget".

"Jeg synes det har været nogle fantastiske oplæg. Det er meget fagligt dygtige og engagerede mennesker, og det er rart at se emner fra flere forskellige vinkler", siger Lars Holm Enemark.

Lykketoft: "Verdens velstand er slet, slet ikke anstændigt fordelt"

Udover Anders Stig Christensen og Jakob Øhrgaard lagde også professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og tidligere Folketingsformand Mogens Lykketoft turen forbi for at give deres indspark til debatten om globalisering i samfundsfagsundervisningen.

Professor: Myterne om højt skattetryk og ældrebyrde dominerer for meget