Ifølge professor Jørgen Goul Andersen er der slet ingen grund til at være bekymret for, at globaliseringen truer velfærdssamfundet.

Professor: Myterne om højt skattetryk og ældrebyrde dominerer for meget

Danmark har faktisk et meget lavt skattetryk, og den såkaldte ældrebyrde er slet ikke noget problem længere. Tværtimod. Det mener Jørgen Goul Andersen, der vil have samfundsfagsundervisningen til at handle mere om den positive historie om velfærdssamfundet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Betyder den voksende andel af ældre, det enorme skattetryk og globaliseringens indtog at den danske velfærdsstat er på sammenbruddets rand?

Det spørgsmål skulle professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet forsøge at svare på, da han besøgte Samfundsfagslærernes Dag. Han brugte alle sine 45 minutter på at punktere myte efter myte om velfærdsstatens forestående kollaps.

Samfundsfagsdag: Eleverne skal lære at tage stilling til samfundet

Dagens tema var globaliseringen, og det var også under den paraply, at Jørgen Goul Andersen var inviteret for at give sit bud på, om den voksende internationale samarbejde er en udfordring for den danske velfærdsmodel. Svaret var et rungende nej. Pilen peger meget mere indad:

"I Danmark har vi haft verdensrekord i at undgå social marginalisering. Altså at man kan være udenfor arbejdsmarkedet og stadig have en livskvalitet og deltage i samfundet. Det har vi ikke længere. Men er det på grund af globaliseringen, at uligheden vokser? Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg mener, at det er det hovedsageligt ikke. Jeg mener, at det hovedsageligt skyldes politiske beslutninger på Christiansborg", siger Jørgen Goul Andersen, der har skrevet flere lærerbøger i samfundsfag.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det nogle helt andre tendenser end globaliseringen der sætter den danske velfærdsstat under pres. Igennem de seneste 20 år har især skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken været brugt som instrumenter til at løse den udfordring, at der er færre og færre aktive på arbejdsmarkedet og flere og flere ældre, der skal forsørges, blandt andet med stigende velfærdsudgifter til følge. Men ifølge Jørgen Goul Andersen er det slet ikke skatte- og arbejdsmarkedsområdet, der er problemet:

"Der tales utrolig meget om marginalskatten, men det har ikke noget med globaliseringen at gøre. Man har fra politisk side haft et ønske om, at folk skal betale lidt mere, og der har filosofien været, at hvis folk får lidt mere med hjem af den sidst tjente krone, så arbejder de også mere. Men det er gennemsnitsskatten, der er vigtig", siger han og giver et eksempel:

"Hvis jeg flytter til England, så er jeg ligeglad med, hvad jeg skal betale i skat af den sidst tjente krone. Jeg vil vide hvad jeg skal betale i skat af alle mine kroner. Hvis man ser på marginalskatten for en gennemsnitsarbejder, så kan vi se, at Danmark ligger på 19. Pladsen ud af de 22 EU-lande, der er med i OECD. Det er kun Estland, Storbritannien og Polen der har lavere skat end os. USA ligger også højere end Danmark. Man skal også tænke på hvad man betaler i ejendomsskat. Den er forbistret høj i England og USA. Man skal tænke på de nødvendige sociale udgifter. På de områder er det ikke specielt klogt at forlade Skandinavien. Skatten på arbejde er ikke høj i Danmark. Det er fakta. Alle økonomer kender de her tal. Men den har haft svært ved at trænge igennem", forklarer han med henvisning til, at udgifterne til eksempelvis børnepasning, sygehusvæsen og skole er markant højere i andre lande, end i de skandinaviske velfærdssystemer.

Lykketoft: "Verdens velstand er slet, slet ikke anstændigt fordelt"

Lærer: Vi skal ikke skramme eleverne

Jørgen Goul Andersen, der blandt andet forsker i velfærdsstaten, ledighed og marginalisering, fremhæver en rapport, som den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har lavet. Her sammenlignes de private velfærdsudgifter og skattetrykket i medlemslandene, blandt andet Danmark.

"Hvis man lægger det sammen, så er der ikke særlig stor forskel mellem landene".

Det er til tydelig stor forundring for en række af deltagerne på temadagen.

Men de skulle blive endnu mere forundrede, da samfundsforskeren punkterede en af de helt store dagsordener i dansk politik igennem de seneste 10-15 år, og baggrunden for mange af de reformer af arbejdsmarkedet og velfærdsstaten, skiftende regeringer har gennemført: Ældrebyrden.

"Ældrebyrden er løst i Danmark. Det er der også konsensus om blandt økonomer. Det Økonomiske Råd har sagt, at politikken er overholdbar. Det vil sige at der ikke bare er til at holde det eksisterende serviceniveau uden at hæve skatterne, men der er faktisk også på langt sigt et lille råderum", forklarer Jørgen Goul Andersen

Jørgen Goul Andersen slutter sit oplæg af med at sige det så klart, som man næsten kan:

"Jeg ser faktisk ikke nogle udfordringer for den danske velfærdsmodel i forhold til globaliseringen. Det passer helt fint sammen".

Den nyhed var genstand for stor debat blandt deltagerne i de efterfølgende kaffepauser. Det kom da også bag på lærer Michael Vendelboe:

"Den havde jeg ikke set komme. Konklusionen om, at det går forrygende og at der ikke er noget belæg for de historier, der bliver fortalt i forhold til skattetryk og ældrebyrde, det havde jeg ikke regnet med", siger Michael Vendelboe, der underviser i samfundsfag på Hammershøj Skole i Viborg. Han vil fremover gøre mere ud af at fortælle den side af historien, når han skal undervise eleverne i samfundsfag:

"Jeg synes det er utrolig vigtigt at fortælle videre til de unge. Vi er meget hurtige med at fortælle om de negative ting, men i virkeligheden har de jo flere muligheder, end der er begrænsninger. Selvfølgelig skal vi ikke blive lalleglade, men vi skal heller ikke skræmme eleverne", siger han.

Powered by Labrador CMS