Det står slemt til i verden, må det forstås, hvis man hørte Mogens Lykketofts oplæg til Samfundsfagslærernes Dag i Aarhus. Men ikke så slemt, at vi ikke kan gøre noget ved det.

Samfundsfagsdag: Eleverne skal lære at tage stilling til samfundet

For selvom klimaforandringerne, migrationen mellem verdensdelene og den voksende ulighed er store udfordringer, så nærer den tidligere Folketingsformand en indædt tro på, at det kan løses. Oplægget befandt sig langt væk fra den normale hverdag i samfundsfagsundervisningen. Det var på den helt store klinge. Men Mogens Lykketofts opfordring til samfundsfagslærerne var helt klar, nemlig den, at FN's verdensmål skal have en central plads i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen.

Med en lang karriere bag sig trådte han denne eftermiddag frem foran de cirka 100 deltagere på og leverede en sand dundertale om alle de mange kriser, verden står midt i og overfor, men især om de muligheder, der er for at løse dem. Én ting gjorde han klart fra begyndelsen:

"Vi er midt i en klimaforandring, der er accelererende. Klimaet er det, der haster allermest, hvis vi skal drømme om at få kræfter og politisk overskud til at tage os af alle de andre problemstillinger".

Som formand for FN's Generalforsamling 2015-16 var han en af arkitekterne bag de 17 verdensmål, alle FN-medlemslande i efteråret 2015 forpligtede sig på at arbejde for. "FN forsøgte med verdensmålene at adressere de mest langsigtede udfordringer vi står med som menneskehed. Der er ingen af de mest afgørende spørgsmål, som menneskeheden står over for, der kan løses indenfor nationale grænser", siger Mogens Lykketoft.

Verdens elever skal undervises i FN's Verdensmål 

Ulighed, ulighed, ulighed

Verdensmålene afløser de såkaldte 2015-mål og indeholder blandt andet konkrete målsætninger for afskaffelse af fattigdom og hungersnød, nedbringelse af den globale ulighed, mere grøn energi og rent drikkevand samt ligestilling mellem kønnene. Ikke overraskende er Mogens Lykketoft selv stor tilhænger af verdensmålene:

"Jeg synes, verdensmålene er geniale. Vi har gjort meget for at udrydde ekstrem fattigdom i den her verden. Med de forrige verdensmål har vi halveret antallet af ekstremt fattige, men det er dog paradoksalt, at det skete samtidig med, at uligheden mellem landende og indenfor landegrænserne blev større og større, og hvor de allermest velhavende firmaer og personer grabsede en stadig større andel af verdens velstand", lyder opsangen fra den forhenværende danske udenrigsminister, der i december kunne fejre 35-års jubilæum i Folketinget. Her har han siddet i forreste række uafbrudt siden 1982, kun afbrudt af det år, han tilbragte i FN's hovedkontor i New York.

Det er meningen at FN's 17 nye verdensmål skal adressere de største udfordringer, kloden står overfor. Og udover klimaudfordringen, der ifølge Mogens Lykketoft uden sammenligning er den største, er det især den globale ulighed, der skal gøres noget ved frem mod 2030.

Dansk elev præsenterer de unges bud på en bedre verden for verdens ledere 

"Når så mange milliarder mennesker rækker hånden ud efter den måde, vi lever på, så ved man med sikkerhed to ting: De kan ikke få det, og vi kan ikke beholde det. Verdens velstand er slet, slet ikke anstændigt fordelt. Den bliver mere og mere ulige fordelt, og en væsentlig del af den politiske uro, vi oplever rundt omkring, har også sin rod i, at der er en ofte uartikuleret modvilje mod, hvor skævt alting fordeler sig i de enkelte samfund", siger han og henviser blandt andet til de store flygtningestrømme, der de senere år har bevæget sig fra Centralafrika og Mellemøsten mod Europa.

I modsætning til dagens øvrige oplægsholdere var det tydeligt, at det nu var en politiker, der havde taget scenen. Den tidligere Folketingsformand lagde da heller ikke fingrene imellem, når han skulle forsøge at levere sit syn på verdens problemer. Her fik især de økonomiske tendenser en ordentlig tur:

"Selvom jeg altid har været kritisk over for det, så er jeg opdraget i en økonomisk teoridannelse, der stadigvæk er dominerende, og som ikke forudsætter, at resurserne er begrænsede. De økonomiske teorier der styrer os i øjeblikket, er båret af en utrolig mangelfuld analyse af, hvordan verden hæger sammen, både fordi de ikke tager hensyn til resursernes begrænsning, og fordi de er indifferente over for, hvordan vi fordeler resurserne. Det er to afgørende svagheder. Det er det man kalder neoliberal økonomisk teori, som har været dominerende og toneangivende i mange år", siger Mogens Lykketoft, der selv er uddannet økonom og som sad i ministerstolen i Finansministeriet i syv år op igennem 90'erne.

Professor: Myterne om højt skattetryk og ældrebyrde dominerer for meget

"FN kan ikke stoppe alle konflikterne, men…"

Trods det noget mørke billede, Mogens Lykketoft denne eftermiddag tegnede af verdens tilstand, var der også plads til lyspunkter. Han forsøgte blandt andet at gå i kødet på den udbredte opfattelse af FN som en organisation, der ikke for alvor formår at gøre en forskel på alle verdens mange problemer.

"FN har alle mulige svagheder, men har den civilisatorisk enestående fordel i sig, at det i 72 år er lykkes at fastholde en ramme, hvor alle verdens regeringer samles. Det er lykkes at opretholde et system, som ganske vist er tungt, men hvor titusindvis af mennesker effektivt og målrettet arbejder for en bedre klode igennem 50 underorganisationer, hvor ikke mindst Verdenssundhedsorganisationens indsats har været en afgørende medvirkende årsag til, at denne her menneskehed lever i gennemsnit 20 år længere, end vi gjorde i 1945", siger Mogens Lykketoft.

"FN kan ikke stoppe alle konflikterne, men nogle af dem er faktisk under kontrol, fordi vi har 100.000 mennesker under FN-flag ude i fredsbevarende operationer. Men det er klart, at FN ikke kan stoppe de konflikter, stormagterne ikke kan blive enige om at stoppe", slutter han.