Siden oktober har arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet udarbejdet udkast til nye forenklede Fælles Mål for undervisningen i folkeskolens fag.

Resultaterne er nu afleveret og sendt i høring, og ifølge formanden for skrivegruppen bag målene i samfundsfag, lektor ved UC Lillebælt Anders Stig Christensen, gør de nye mål det klarere, hvornår man har levet op til et mål.

"Der var mange formuleringer i de gamle mål, der var uklare eller brede, som er blevet tydeligere, uden vi af den grund er gået på kompromis med hverken det faglige eller dannelsesmæssige sigte", siger han.

Privatøkonomi og konkrete diskussioner

"Af de gamle mål fremgik det for eksempel, at eleverne skulle kunne forholde sig til Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i et demokratisk perspektiv. Der går de nye formuleringer på at kunne forholde sig til aktuelle politiske diskussioner på et europæisk plan".

Også inddragelsen af privatøkonomi og målene om at kunne forholde sig til forskellige kulturbegreber mener Anders Stig Christensen er udtryk for, at de nye mål er klart definerede læringsmål, hvor de gamle mål var bredere undervisningsmål.

"Målbeskrivelserne skal dog ikke være en spændetrøje for læreren, og det skulle også meget gerne fremgå af kompetencemålene, at det stadig er den brede demokratiske dannelse, vi sigter efter", siger han.

Tilfreds faglig forening

I Foreningen af Lærere i Histore og Samfundsfag (Falihos) er der tilfredshed med de nye Fælles Mål i samfundsfag.

"Måden målene er bygget op for samfundsfag understøtter på bedst tænkelige måde lærerne i forberedelsesarbejdet. I samfundsfag er et nyt emne indføjet nemlig 'privatøkonomi og forbrugeradfærd', som er et emne mange har set frem til, og som efter min bedste overbevisning kan blive den indfaldsvinkel, som tydeliggør for eleverne, at det er dem der er udgangspunktet for deres egne liv", siger formand Dennis Hornhave Jacobsen.

Se de nye Fælles Mål og den nye læseplan for samfundsfag, der netop er sendt i høring, ved at følge linket til højre for artiklen.