'Børn med særlige behov har brug for individuelle løsninger, og derfor er dialogen mellem skole og forældre helt afgørende. Men hvis forældre oplever, at dialogen ikke er tilstrækkelig, skal de kunne henvende sig til en uvildig instans, så skolelederen måske bliver sagt imod', sagde Jakob Sølvhøj under debatten om Enhedslistens forslag.
"Børn med særlige behov har brug for individuelle løsninger, og derfor er dialogen mellem skole og forældre helt afgørende. Men hvis forældre oplever, at dialogen ikke er tilstrækkelig, skal de kunne henvende sig til en uvildig instans, så skolelederen måske bliver sagt imod", sagde Jakob Sølvhøj under debatten om Enhedslistens forslag.

Massiv opbakning til Enhedslistens forslag om at beregne prisen for udvidet klageret

Enhedslisten vil give forældre til børn med under ni timers støtte om ugen mulighed for at gå til Klagenævnet for Specialundervisning. Under førstebehandlingen af et forslag om at få undersøgt prisen på en udvidet klageadgang mødte partiet bred opbakning.

Publiceret

Enhedslistensforslag

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en vurdering af deøkonomiske konsekvenser ved at give forældre ellerforældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under nitimers støtte om ugen i skolen, mulighed for at klage tilKlagenævnet for Specialundervisning over den tildelte støtte.

Vurderingen af de økonomiske konsekvenser skal fungere sombeslutningsgrundlag, så forslaget kan behandles politisk medhenblik på en ændring af reglerne. Den økonomiske vurdering skalligge klar inden udgangen af 2020, med henblik på at der vil kunnelovgives i samlingen 2020-21.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opbakningen begyndte hos undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da Enhedslistens forslag om at undersøge prisen på øget klageadgang var til førstebehandling i Folketinget i går. Også selv om hun ikke umiddelbart kunne støtte forslaget.

"Jeg er åben overfor at lave en forandring, så det bliver muligt at klage", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. "Men Vive er i gang med at evaluere både inklusion og den specialpædagogiske bistand, og derfor vil jeg vente med at give tilsagn, så vi kan se på det i sammenhæng".

"Det handler ikke om at skabe grobund for klager, men om at sikre en tidlig indsats og en ligeværdig dialog om barnets behov, tilføjede han.

"Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at skolelederen, som træffer afgørelse om specialpædagogisk støtte, også har det fulde økonomiske ansvar. Den dobbeltkasket kan påvirke beslutningen om støtte. Derfor skal forældre have ret til at klage til en uvildig klageenhed", sagde Stén Knuth og henviste til årsrapporten for 2019 fra Klagenævnet for Specialundervisning.

"Her står sort på hvidt, at nævnet omgjorde kommunens afgørelse i over 20 procent af tilfældene, og ni procent blev sendt tilbage til kommunerne med besked om at behandle sagen på ny. Det er ikke godt nok. Vi træder et skridt i den rigtige retning, hvis vi indfører klageret for støtte på under ni timer om ugen".

Skoleledere kommer let til at vakle, når en elev ligger på grænsen

Skoleledere kommer let til at vakle, når en elev ligger på grænsen

Også folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og skoleordfører Marianne Jelved fra Radikale Venstre ser positivt på Enhedslistens forslag.

"Vi er meget tilfredse med Enhedslistens velmenende stædighed om at holde fast i denne tanke, og jeg vil også gerne kvittere for, at ministeren har aftalt med KL at evaluere, hvordan det ser ud med inklusion i folkeskolen. At give klageret for under ni timers støtte handler om retssikkerhed. Det er ikke den oplevelse forældre har, når de ikke bliver hørt og ikke kan få en dialog med skolen", sagde Marianne Jelved.

Hun pegede på, at en skoleleder let kommer til at vakle, når han skal tage stilling til, om en elev har brug for under eller over ni timers støtte om ugen.

"Hvis en elev ligger på grænsen, er det let at bilde sig ind, at eleven ligger under grænsen, for det er dyrt at give et specialtilbud. Men jeg tror, Enhedslistens projekt bliver til noget, når ministeren er så positiv. Det glemmer vi ikke", lovede Marianne Jelved.

Dialogen mellem skole og forældre er helt afgørende

Dialogen mellem skole og forældre er helt afgørende

Der lød også lovprisende ord fra undervisningsordfører Jacob Mark fra SF, de konservatives Niels Flemming Hansen, som repræsenterede undervisningsordfører Mai Mercado, og Nye Borgerliges undervisningsordfører Mette Thiesen.

Jakob Sølvhøj undlod at sætte sit partis forslag til afstemning.

"Vi har et problem, som i den grad skriger på, at vi finder en løsning herinde. Utrolig mange forældre oplever, at deres barn ikke får den støtte, de har krav på. Det er i sig selv frygtelig ulykkeligt, at forældre kan se frem til ti års skolegang uden tilstrækkelig støtte til deres barn. Til den ulykke kan tilføjes frustrationerne over at rende panden mod en mur", sagde Jakob Sølvhøj.

Han understregede, at han ikke ønsker et skolesystem, hvor man klager på forhånd, fordi man tror, at skolen ikke gør det godt nok.

"Børn med særlige behov har brug for individuelle løsninger, og derfor er dialogen mellem skole og forældre helt afgørende. Men hvis forældre oplever, at dialogen ikke er tilstrækkelig, skal de kunne henvende sig til en uvildig instans, så skolelederen måske bliver sagt imod. Det fornemmer jeg, at der er bred tilslutning til, også fra ministeren. Derfor synes jeg, at vi skal tage dialogen om, hvordan vi løser det bedst, i børne- og undervisningsudvalget og med ministeren", sagde Jakob Sølvhøj.

Han tror, det er muligt at finde en løsning hurtigt.

"Vi kan ikke være andet bekendt overfor de forældre og børn, som venter", sagde Enhedslistens undervisningsordfører.

Du kan læse Enhedslistens forslag med bemærkninger via dette link:

Læs mere

Enhedslistens forslag

Powered by Labrador CMS