Lektor: Dansk handler om så meget andet end læsning

Vi støtter matematik med en matematikvejleder og dansk med en læsevejleder, kan man tænke som skoleleder. Men dansk er meget andet end læsning, siger lektor Dorte Østergren-Olsen, der underviser på Danskvejlederuddannelsen.

Publiceret

Det kan danskvejledere give kollegerne

- Inspiration til ny litteratur

- Modvægt til fokus på læsning og tekstnær analyse

- Vurdering af nye tendenser

- Hjælp til at formidle den sværere litteratur

- Nyt blik på kanonlitteratur

- Hjælp til skriveudviklingen

- Hjælp til litteraturlyst 

- En dybere bund i faget

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2012 ændrede man diplomuddannelsen i dansk og oprettede i stedet Danskvejlederuddannelsen. 

Uddannelsen af læsevejledere på alle skoler var allerede i gang. Læsevejlederuddannelsen var og er et stort hit. For den passer til det store fokus, der har været på læsning siden Danmark viste sig at være alt andet end verdensmestre til at lære børn at læse.

Danskvejlederuddannelsen er derimod mindre kendt og også mindre søgt. Det er en skam, mener cand pæd i dansk, lektor Dorte Østergren-Olsen,

Danskvejlederuddannelsen: Det her er som gummitarzan på steroider

"Danskfaget er meget mere end læsning. Jeg kan godt forstå, at man, når man skal prioritere sine midler, tænker, at læsevejlederne er uhyre vigtige. Men det er en fejl, hvis man tror, at læsevejlederne både kan tage sig af faglig læsning i alle fag, og af alle de andre facetter i danskfaget. Det er jo netop derfor, man også har en danskvejlederuddannelse".

Dorte Østergren-Olsen har undervist på danskvejlederuddannelsen, siden den blev oprettet. Københavns Professionshøjskole har ligesom VIA og UCL fast alle tre moduler oprettet. De tre øvrige professionshøjskoler har uddannelsen på deres hjemmesider, men det varierer, om der er studerende nok til at oprette kurserne. 

Dorte Østergren-Olsen fortæller, at der i øjeblikket er over 60 lærere i gang på læsevejlederuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. På danskvejlederuddannelsen er der kun 25.

Inspiration til kollegerne

Men hvad er det så en danskvejleder kan give skolerne?

"Der er rigtigt mange uden for skolen, der vil rigtigt meget med danskfaget. Når der kommer et nyt tiltag ovenfra, så sker der ofte det, at vi kaster alt det gamle over bord. Der kan danskvejlederen træde et skridt tilbage og vurdere, hvordan det nye kan berige det, lærerne i forvejen gør. Danskvejlederen kan sætte sig godt ind i det nye og massere det godt ind, så det kun er det, der giver mening, der kommer med", forklarer Dorte Østergren-Olsen.

Et andet område er inspirationen til kollegerne.

Mange dansklærere er optaget af litteratur, men det kan være svært hele tiden at holde sig opdateret på børnelitteratur, som måske ikke er det, man læser selv. Dér kan danskvejlederen inspirere og sikre, at man også beskæftiger sig med litteratur fra elevernes egen levetid.

"Der kommer helt utroligt meget virkelig god ny børne- og ungdomslitteratur. Noget kalder på barnet som den oplevende, noget er mere oplysende, og noget er meget eksperimenterende. Her kan danskvejlederen også hjælpe, for det kan være svært som dansklærer at vide, hvordan man fx skal gribe en billedbog som "Lejren" an. Og på samme måde kan danskvejlederen hjælpe med, hvordan man kan formidle fx kanonlitteraturen på en måde, så den stadig rammer de unge i dag".

Litteraturlyst og læselyst 

Dorte Østergren-Olsen mener, det er vigtigt, at man i danskfaget tager en masse af det nye ind, som taler ind i børnenes tid og sprog. Og at man ser med kritiske øjne på den ældre litteratur, så det kun er klassikerne og den virkeligt gode litteratur, man vælger.

Hun har fuld respekt for vigtigheden af læsevejledning og for, at der skal arbejdes med læselyst. Men hun vil også gerne, at man arbejder med litteraturlyst i danskfaget.  

 

"Det er vigtigt at læse mange bøger for at læse flydende. Men vi arbejder med, hvordan man også kan lære at læse langsomt og meddigte og tale og tænke videre om teksterne. Samtidig har vi også fokus på det mundtlige sprog og på skrivning. Men fokusset er på glæden og det kreative. Der er utroligt mange bindinger på, hvad dansklærerne skal nå i faget. Jeg tror, det er vigtigt, at vi også arbejder med, hvad der giver en dybere bund, glæde og oplevelser i faget".

 

Powered by Labrador CMS