Forskning

Man kan prøve to af de fem opgaver, som danske elever arbejdede med ved ePirls-testen på DPU's hjemmeside. Eleverne fik ikke selv svar på testen, men det gør du (se link under artiklen).
Man kan prøve to af de fem opgaver, som danske elever arbejdede med ved ePirls-testen på DPU's hjemmeside. Eleverne fik ikke selv svar på testen, men det gør du (se link under artiklen).

Ny forskning til lærerne: Hold igen med elektronisk læsning i undervisningen

Danske drenge og piger i 4. klasse er bedre til at læse fagtekster online end på papir, viser den internationale læseundersøgelse ePirls. Det betyder ikke, at dansklærerne skal skrue op for læsning på computer i timerne. Tværtimod, lyder det fra lektor Jan Mejding i en ny analyse af resultaterne.

Publiceret

Delt 4. plads i Epirls

14 af de over 50 lande, der deltog i Pirls 2016, deltog også iden nye ePirls, der undersøger elevernes evne til at læsefagtekster i et simuleret onlinemiljø. Der var intet genereltinternationalt billede af, om eleverne læste bedre eller dårligerepå skærm. Men i syv lande, herunder de skandinaviske, og særligt iDanmark, læste eleverne signifikant bedre elektronisk. Ligesom iPirls læser pigerne i de fleste lande bedre end drengene ogsåelektronisk. Men i tre lande - herunder Danmark - læser drengene påsamme niveau, når de læser elektronisk. Særligt de danske drengelæser simpelthen bedre elektronisk end på trykt papir. Det betød,at Danmark lå på en delt 4. plads sammen med Sverige og USA blandtde 14 deltagende lande i ePirls.

Delt 13. plads i Pirls

Danske elever gik fra en delt 5. plads i 2011 i læsning til endelt 13. plads i Pirls 2016. Danske elever gik syv point tilbage ogvar dermed tilbage på det niveau, vi havde i 2006. Samtidig gikandre lande frem. Pirls måler læsekompetence hos elever, som harmodtaget fire års undervisning eller som er omkring 10 år. Danmarkdeltog med 7.100 elever fra både 3. og 4. klasse fra 186 skoler,der er repræsentativt udvalgt. I Pirls 2016 deltog elever fra 54lande og 9 provinser eller regioner. Pirls står for Progress inInternational Reading Literacy Study.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Piger læser i alle lande bedre end drenge, men i tre lande - blandt andet Danmark - læser piger og drenge på samme niveau, når de læser elektronisk. Det viste resultaterne af den store Pirls-undersøgelse, som i 2016 gennemførtes i 50 lande. I 14 af dem, herunder Danmark, har man for første gang også undersøgt, hvordan eleverne læser på elektroniske medier.

Skærm giver ikke dybdelæsning

Det vil være naturligt at tænke, at der er sammenhæng mellem computerbrug og elevernes evne til at læse elektroniske tekster. Men den nye analyse viser, at det ikke er tiden foran skærmen, der skal skrues op for i dansktimerne, hvis man skal hæve danske elevers læseresultater.

"På nær ganske få undtagelser ser vi i Skandinavien ingen sammenhæng mellem computeraktiviteter i undervisningen og elevernes læsescore. Vi ser, at det tilsyneladende giver bagslag at læse elektroniske tekster hyppigt i undervisningen. Selvom et moderat tidsforbrug på læsning af elektroniske tekster i dansktimerne sandsynighvis vil kunne understøtte elevernes kendskab til og fortrolighed med mediet, kan man forestille sig, at der ved mere regelmæssig læsning af elektroniske tekster vil komme nogle af de mere uhensigtsmæssige aspekter ved digital læsning i spil, som fx en negativ effekt af at scrolle på læseforståelsen og en oplevelse af nedsat orientering i teksten", lyder det i den nye analyse.

Selvfølgelig skal man forstå formen på en onlinetekst, men Jan Mejding forklarer, at 99 procent af danske elever har adgang til computer hjemme og i skolen, så det grundlæggende kendskab till, hvordan man skal navigere og læse på en skærm er for længst i orden i 4. klasse.

"Det er fint at kende til onlinetekster som teksttype, men man bliver ikke dygtig nok til at læse af dem. Skal man være en langdistanceløber, skal man træne på en bestemt måde for at kunne løbe hele vejen, man kan ikke bare løbe småture. Det gælder også læsning".

Jan Mejding forklarer, at han hører fra gymnasielærerne, at eleverne stejler over bøger på over 100 sider. Eleverne kan godt læse, men deres læsning fungerer for langsomt og for usammenhængende.

"Læsning bliver man kun god til, hvis man øver sig, og det  finder bedst sted på papir, hvor man ikke bliver afledt af andre ting. Man får ikke den dybe koncentraiton til at holde fast i pointerne, når man hele tiden bliver afledt af billedmedier og popups og notifikationer. Skærmlæsning er ikke så dybdegående, så som lærer er man nødt til at variere sin læsning med eleverne. Der er nogle ting, der er fine at læse på computer, men der skal ikke skrues op, for hvis man kun læser via skærm, så går man glip af den funktionelle dybdegående læsning".  

Analysen understreger, at læselysten betyder langt mere end skærmforbruget for elevernes evne til at læse elektronisk.

"Selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til kun at have meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePirls. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i både ePirls og i Pirls end elever, der læser mere sjældent", lyder det i analysen.

I ePirls 2016, som forskerne har analyseret, er alle onlinetekster faglitteratur. Man har vurderet, at resultaterne af ePirls var så væsentlige, at man i den næste Pirls-undersøgelse i 2021 vil lægge ePirls ind i den store undersøgelse, og samtidig skal de tidligere papirtekster nu også læses på skærm, så på den måde kommer Pirls også til at omfatte skønlitterære skærmtekster. Jan Mejding er spændt på, om drengenes ekstra motivation til at læse på skærmen også vil gælde de skønlitterære tekster.

Læs mere

Prøv to af opgaverne fra ePirls-testen

Epirls-analysen

Politiken

Powered by Labrador CMS