Blog
0   8

Tavs viden i digital læsning

Abonner på nyt om Theresa Schilhab i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mobiltelefonens generelle anvendelighed som kalender, kontakt til internettet, sociale medier og familie og venner kan være med til at ændre vores læsevaner radikalt.

Tavs viden er en paraplybetegnelse for den type viden, der forløber uden, at vores opmærksomhed behøver være medvirkende i processen. Det er viden, som har et automatiseret præg, såkaldt ’procedure –viden’, altså en form for handlingsviden, der forløber i sekvenser. Derfor er både cykling og bilkørsel blevet fremhævet som gode eksempler, men tavs viden behøver ikke nødvendigvis at være en form for specialistviden, som det at spille et instrument eller håndtere et værktøj. Tavs viden omfatter alle de handlingssekvenser og vaner, som vi tillægger os, jo flere gange vi gentager en handling. Det gælder f.eks. måden, man bevæger sig op ad den samme trappe, måden man tænder op i den samme brændeovn, bevæger samme gearstang i samme bakgear eller måden, man læser en bestemt slags bog på.

Eksemplerne adskiller sig selvfølgelig noget fra hinanden, fordi der er gradsforskelle. Når gearstangen flyttes på samme måde, sker det blandt andet, fordi der er ganske få frihedsgrader i måden, man kan gøre det hensigtsmæssigt på. Vi lærer os i løbet af de mange gentagelser at lade os styre af pejlepunkter i bevægelsen, som vi slet ikke tillader at tage plads i bevidstheden. Når vi udfører handlingen på en bestemt måde, danner det neurale net bag handlingen så solide forbindelser, at det tidligere trin selv udløser det næste, hvorved handlingen automatiseres. Automatiseringen er en mulighed, fordi ’verden’ f.eks. i form af et konkret rum i gearkassen tilbyder nogle grænser, som definerer handlingsrummet. Der er ikke helt samme grad af fysiske restriktioner på, hvordan vi f.eks. læser bestemte litteraturgenrer. Alligevel kan vores læsevaner også betragtes ud fra den vinkel. De fleste kender til, at man tager en fysisk lettere bog, i blødt bind med ind til natbordet, fordi man ikke forestiller sig at have kræfterne til at holde en tungere, og mere fysisk anstrengende lige før søvnen. Digital læsning er på samme måde underlagt den fysiske ramme. Hvis displayet på iPad’en eller Smartphonen f.eks. tilbagekaster meget lys forhindrer det, at man læser i solen på en bænk i parken eller på stranden, selvom internettet er frit tilgængeligt. Hvis smartphonen kan være i en skjorte –eller bukselomme, er det sandsynligvis den, man helst tager med sig rundt og derfor blive det tekster, der egner sig til den, som man typisk får dykket ned i, når man er på farten. På samme måde kan muligheder for opladning og ikke mindst batterilevetider få konkret indflydelse på, hvor og hvordan og hvad vi læser.  

Det er oplagt, at netop mobiltelefonens generelle anvendelighed som kalender, kontakt til internettet, sociale medier og familie og venner kan være med til at ændre vores læsevaner radikalt.

F.eks. ser det ud til, at romanlæsning på f.eks. mobiltelefoner vinder mere og mere frem og dermed måske øger omfanget af den litterære læsning, selvom de trykte bøger falder i antal. For med mobiltelefonen i hånden kan man pludselig læse romaner i frikvarteret, i køen i supermarkedet og sågar i biografen, hvis filmen er kedelig. En begejstret nybagt far fortæller bl.a., hvordan han pludselig fik nattetiden med et utålmodigt spædbarn til at gå hurtigere, fordi han kunne vugge næste generation, mens han selv blev underholdt af skærmen i håndfladen.

Artiklen fortsætter under banneret

Se mere på

COST Action IS1404 E-READ: www.ereadcost.eu, et EU-støttet forskernetværk, der undersøger hvad der sker med læsning, når vi skifter den trykte bog ud med digitale tekster.

Schilhab, T. (2017). Adaptive smart technology use: the need for meta-self-regulation. Frontiers in Psychology, 8, [296]. DOI: 10.3389/fpsyg.2017.00298

Schilhab, T. (2017). Impact of iPads on break-time in primary schools—a Danish context. Oxford Review of Education, 43(3), 261-275.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.543 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.531 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.562 andre er allerede tilmeldt