Forskning

Lærer Anja Kæmsgaard Andersen og hendes elever på Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg, har været med til at afprøve et nyt undervisningsforløb for gruppearbejde.
Lærer Anja Kæmsgaard Andersen og hendes elever på Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg, har været med til at afprøve et nyt undervisningsforløb for gruppearbejde.

Gruppearbejdet trænger til fødselshjælp

Eleverne får ikke nok ud af den megen tid, de bruger på at arbejde sammen med deres klassekammerater. De skal blive bedre til at stille hinanden spørgsmål, lyder konklusionen i et ph.d.-projekt om gruppearbejde i udskolingen.

Publiceret

OM FORSKEREN

Eva Dam Christensen er uddannet lærer og har undervist i 16 årpå Lunderskov Efterskole, der ligger midt mellem Vejen og Kolding.Undervejs tog hun ved siden af en kandidat i didaktik og dansk påDanmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

I dag er hun ansat som lektor på UC Syd, hvor hun underviser pålæreruddannelsen i Esbjerg, blandt andet i mundtlighed. Hunafleverer sin ph.d. på Syddansk Universitet i slutningen afjanuar.

OM FORSKNINGSPROJEKTET

I sin ph.d. har Eva Dam Christensen udarbejdet et 12-lektionersundervisningsforløb, som fire udskolingslærere fra to vestjyskefolkeskoler og en efterskole har testet på flere af deres 9.- og10.-klasser. Forløbet er bygget op om tre gruppesamtaler, hvoreleverne ser og diskuterer hjemmesider fra World Press Photo, DR ogAmnesty International. Første samtale er indenundervisningsforløbet, anden samtale under forløbet, og den sidstesamtale er seks-otte uger efter forløbet. Det er den anden samtale,som eleverne transskriberer og analyserer.

I undervisningsforløbet stifter eleverne bekendtskab med tresamtaleformer: informationssøgende, undersøgende og kritisk søgendesamtale. Samtaletyperne er ofte ikke adskilte i elevernes samtaler,men kan være vævet ind i hinanden i løbet af en samtale.

• I den informationssøgendesamtale kan parterne finde, orientere sig i, vurdereog afklare, om informationer kan bruges til at besvare etspørgsmål. Målet er at finde nogle svar og gerne blive enige. Ielevernes samtale er der en forventning om en afsluttethed.

• I den undersøgende samtale engagerer parterne sig kritisk, men konstruktivt til hinandensideer. Forslag introduceres til fælles overvejelse, og på baggrundaf det kan der opstå nye forslag. Viden og holdninger overvejes,inden der træffes en fælles beslutning.

• I den kritisk søgende samtale skeren opsamlende eller kritisk vurdering, hvor parterne foretager endiskuterende og begrundet kritisk vurdering af informationer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De lytter for lidt, afbryder hinanden for meget og glemmer at stille de kritiske spørgsmål. Sådan karakteriserer ph.d. og lektor på læreruddannelsen på UC Syd Eva Dam Christensen den måde, elever snakker sammen på, når de bliver sat til at arbejde sammen.

Hun afleverer til januar sin ph.d., hvor hun har undersøgt, hvordan elever i 9.- og 10.-klasser på to vestjyske folkeskoler og en enkelt efterskole taler med hinanden, når de arbejder sammen i grupper. Konklusionen er klar: Eleverne ville lære meget mere, hvis de blev undervist i mundtlighed og samtale, ligesom de igennem hele deres skolegang bliver undervist i at udvikle og forfine deres skriftlige evner.

»Der ligger et stort potentiale i gruppearbejdet, som vi slet ikke udnytter, fordi vi ikke underviser i samtale og samtænkning, som handler om at lære eleverne at blive bedre til at tænke og tale sammen. Derfor opnår eleverne ofte kun overfladisk viden, fordi de ikke får nok ud af deres samtaler, når de arbejder sammen«, siger Eva Dam Christensen.

De danske elever har ellers rigelig med øvelse i at arbejde sammen. I følgeforskningsprogrammet af folkeskolereformen svarer dansk- og matematiklærerne, at halvdelen af undervisningen går med, at eleverne arbejder i grupper eller to og to, og internationale undersøgelser viser, at de danske elever arbejder betydeligt mere sammen end elever i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Eleverne søger konsensus

Hurdlen er ifølge Eva Dam Christensen, at eleverne blandt andet oftest er ferme til hurtigt at søge de informationer, de mener, at de har brug for til at løse en opgave. Men det kniber med at forholde sig undersøgende og kritisk til såvel informationerne som hinanden.

»Det er helt tydeligt, at eleverne gerne vil være enige. De søger lynhurtigt konsensus, og derfor glemmer de at spørge ind til hinandens udsagn, som ofte kan være påstande, fordi de ikke begrunder dem. I gruppearbejdet er de derfor meget hurtige til at tage informationer og hinandens udsagn for gode varer uden at tænke videre over det«, siger hun.

I et forsøg på at sætte fokus på og udvikle gruppearbejdet har Eva Dam Christensen udviklet et 12-lektioners undervisningsforløb i dansk i det, hun kalder for den kritiske elevsamtale.

»Det handler om at gøre eleverne bedre til at stille spørgsmål til hinanden. Spørgsmålene skal være undersøgende og også gerne kritiske. Hvis du siger noget til mig, kan jeg jo spørge: 'Hvad er det egentlig, du mener? Hvorfor har du den holdning?' På den måde får vi eleverne til at begrunde over for hinanden, og det er her, de får mulighed for at begynde at tænke sammen«, forklarer hun.

I undervisningsforløbet lærer eleverne, at det at lytte og spørge fagligt til hinandens udsagn er to vigtige komponenter i et godt samarbejde. I håbet om at motivere eleverne til at stille hinanden undersøgende og kritiske spørgsmål arbejder eleverne i grupper med informationer, de finder på hjemmesider fra for eksempel World Press Photo, DR og Amnesty International.

»Jeg har udvalgt nogle værdibårne hjemmesider, fordi det er en fordel, at der ikke er et bestemt svar, og at aktørerne har en agenda med deres budskab. Amnesty har jo som ambition, at de vil have os til at støtte dem. Det skal eleverne via samtale og samtænkning kunne gennemskue og forholde sig velbegrundet kritisk til«, forklarer hun.

Samtalen på papir var øjenåbner

Undervejs i forløbet transskriberede eleverne hver et brudstykke af en af deres gruppesamtaler, så gruppen tilsammen fik hele deres samtale på tekst.

»Det var lidt af en øjenåbner for eleverne. Deres første reaktion var: 'Hold da kæft, hvor vi afbryder hinanden' og 'Vi lytter egentlig ikke til hinanden'. Det kom virkelig bag på dem. De fandt ud af, at samtalerne blev meget parallelle, og at de ikke fik spurgt ind til det, de andre sagde, og det gjorde, at de ikke reflekterede over hinandens udsagn«, siger hun og tilføjer, at nogle af eleverne også blev chokerede over, hvor meget de selv fyldte i samtalen.

Med samtalen nedfældet på tekst blev det også nemmere for eleverne konkret at se, hvor de gjorde noget forkert og noget godt. Ligesom de hele tiden kunne gå tilbage til samtalen, forklarer hun.

Selv om undervisningsforløbet er udviklet til dansktimerne i udskolingen, mener Eva Dam Christensen, at der er behov for, at eleverne altid stiller kritiske og undersøgende spørgsmål, når de arbejder sammen i skolen. Og på den store klinge mener hun, at en forbedret udnyttelse af gruppearbejdet vil styrke elevernes kritiske sans og demokratiske evner.

»Det vil styrke debatten i alle fag hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er jo ikke, fordi man underviser i det andre steder i uddannelsessystemet. Så der er et enormt potentiale«.

Powered by Labrador CMS