I Danmark kan vi godt lide rene linjer. Skillelinjer som viser os, hvordan vi skal agere. Men når vi taler sprogundervisning, er det efterhånden en forældet tankegang at opdele sprogene i lukkede siloer, og vi sakker langsomt bagud i forhold til vores naboer mod både nord og syd. De har gennem flere år arbejdet med to ben i sprogundervisningen: Et kulturelt ben, der fokuserer på at udvikle elevernes interkulturelle kompetence og et flersproget ben, der fokuserer på at bygge bro mellem elevernes sproglige ressourcer. I Danmark er vi kun for alvor lykkedes med at få første ben ind i vores læreplaner.

Som forsker og tidligere sproglærer har jeg oplevet, at det at bygge bro mellem skolens sprogfag og til elevernes øvrige sproglige ressourcer, gør det langt nemmere for eleverne at lære nye sprog som tysk, fordi de oplever, at de kan trække og bygge videre på det, de allerede kan og ved i forvejen.

Lad mig give et eksempel: Jeg havde engang en elev, der ikke kunne få greb om kasus. Hun var dybt frustreret, og tysk var et dumt fag, syntes hun. Dog kun til det øjeblik, hun forstod sammenhængen til græsk, som hun talte derhjemme med sin far. For på græsk har kasusbrug, akkurat som på tysk, en enorm betydning for, at man kan forstå en sætnings indhold, og pludselig så hun sammenhængen mellem sprogene. Det blev logisk.

Min pointe er, at alle sproglige erfaringer tæller og bidrager til læring. Hvis du derfor inddrager dine elevers egne sproglige ressourcer og bygger på den flersprogethed, som findes i klassen, i det omkringliggende samfund og i verden, så vil dine elever opleve, at faget åbner sig og være mere motiverede.

I dag lærer alle elever som minimum tre sprog i skolen: Dansk og engelsk fra 1. klasse samt fransk og/eller tysk fra 5. klasse. Derudover har de muligvis andre sprog med sig, som de taler derhjemme, eller sprog som de har mødt igennem sociale medier, gaming, tv, musik og rejser. For eksempel spansk fra vores foretrukne feriedestination eller kinesisk gennem populære dansekoreografier på TikTok. De fleste elever forstår for eksempel også et basalt niveau af norsk og svensk, ligesom mange kender til forskellige måder at tale dansk på.

Derfor er det at være flersproget, noget som vi i højere grad bør anse alle børn som, og ikke kun dem, der har et andet førstesprog end dansk. På den måde har verden forandret sig. Men som skole er vi ikke fulgt med, og her gemmer sig et stort uudnyttet potentiale.

Den danske tilgang er stadig præget af en etsprogethedsnorm, hvor der arbejdes isoleret med målsproget i hvert fag og med stort set vandtætte skodder til andre sprog gennem hele uddannelsessystemet: I grundskolen, i gymnasiet, på læreruddannelsen og på universitet. Det skyldes ikke ond vilje, men den måde læreplanerne er formuleret på, hvor fokus på de flersprogede kompetencer ikke er indskrevet. Så selvom lærerne udviser interesse for flersprogethed og synes, at det giver mening i deres undervisning, er det de færreste, der arbejder systematisk med flersprogethed, blandt andet fordi størstedelen af de undervisningsmaterialer, der ligger på skolernes hylder, ikke bygger på en flersprogethedsdidaktik. Det kræver derfor en enorm vilje og et stort gå-på-mod at bryde med den eksisterende kultur og at åbne sprogfagene op for andre sprog.

Translanguaging: Husk at se alle sprog som resurser

Men det er den vej, vi bør gå. Tiden er løbet fra en etsprogethedsnorm, og vi bør gentænke vores tilgang til og i sprogfagene i både læreplaner, på læreruddannelsen og i praksis. Sprogfagene er ikke isolerede fag, hvor der kun skal arbejdes med målsproget som en afgrænset størrelse. Tværtimod handler sproglæring om at tænke på tværs og udnytte de synergier, der opstår når sprog sammenlignes. På denne måde kan vi bygge videre på det samme sproglige tårn i stedet for at starte forfra og skabe en masse separate tårne.

Så lad os nu sammen nedbryde siloerne og få det flersprogede ben ind i læreplanerne. Lad os sammen i undervisningen vise eleverne, at det er en ressource for dem at have andre sprog med sig i bagagen. En ressource som er nyttig, når man skal lære nye sprog, og som giver eleverne et bredere blik på verden og dens sproglige mangfoldighed.