Dansk som andetsprog

Undersøgelser viser, at elever med dansk som andetsprog ofte er meget tavse, fordi de er usikre på, om det er legitimt at inddrage deres andre sprog, fortæller sprogforsker Anne Holmen.
Undersøgelser viser, at elever med dansk som andetsprog ofte er meget tavse, fordi de er usikre på, om det er legitimt at inddrage deres andre sprog, fortæller sprogforsker Anne Holmen.

Husk at se alle sprog som resurser

Det er vigtigt, at alle børn og særligt de flersprogede bliver opmuntret til at bruge de sprog, de kender, i skolen. Forestillingen om, at det er bedst kun at tale dansk, er dybt forældet, siger professor Anne Holmen. Nu breder begrebet translanguaging sig i skoleverdenen og med det en ny erkendelse.

Publiceret Senest opdateret

I dag ser vi på alle børn som tosprogede; at være etsproget er nu det afvigende. Og flere sprog er en kæmpe resurse for børn, når de skal lære. Men kun hvis lærerne anerkender det og opmuntrer eleverne til at bruge deres ekstra kompetencer. Det er desværre ikke altid tilfældet.

Professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet Anne Holmen har forsket og undervist i flersprogethed i over tredive år. Hun har i årevis understreget, at det er vigtigt at bruge alle elevernes sprog i undervisningen, og at hvis man har et andet modersmål end dansk, så skal det styrkes. Men pointerne er aldrig rigtig slået igennem i skolen i Danmark.

Det her er jo i virkeligheden elevcentreret undervisning. At man ser på børnenes forudsætninger og bruger dem som middel hen mod et mål.

Anne Holmen, professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet

“Skolepolitisk har vi været meget optaget af at fordanske de børn, der kom med et andet sprog. Der er i princippet ikke noget galt med at ønske, at vi har et fælles sprog. Men man har troet, at der ikke er plads til mere end ét sprog i børns liv og hjerner, og det er helt forkert”, siger Anne Holmen.

Begrebet translanguaging breder sig internationalt

I Norge og Sverige har man været langt mere pluralistisk i tilgangen til sprog i skolen, mens Danmark har insisteret på, at man skulle tale dansk og kun dansk i skolen.

“Selv om man i årevis har vidst forskningsmæssigt, at det er vigtigt at styrke modersmålet, så har skoler alligevel opfordret forældre til at tale dansk hjemme i stedet for modersmålet. Det er et uheldigt sammenstød mellem den professionelle viden og den almindelige snusfornuft”, siger Anne Holmen.

Nu breder en ny tendens sig både i Danmark og internationalt. Det, man herhjemme kalder flersprogethed, har fået betegnelsen translanguaging, og forståelsen af, at flere sprog er en resurse, som skal udnyttes i alle fag for alle børn, breder sig med begrebet. Sidste år udkom Anne Holmen og Helene Thises bog “Flere sprog i læringen – Translanguaging i praksis”.

“Det er en tendens i hele verden i øjeblikket. Sidst jeg tjekkede, var der over 300.000 hits på translanguaging på Google, og det fylder i lande som USA, Japan, Indonesien, Sydafrika og også herhjemme i Norden. Det betyder, at der netop nu er momentum for at se flersprogethed som en resurse og for lærerne til at kigge åbent og nysgerrigt på sprog og spørge til, hvad børnene kender til – i alle fag”, siger Anne Holmen.

Det handler om både aktiviteter og indstilling

Men hvordan skal lærerne så arbejde med flersprogethed i for eksempel matematik eller naturfag eller for så vidt sprogfagene? Her understreger Anne Holmen, at det ikke handler om, at lærerne skal kunne alle elevernes sprog. Det handler i langt højere grad om indstillingen til sprog end om lærernes sprogkundskaber.

“Det her er jo i virkeligheden elevcentreret undervisning. At man ser på børnenes forudsætninger og bruger dem som middel hen mod et mål. Det giver anerkendelse til børnene for det, de kan, og det hjælper dem samtidig hen mod det mål, man har i undervisningen”, siger hun.

Folkeskolen.dk/DSA

Vær med i fællesskabet for jer, som underviser i dansk som andetsprog, på folkeskolen.dk/dsa

Hvis du vil vide mere om translanguaging, kan du allerede nu finde flere artikler om emnet i det faglige netværk, for eksempel anmeldelse af bogen ”Flere sprog i læringen”, et interview med konsulent Maria Neumann Larsen om flersprogedes dybdelæsning og en reportage fra Amager Fælled Skole, hvor sproglærerne arbejder med flersprogsdidaktik.

Anne Holmen forklarer, at translanguaging foregår på to niveauer: Det ene er den planlagte pædagogik, hvor læreren i aktiviteter og valg af materialer kan lægge op til, at man kan gå via et andet sprog hen til dansk. Det kan for eksempel være i gruppearbejde, hvor elever, som har et andet sprog, der er stærkere end dansk, kan sidde sammen og snakke sig frem til målet. Det kan være, at man finder tekster eller videoer på et andet sprog, som kan gøre elevernes forståelse af et nyt naturvidenskabeligt begreb dybere. Eller at man har ordbøger i klassen, ord på andre sprog skrevet på væggene eller bøger på andre sprog, som signalerer, at de er velkomne.

Det andet niveau i translanguaging er lærernes egen indstilling til sprog, som gør, at de reagerer forskelligt, når børnene selv ser sammenhænge til deres modersmål.

“Når eleven siger: 'Det er ligesom på fransk', kan læreren reagere med: 'Ja, men nu handler det om dansk' og gå videre. Men hvis man har forståelsen for, hvilken mulighed det er, kan man i stedet undre sig sammen med eleverne hen imod en dybere forståelse”, forklarer Anne Holmen.

Det flersproglige kan også ligge i de lektier, man sender med hjem, for der er jo intet i vejen for, at eleven kan tale med sine forældre om geografi eller matematik på et andet sprog. Det kræver bare, at man som lærer lægger op til, at det er legalt.

“Det er jo indlysende, at matematik kan være meget abstrakt, hvis man ikke mestrer dansk, så hvorfor ikke lade dem regne og tale om tingene via modersmålet? Målet i klassen er fælles, men vejen derhen kan jo sagtens være forskellig”, siger Anne Holmen.

Matematik- og fysiklærerne skal være med

Sprogprofessoren glæder sig også over, at dansk som andetsprog er kommet tilbage som fag i den nye læreruddannelse fra sommeren 2023, fordi lærerne i dansk som andetsprog selvfølgelig har en særlig opgave i forbindelse med flersprogethed. Men hun understreger, at alle lærere i alle fag har glæde af at forstå og arbejde flersprogligt med alle elever.

“Det er klart, at det er en fordel at trække på andre sprog i tysk-, fransk- eller engelskundervisningen. Men ikke desto mindre tyder flere undersøgelser på, at elever med dansk som andetsprog ofte er meget tavse, fordi de er usikre på, om det er legitimt at inddrage deres andre sprog. Så vi skal også have fysik- og matematiklærerne med”, siger Anne Holmen.

“Det vil også betyde, at børnene kan få skuldrene ned og få mulighed for at være til stede og blive anerkendt som dem, de er, med alle de ekstra resurser, de har”.

Powered by Labrador CMS