Skolehaver: Frøene vil ikke spire og sommetider æder sneglene løs af radiserne

De nye læreplaner er på vej, og i den forbindelse vil vi sætte fokus på skolehaven som et læremiddel. Det kan inddrages for at understøtte samspillet mellem elevernes oplevelse af faglig fordybelse og en mere virkelighedsnær skole. 

Kombinationen giver den enkelte elev mulighed for at opleve sig selv i interaktion med verden. Vi foreslår ikke en stor forkromet masterplan, men vi har nogle konkrete bud på, hvordan et lærerteam kan inspireres til at udvikle undervisnings- og trivselsplaner, der skaber relationer mellem det, der sker i klasselokalet og i skolehaven.

Læren om uforudsigelighed

I skolehaven får eleverne indsigt i relationen mellem teori og praksis. Stedet kan tilbyde reelle fænomener, og praktiske færdigheder, som kan didaktikeres, og således være med til at rammesætte klassens faglige og sociale mål.

Skolehaven er et sted, hvor eleverne møder mange forskellige slags udfordringer. Kan en brændenælde både være ukrudt og nytteplante? Ja, hvorfor bruger vi bestemte kategorier, når de indimellem virker uhensigtsmæssige? 

Uforudsigelighed er også et vilkår, som eleverne må forholde sig til. Måske kommer regnen på det forkerte tidspunkt, frøene vil ikke spire, og sommetider æder sneglene løs af radiserne. Skolehavens uforudsigelighed kan perspektivere skolens mål-middel-tænkning og forbedre vilkårene for trivsel. Selvom man gør det forventede, kan resultatet godt blive en overraskelse.

Vi har undersøgt, hvordan et lærerteam kan få det, der sker i klasselokalet og skolehaven, til at fungere som en del af rammesætningen for teori-praksis relationer, når undervisningens emner først forberedes i klasselokalet, så undersøges i skolehaven og derefter efterbehandles i klasselokalet. Nogle emner vender tilbage i løbet af de fire sæsoner for at konsolidere elevernes viden.

I et urbaniseret samfund er erfaringer i naturen med levende jord og grøntsager ikke en selvfølgelighed. Måske er du en af dem, der tænker: Hvordan bliver et lærerteam klædt på til både at tage afsæt i skolens lineære årsrytme og naturens cirkulære rytme?

Her kommer tre forslag:

1. Start i de små

Det er vigtigt ikke at stå alene med at etablere og drive skolehaver. Tal med eleverne, dit team, ledelsen og teknisk service om organisering af de praktiske opgaver i forbindelse med etablering og drift. En årsplan og undervisningsplaner, hvor elevernes praktiske erfaringer og faglige viden understøtter hinanden, er også vigtige. Vi foreslår at klassen begynder i slutningen af august, når skolen er kommet godt i gang efter sommerferien. På Grøn Skoles hjemmeside finder du konkrete forslag til års- og undervisningsplaner for et skoleår. 

2. Inddrag flere fag

Der sker meget på et par kvadratmeter i løbet af et år. Hvad betyder jordkvaliteten og vejret for planternes vækst, hvordan forbedres den? Hvilke grøntsager skal helst sås ved siden af hinanden? Hvordan bliver bitre vintergrønsager til lækre retter? Både matematik, naturfag, dansk og billedkunst kan byde ind med relevant viden.

3. Inde-ude-inde-rytme

For et lærerteam kan det være lettere at få emner indpasset i en årsplan, når ingen lærer føler, at han/hun afgiver timer, men blot flytter dem til en anden kontekst. Et ligeværdigt samspil mellem elevernes praktiske erfaringer og kundskaber ser vi som en forudsætning for at en inde-ude-inde-rytme kan være med til at skabe en mere meningsfyldt skole. Der findes masser af inspiration på nedestående hjemmesider, hvis en skole vil udvikle mere omfattende skolehaveprojekter: