Alle danskere har del i herregårdshistorien, og historien om de danske herregårde er en af de største signaturfortællinger om livet på landet helt op til det 20. århundrede. Gammel Estrup ser det som en særlig vigtig opgave at ruste børn og unge på landet med oplevelser og viden, så de får samme muligheder og kulturelle ballast som deres jævnaldrende i byerne. Børn og unge har derfor gennem de senere år været genstand for en målrettet satsning. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum er vant til at klare sig for lidt, men udsigterne til en reduktion i museets i forvejen beskedne offentlige tilskud vil begrænse stedets udvikling af fysiske og digitale undervisningsaktiviteter for børn og unge og dermed begrænse mulighederne for kulturarvsundervisning uden for byerne.

Vigtig historiefortælling kan gå tabt

Gammel Estrup har gennem de seneste år fået etableret et moderne, professionelt museum med sikring af kulturarv for eftertiden og formidling og undervisningstilbud af høj kvalitet. Forudsætningen for denne udvikling har været, at museet selv har hentet private midler fra fonde og sponsorer, og for hver offentlig krone museet modtager, skaffer museet selv tre. Udsigten til at miste 40% af det statslige tilskud, vil medføre tab af den egenfinansiering, som er en forudsætning for bevillinger fra fonde. Hvis det statslige tilskud beskæres, mister museet således muligheden for at fortælle historien til de børn og unge på landet, der ellers ikke har stor mulighed for at møde kulturen.

Lokal kulturarv på skemaet

At begrænse det i forvejen sparsomme kulturudbud på landet vil bidrage til at dræne landområderne og øge forskellen på børn på landet og børn i byen på den lange bane. Kendskab til den lokale kulturarv er en vigtig del af udviklingen af børns kulturelle identitet, og Gammel Estrup er netop et nationalt landmærke på landet. Den usikre fremtid for Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum medfører derfor også en usikker fremtid for kulturudbuddene for børn og unge på landet.