"Skolen designes og realiseres ud fra det, man ved om børn og læreprocesser samtidig med, man tager hensyn til, at de lærere og pædagoger, der skal realisere visionen fra øjeblik til øjeblik, er mennesker og ikke hjerner på en pind". Ph.d. Louse Klinge på konference om Spiralprojektet.

Forsker: Afprøv en skole uden eksamen og karakterer

Her kommer et bud på fremtidens skole. Det er tid til at nytænke folkeskolen, som er blevet rigid, og hverken gør det let for eleverne eller lærerne at trives. Derfor skal karakterer, afgangsprøver og de traditionelle fag ud af ligningen, mener forskerne bag Spiralprojektet.

Publiceret

Bud på forsøgsskolensuniversalier

Bolig -  arkitektur og antropologi

Fællesskab - politik og økonomi

Hverdagsliv - rengøring og privat-økonomi

Individet -  evner, interesser og styrker

Kommunikation -  fremmedsprog, litteratur og formidling

Krop - anatomi, bevægelse, mad

Kunst - musik, drama og billedkunst

Jorden - geografi og geologi

Natur -  biologi, fysik, astronomi og kemi

Omsorg - etik, menneskerettigheder og bæredygtighed

Psykologi

Teknologi - datalogi, ingeniørkunst og håndværk

Traditionelle fag som dansk, matematik og historie går påtværs af de fleste af universalierne og vil kunne bringes i spil ien meningsfuld sammenhæng, fortæller Louise Klinge.

SPIRAL-PROJEKTET

Spiral-projektet handler om børns læringslyst med fokus på børni læringsvanskeligheder.

I regi af Experimentarium med støtte fra Egmont Fonden har fireskolekonsulenter arbejdet med 350 skolebørn og 35 lærere ogpædagoger for at undersøge, hvornår børnene engagerer sig iundervisningen.

Spiral-projektet blev afrundet på konferencen Det godeskoleliv  torsdag i sidste uge på Experimentariet. Hvoroplægsholdere og skolefolk debaterede elevernes trivsel og skolensfremtid.  

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forestil dig en skole uden afgangseksamener og karakterer. En skole hvor de traditionelle fag som dansk og matematik er erstattet af 'universalier', det vil sige livsaspekter, der angår alle, for eksempel 'hverdagsliv', hvor eleverne for eksempel lærer om privatøkonomi og rengøring, eller 'omsorg' med etik og bæredygtighed. En skole hvor børn og unge fordyber sig på tværs af alder i projekter, de brænder for. Og forestil dig en folkeskole hvor ungdomsuddannelserne integreres med grundskolen, så eleverne har 12 års skolegang.

Sådan lød visionen for en ny forsøgsskole på konferencen Det gode skoleliv torsdag i sidste uge på Experimentariet i Hellerup, hvor hundredevis af skolefolk var mødt op for at debattere folkeskolen på baggrund af erfaringer fra et motivationsprojekt, Spiralprojektet, som forskerne har gennemført i samarbejde med Experimentarium.

Forsøgsskolen foldes ud i den nyudgivne bog af samme navn på baggrund af erfaringer fra Spiralprojektet med 350 børn og 35 lærere og pædagoger. Forfatterne er Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge og Per Krull.

Idéen til en forsøgsskole, der tager afsæt i tilgængelig viden om mental sundhed, motivation og menneskelig udvikling, beskrev Louise Klinge også i sin bog "Lærerens relationskompetence" fra 2017. Men det er med Spiralprojektet, at idéerne har taget mere konkret form.

"I Spiralprojektet har vi fået kvalificeret didaktikken og undervisningsindholdet. fordi vi ud fra workshops kunne se, hvornår eleverne engagerede sig",fortæller hun.

Der findes allerede meget undervisning, der tager afsæt i engagementets didaktik. Men for mange lærere bliver det undtagelsen og ikke reglen, fordi der ifølge Louise Klinge hersker utrolig mange gamle vaner i folkeskolen:  

"Det kræver nærmest overmenneskelige kræfter at lykkedes med at undervise 28 elever i en firkantet kasse med 1,7 m2 per barn, så de alle får et godt udbytte. Arbejdsvilkårene er for dårlige, og det betyder at alt for mange elevers potentiale går tabt". 

Forsøgsskoler bidrager til, at folkeskolen ikke bliver et uvidenskabeligt eksperiment uden kontrolgruppe, som er skåret over en århundrede gammel tradition med ét-tallets tyranni med én lærer, der underviser én klasse fra én årgang i ét fag i én time i ét klasseværelse. Louise Klinge mener nemlig at den måde mange steder driver skole på i dag er et levn fra industrisamfundet, som tilskynder til silotænkning og sub-optimering:

"Og i den tankegang kommer læreren til kort. Det er for uklogt indrettet", siger hun.

Før i tiden var der statsfinansierede forsøgsskoler, hvor man undersøgte hvilken effekt forskellige tiltag havde på børnene, inden man satte det i værk i hele landet. Fra 1948 fungerede det nuværende DPU som forsøgsskole, deraf fik skolen erhvervspraktik og valgfag. I 40 år, lå der i Rødovre Statens Pædagogiske Forsøgscenter for 8.-10. klassetrin, som undersøgte børns mange måder at lære på.

"Tænk hvis en kommune siger det gør vi. Vi lader det være en mulighed som skolevalg for de børn, der skal starte eller allerede går i skole så man har alle aldre med. Og så skal det gøres til et samarbejde med den nærliggende læreruddannelse. Sådan at de lærerstuderende erfarer, hvordan man kan lave skole, der først og fremmest tager afsæt i menneskers måde at være i verden på", foreslår Louise Klinge.

Powered by Labrador CMS