Bachelorprojekt
Det er vigtigt, at eleverne ikke bare lærer at lave mad, men at de også lærer at tage kvalificerede madvalg, siger Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen.
Bachelorer: Madkundskab skal sende eleverne på dannelsesrejse
NOMINERET BLANDT DE TI BEDSTE I 2020 Det er ikke nok, at eleverne lærer at lave mad. Undervisningen i madkundskab skal også understøtte elevernes maddannelse, siger Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.
Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.
Særpris for projekter om skolensdannelsesbidrag
Lærerprofession.dkvilhvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fralæreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, deranalyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer medat bidrage til elevernes dannelse.
Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernesdannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kanog skal den foregå i en klimapresset, globaliseret,teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan væreskolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfyldeskolens formål og undervisningen i fagene presses af krav ommålstyring og ensidig fokusering på læring?
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Prisvinderne findes af uafhængige dommere. Læs om formålet og sedommerkomiteen på sitet.
Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af fagbladet Folkeskolen ogprofessionshøjskolerne.
Særprisen sponsoreres af LB Forsikring, Hans Reitzels Forlag ogKähler Design.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når man går i supermarkedet for at købe en dåse flåede tomater, kan man hurtigt komme på overarbejde, når man skal vælge. Det belyser Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen i deres professionsbachelorprojekt.
Det er muligt at vælge imellem flere typer flåede tomater.
"Vælger man ud fra prisen, billedet på dåsen, fødevaremærkningerne, det produkt man husker fra den sjove reklame, eller noget helt femte? Ved man ikke bedre, kan det ske, at valget er en praktisk og ubevidst handling, eller at man vælger, som ens forældre gør",s kriver de.
De understreger, at det er vigtigt, at eleverne ikke bare lærer at lave mad, men at de også lærer at tage kvalificerede madvalg, og at undervisningen dermed understøtter elevernes såkaldte maddannelse.
"Maddannelsesprocessen beror på, at eleverne gennem undervisningen tilegner sig viden, gør sig videnskabelige-, etisk-moralske- og æstetiske erfaringer, øver sig i at analysere, fortolke og vurdere. På den baggrund kan eleverne lære at forholde sig til de æstetiske domme, de afsiger og træffe kvalificerede valg",siger Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Professionshøjskolen København.
Der har undersøgt, hvordan de som kommende madkundskabslærere kan planlægge og udføre deres madkundskabsundervisning, så den understøtter maddannelsesprocessen.
Eleverne sættes ikke over for valg
De har observeret undervisningen i madkundskab på to skoler. Her har de fokuseret på de didaktiske faktorer, som lærerne benytter i faget, og ingen af lærerne satte eleverne i situationer, hvor de skulle træffe valg, begrunde en udtalelse eller reflektere over æstetiske ind- og udtryk.
Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen konkluderer, at ingen af de observerede lærere lever op til idealet om maddannelse, men at deres undervisning rummer potentiale.
De understreger dog også, at maddannelse er et ideal, som ikke direkte kan faciliteres gennem undervisningen, men at undervisningen kan være med til at bevidstgøre eleverne, som bliver i stand til at træffe valg og til at reflektere over deres æstetiske dømmekraft.
Værktøjskasse med ni råd
På baggrund af deres observationer, lærerinterviews og dannelses-teori har de udarbejdet ni råd til madkundskabsundervisningen. Rådene er lavet med afsæt i de didaktiske faktorer hvad, hvordan og hvorfor, som ifølge Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen har stor betydning for det dannelsespotentiale, som ligger i madkundskab.
Rådene uddybes i deres professionsbachelorprojekt.
1. Have maddannelse som intention
2. Benyt boblemodellen som planlægningsværktøj
3. Lav forløb med alle tre erfaringsformer
4. Hav håndværket og sansningen med som middel og ikke mål
5. Tilrettelæg undervisningen således, at eleverne er aktive store dele af tiden
6. Præg din undervisning af dialog og rummelighed
7. Gå ud over elevernes verden
8. Lær eleverne at træffe begrundede, refleksive og kvalificerede valg
9. Fokusér på fællesskabet
Læs hele projektet her:
