Chancen for at finde en smartphone, iPad eller computer i skoleelevers tasker er temmelig stor, og de fysiske bøger er måske blevet erstattet af digitale læremidler. Men hvad er grunden egentlig, spørger Rikke Dahl i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nordjylland. "Forsøger folkeskolen at indføre it i undervisningen for at skabe sammenhæng mellem kulturen i skolen og elevernes hverdag? Er it blevet en nødvendighed for, at skolen kan løse den dannelsesopgave, som den står overfor? Kan det rent faktisk dokumenteres, at digitale hjælpemidler har en positiv effekt på elevernes læring? Eller begrænser teknologien de unge i at fordybe og koncentrere sig om fx en problemstilling eller i en samtale", spørger hun.

"Set i lyset af folkeskolens overordnede dannelsesmål, samt elevernes digitale kompetenceudvikling, vil jeg undersøge, hvilke styrker og opmærksomhedspunkter en Google Chromebook rummer i forhold til faget natur/teknologi i 4. klasse, hvor der undervises i emnet sanserne", fortæller Rikke Dahl i sin problemformulering.

Jeg var meget skeptisk

Motivationen til at tage fat i emnet opstod i hendes praktik på 3. år, hvor hun skulle bruge tablets i undervisningen.

"I begyndelsen var jeg meget skeptisk, og tænkte at jeg ville bruge alt for lang tid på at få teknologien til at fungere og meget tid ville gå med 'ingenting', fortæller Rikke Dahl. Hun mente, at papir og blyant var nok til at få indsamlet elevernes arbejde. Men som ugerne gik, ændrende hun syn på sagen og opdagede, at iPad'en kunne være et godt funktionelt hjælpemiddel. "Ikke kun for mig, som lærer, men også for mange af mine elever".

Da det er den nye Forenklede Fælles Mål - og ikke de eksisterende trinmål - hun skal forholde sig til i arbejdet som lærer, har Rikke Dahl valgt at tage udgangspunkt i dem. Det forklarer samtidig, at hun bruger fagnavnet natur/teknologi og ikke natur/teknik.

Arbejdet med projektet foregik i hendes praktik på studiets 4.år, hvor man ikke brugte iPad, men den lille bærbare computer, Google Chromebook.

Paradoksalt og komplekst

"Ud over at integrere it i undervisningen vil jeg mene, at læreren står med yderligere en kompleks opgave, som skal løses", siger hun og peger på skolelovens formålsparagraf, hvor der blandt andet står, at undervisningen skal "fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling", og at "folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati". Dertil kommer lovens paragraf 18, hvor der står, at der skal tages hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger, og at undervisningen skal planlægges, så den rummer udfordringer for alle elever.

"Den komplekse opgave består således i, at jeg gennem min undervisning skal tilgodese ønsket om en fælles grundskole med plads til alle, samtidig med at undervisningen skal differentieres, og der skal laves individuelle elevplaner, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger for læring. Med blik for dette paradoks og de nye forenklede mål finder jeg det særdeles relevant at sætte fokus på den almene- og digitale dannelse i folkeskolen i et professionsbachelorprojekt", skriver hun.

Elevernes sociale relationer skal styrkes

Rikke Dahl understreger, at hendes konklusioner bygger på praksiserfaringer fra praktikken. De er altså kontekstbestemte, og arbejdet kunne sagtens være faldet andeledes ud med andre klasser i andre situationer.

I arbejdet med bachelorprojektets kvalitative undersøgelsesmetoder og den udvalgte teori er hun blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at styrke de sociale relationer i klassen og elevernes evne til at indgå i fællesskab med andre. Det tyder nemlig på, at det er væsentlige forudsætninger for elevernes dannelsesproces og for at kunne udvikle et godt læringsmiljø i klassen.

"Som kommende lærer i folkeskolen må jeg altså have øje for, hvorledes jeg gennem min undervisning kan løse den komplekse opgave med at tilgodese ønsket om en fælles grundskole med plads til alle, samtidig med at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger for læring", skriver Rikke Dahl.

Arbejdet med bachelorprojektet har gjort det "ekstra klart" for hende, hvor vigtigt det er både didaktisk og pædagogisk at vurdere, hvilket indhold og stof der inddrages i undervisningen, fortæller hun.  "Som kommende lærer i folkeskolen må jeg altså overveje, hvori det dannende aspekt ligger, når jeg udvælger indholdet til undervisningen. Denne overvejelse omkring indholdet kan nemlig få utrolig stor betydning for elevernes dannelse og videre udvikling".

I analysen af den udvalgte empiri er Rikke Dahl blevet opmærksom på en række "styrker og opmærksomhedspunkter" ved Google Chromebook:

- Det tyder på, at Chromebook "har en styrke i sin funktion som delingsværktøj, hvormed vi får god mulighed for at arbejde i fællesskab og videndele med hinanden".

- Chromebook indeholder "en styrke i forhold til at arbejde med fællesskabet i klassen og understøtte eleven i arbejdet som ansvarlig deltager. Denne funktion fremstår som en styrke, i og med at vi både kan imødekomme skolens formål og støtte eleverne i deres almene- og digitale dannelsesproces".

- Det ser ud til, at Chromebook "i sin funktion som produktionsværktøj har en styrke i forhold til elevernes digitale kompetenceudvikling. Denne funktion kan nemlig give mulighed for at arbejde med eleven som målrettet og kreativ producent og støtte udviklingen af digitale kompetencer gennem håndteringen af modaliteter som video og lyd".

- Som produktionsværktøj kan Chromebook "ligeledes være et hjælpemiddel for mig, som lærer i forhold til evaluering af elevernes faglige niveau".

- Chromebook giver ligeledes "mulighed for at lade undervisningen afspejle vores omverden i forhold til den digitale udvikling, hvilket er en del af den almene dannelse".

Men, siger Rikke Dahl i sin konklusion, det "tyder ligeledes på, at der er en del opmærksomhedspunkter, vi som lærere må tage højde for i forhold til elevernes læring og dannelsesproces, når vi anvender Chromebooken som digitalt hjælpemiddel".  

Et af de punkter, hun er blevet opmærksom på i arbejdet med praktikklasse, er, at det er vigtigt, at eleverne lærer at være kritiske over for "et givent indhold". "For at vi kan udvikle elevernes digitale kompetence, må de tilegne sig evnen til at forholde sig kritisk over for de muligheder Chromebooken giver. Fx stille sig kritisk over for materialet på nettet og vurdere det i forhold til den givne opgave som skal løses".

Når man bruger Chromebooken kan det altså være yderst relevant at arbejde med eleven som "kritisk undersøger", så både elevens almene-, naturfaglige og digitale dannelse understøttes, understreger Rikke Dahl.   

Hendes sidste opmærksomhedspunkt i arbejdet med Google Chromebook er elevernes mulige tilegnelse af dårlige vaner som fx chat i timerne. "I forhold til elevernes dannelse er det her vigtigt at være opmærksom på, at chatten ikke overtager elevernes indbyrdes kommunikation, da dette er en væsentlig faktor i forhold til elevernes læring.

Det lader til, hedder det i hendes opsummering, "at skolens almene-  og digitale dannelsesopgaver ikke behøver at optræde adskilte i undervisningen".

I et arbejde i den samme 4.-klasse vil Rikke Dahl umiddelbart holde fast i at arbejde med:

- Chromebook som digitalt hjælpemiddel i undervisningen.

- Fælles opgaver, hvor eleverne har medansvar og er afhængige af hinandens deltagelse.

- Variation og elevmedbestemmelse i undervisningen.

- Konkret og praktisk arbejde, som eleverne kan forholde sig til.

Hvis hun skulle fortsætte med at arbejde med klassen og stadig anvende Chromebook i undervisningen, ville hun have to fokuspunkter:

- Klassens sociale liv og læringsmiljø.

-Udviklingen af elevernes kritiske sans.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: "Dannelse gennem digitale hjælpemidler - individuelt og i fællesskab"