Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme
Det går den forkerte vej med skolevægring blandt elever med autisme. Da autismeforeningen tog temperaturen på elevernes trivsel i 2017, kom 32 procent af dem ikke i skole i flere uger, måneder og år. I år er tallet steget til 35 procent, viser forældrenes svar.
Siden inklusionsloven trådte i kraft i 2012 har Landsforeningen Autisme spurgt forældre, hvordan deres børn med autisme trives i skolen. I år har 1.139 forældre bevaret undersøgelsen, og resultatet gentager tendensen fra de seneste år, nemlig at flere og flere autistiske børn bliver væk fra skole i længere perioder.
"Børnene har brug for hjælp til at skabe kontakt til andre børn. Ellers udstødes de fra fællesskabet, isolerer sig og bliver ensomme", siger Heidi Thamestrup.
Når flere har fået skolevægring, er det udtryk for, at børnene har overkompenseret for længe, tilføjer hun. For pludselig kan de ikke længere klare at gå i skole.
Vi har forældre, som søger om støtte til deres barn, og det bakker klasselæreren op om, men i det øjeblik der skal betales, kan det ikke lade sig gøre", siger landsformanden.
Mest kede af det i almenskolen og i specialklasser
Mest kede af det i almenskolen og i specialklasser
Børn med autisme er generelt kede af skolen. 41 procent af forældrene siger således, at deres barn er negativ over og ked af skolen. Kun 36 procent er positive, mens 23 procent er neutrale.
På specialskoler ser det markant anderledes ud. Her er 25 procent af børnene er negative over deres skoledag, mens over halvdelen, 53 procent, er glade for skolen.
Heidi Thamestrup forklarer forskellen på specialskoler og specialklasser på almenskoler med disse ord:
Og en anden:
"Mit barn er indlagt på børnepsyk på grund af stress og angst. Vi ved nu, at hun har kæmpet for længe med at prøve at følge med i skolen og passe ind. Opdagede for sent, hvor hårdt hun har kæmpet. Hun virkede glad for skolen", lyder det fra en mor til en pige på 11 år.'
Børnene har brug for lærere med tid til relationer
Børnene har brug for lærere med tid til relationer
Hvis situationen skal ændres, skal kommunerne investere i skolerne, så lærerne får meget mere tid, til at skabe gode relationer til det enkelte barn, mener autismeforeningen. Desuden skal børn med autisme og svære sanseforstyrrelser ikke forholde sig til 30 andre børn. De har brug for oaser, hvor de kan sidde i fred, når det bliver for svært at være en del af skolens sociale multirum.
"Når inklusionen går godt for et barn med autisme, skyldes det ofte, at barnet møder en ildsjæl, som har sat sig ind i, hvad autisme er, og som gør en lille smule ekstra for at danne relationer med barnet. Der skal ikke så meget til for, at barnet føler sig anerkendt. Det kan være et 'jeg glæder mig, til vi skal være sammen i morgen - så skal vi regne det der svære matematikstykke ud'. Men det kan være svært at nå for en lærer med mange elever i klassen", siger Heidi Thamestrup.
Endnu har ingen villet støtte et forebyggelsesprojekt
Endnu har ingen villet støtte et forebyggelsesprojekt
Landsformanden tvivler på, at kommunerne vil foretage de nødvendige investeringer. Tværtimod ser hun en tendens til, at de i stedet for at se på rammerne i skolen giver forældrene skylden for, at børnene ikke kommer i skole.
Det skulle munde ud i en forebyggelsesguide, men endnu er det ikke lykkedes, at få nogle til at bevilge penge til pilotprojektet.
"Der er stadig markant forskel på den faglige og specialiserede viden, som de har i folkeskolen og på specialskoler. Autisme er en kompleks neurologisk udviklingsforstyrrelse, og det kræver viden for at sikre de rette rammer og støtte til eleverne", skriver autismeforeningen i undersøgelsen.
Alligevel fortæller mange forældre, at de møder gode lærere og pædagoger i alle skoletilbud.
"Der er umiddelbart ikke nok viden om autisme, men jeg oplever stor vilje hos lærerne og pædagogerne til at undersøge og sætte sig ind i det og lytte til os forældre," skriver en far til dreng på syv år.
