Når hver tredje elev med autisme ikke magter skolen, skyldes det især mange elever i klasserne, manglende støtte i timerne og manglende tid til at hjælpe eleverne med at danne relationer, mener autismeforeningen.
Når hver tredje elev med autisme ikke magter skolen, skyldes det især mange elever i klasserne, manglende støtte i timerne og manglende tid til at hjælpe eleverne med at danne relationer, mener autismeforeningen.

Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme

Det går den forkerte vej med skolevægring blandt elever med autisme. Da autismeforeningen tog temperaturen på elevernes trivsel i 2017, kom 32 procent af dem ikke i skole i flere uger, måneder og år. I år er tallet steget til 35 procent, viser forældrenes svar.

Publiceret

Skolevægring

Skolevægring eller skoleangst er, når børn vægrer sig for at gåi skole og bryder sammen, hvis forældrene insisterer på, at de skalafsted. Børnene kan hverken motiveres, fysisk flyttes eller truestil at tage i skole.

Landsforeningen Autisme

Hvordan opfatter dit barn sinskolegang

Almenskole inklusive specialklasser:

  • 28 (33) procent er positiv stemt.
  • 49 (43) procent er kede af skolen.
  • 23 (24) procent forholder sig neutralt.

Specialskole:

  • 53 (52) procent er positiv stemt.
  • 25 (26) procent er kede af skolen.
  • 22 (22) procent forholder sig neutralt.

Tallene i parentes angiver procentdelen i 2017.

Bag om undersøgelsen

Undersøgelsens data er indsamlet elektronisk via LandsforeningenAutismes hjemmeside og foreningens side på Facebook:

  • 1.139 forældre til børn mellem fem og 18 år med enautismediagnose har besvaret undersøgelsen.
  • I undersøgelsen er 87 procent af børnene mellem syv og 15år.
  • 23 procent går i specialklasse på en folkeskole.
  • 32 procent går i almen klasse på en folkeskole.
  • 33 procent går på specialskole.
  • 5 procent går på privatskole.
  • 1 procent går på efterskole.
  • Størstedelen af eleverne ligger indenfor de tre mest typiskeautisme-diagnoser. 85 procent har infantil autisme, Aspergerssyndrom eller atypisk autisme.

Vejle hårdt ramt af skolevægring

Elever i Vejles specialtilbud er hårdt ramt af skolevægringsammenlignet med landsgennemsnittet. Det viser et dataudtræk,som Fredericia Dagblad har fået lavet af autismeforeningensundersøgelse.

Mens landstallet viser, at 35 procent af børnene i undersøgelsenlider af skolevægring, ligger tallet i Vejle på 47 procent.

"Det er mange børn, det drejer sig om. Og skolevægring påvirkerjo ikke kun barnet, men hele familiens trivsel", siger formand forHandicaprådet Peter Skov Jørgensen til avisen.

Desuden viser undersøgelsen, at kun 23 procent af børnene iVejle ser venner fra skolen i fritiden. På landsplan er tallet 43procent. Derudover oplever 71 procent af forældrene, at deres barnstresser i skolen og afreagerer, når det kommer hjem. Her er talletpå landsplan 68 procent.

Formand for børne- og familieudvalget Torben Elsig-Pedersen (R)anser også tallene for at være høje og vil undersøge dem nærmere iforbindelse med, at kommunen skal til at se på, hvordan densspecialtilbud fungerer.

Vennernes 'ses' online

Venskaber og sociale relationer er svært for børn med autisme.Inklusionsundersøgelsen viser:

  • at 43 procent 'ser' kammerater udenfor skoletiden
  • at 57 procent ikke ser venner i fritiden.

Mange af de 43 procent har deres venskaber gennem socialemedier, Skype og online-spil. Forældre beskriver, at det kun eronline, deres barn 'ses' med vennerne derhjemme.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden inklusionsloven trådte i kraft i 2012 har Landsforeningen Autisme spurgt forældre, hvordan deres børn med autisme trives i skolen. I år har 1.139 forældre bevaret undersøgelsen, og resultatet gentager tendensen fra de seneste år, nemlig at flere og flere autistiske børn bliver væk fra skole i længere perioder.

"Børnene har brug for hjælp til at skabe kontakt til andre børn. Ellers udstødes de fra fællesskabet, isolerer sig og bliver ensomme", siger Heidi Thamestrup.

Når flere har fået skolevægring, er det udtryk for, at børnene har overkompenseret for længe, tilføjer hun. For pludselig kan de ikke længere klare at gå i skole.

Vi har forældre, som søger om støtte til deres barn, og det bakker klasselæreren op om, men i det øjeblik der skal betales, kan det ikke lade sig gøre", siger landsformanden.

Mest kede af det i almenskolen og i specialklasser

Mest kede af det i almenskolen og i specialklasser

Børn med autisme er generelt kede af skolen. 41 procent af forældrene siger således, at deres barn er negativ over og ked af skolen. Kun 36 procent er positive, mens 23 procent er neutrale.

På specialskoler ser det markant anderledes ud. Her er 25 procent af børnene er negative over deres skoledag, mens over halvdelen, 53 procent, er glade for skolen.

Heidi Thamestrup forklarer forskellen på specialskoler og specialklasser på almenskoler med disse ord:

Og en anden:

"Mit barn er indlagt på børnepsyk på grund af stress og angst. Vi ved nu, at hun har kæmpet for længe med at prøve at følge med i skolen og passe ind. Opdagede for sent, hvor hårdt hun har kæmpet. Hun virkede glad for skolen", lyder det fra en mor til en pige på 11 år.'

Børnene har brug for lærere med tid til relationer

Børnene har brug for lærere med tid til relationer

Hvis situationen skal ændres, skal kommunerne investere i skolerne, så lærerne får meget mere tid, til at skabe gode relationer til det enkelte barn, mener autismeforeningen. Desuden skal børn med autisme og svære sanseforstyrrelser ikke forholde sig til 30 andre børn. De har brug for oaser, hvor de kan sidde i fred, når det bliver for svært at være en del af skolens sociale multirum.

"Når inklusionen går godt for et barn med autisme, skyldes det ofte, at barnet møder en ildsjæl, som har sat sig ind i, hvad autisme er, og som gør en lille smule ekstra for at danne relationer med barnet. Der skal ikke så meget til for, at barnet føler sig anerkendt. Det kan være et 'jeg glæder mig, til vi skal være sammen i morgen - så skal vi regne det der svære matematikstykke ud'. Men det kan være svært at nå for en lærer med mange elever i klassen", siger Heidi Thamestrup.

Endnu har ingen villet støtte et forebyggelsesprojekt

Endnu har ingen villet støtte et forebyggelsesprojekt

Landsformanden tvivler på, at kommunerne vil foretage de nødvendige investeringer. Tværtimod ser hun en tendens til, at de i stedet for at se på rammerne i skolen giver forældrene skylden for, at børnene ikke kommer i skole.

Det skulle munde ud i en forebyggelsesguide, men endnu er det ikke lykkedes, at få nogle til at bevilge penge til pilotprojektet.

"Der er stadig markant forskel på den faglige og specialiserede viden, som de har i folkeskolen og på specialskoler. Autisme er en kompleks neurologisk udviklingsforstyrrelse, og det kræver viden for at sikre de rette rammer og støtte til eleverne", skriver autismeforeningen i undersøgelsen.

Alligevel fortæller mange forældre, at de møder gode lærere og pædagoger i alle skoletilbud.

"Der er umiddelbart ikke nok viden om autisme, men jeg oplever stor vilje hos lærerne og pædagogerne til at undersøge og sætte sig ind i det og lytte til os forældre," skriver en far til dreng på syv år.

Powered by Labrador CMS