Det kræver avancerede tekniske kompetencer at få læremidler ind på læringsplatformene - kompetencer som mindre udbydere ikke nødvendigvis har.

KL: Læringsplatformen er blevet en barriere

Målet var, at læringsplatformene skulle give lærerne let adgang til en masse digitale resurser, men de er i stedet blevet en teknisk barriere, lyder det fra udbydere af både platforme og læremidler. KL erkender, at adgangen til at lægge materiale ind er blevet for ufleksibel.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var et vigtigt formål med den aftale om en ny fælles, digital brugerportal for folkeskolen, som regeringen og KL indgik i 2014, at lærerne skulle have lettere adgang til en masse digitale læremidler samlet på ét sted.

Men meget tyder på, at det er blevet for teknisk besværligt for mange udbydere af læremidlerne at gøre dem tilgængelige på læringsplatformen. Sådan lyder det fra Peter Pannula Toft, kontorchef for KL's Børn og Folkeskole-kontor.

"Lærerne skal via læringsplatformene få adgang til den mangfoldighed af digitale læremidler, som stilles til rådighed via indkøb hos private leverandører eller for eksempel fra staten, NGO'er og andre organisationer. Problemstillingerne tyder på, at understøttelsen af dette, og altså adgangen til de digitale læremidler, ikke er smidig nok", skriver han i en email til folkeskolen.dk

I forvejen ensrettes markedet for digitale læremidler af, at kommunernes indkøb gør, at to forlag sidder tungt på markedet. Det er forlagene, undervisningsministeren, KL, skolelederne, forældre og lærerne enige om er et problem.

Forlags-mastodonter: Små forlag har det svært

Ny løsning skal omgå kompliceret kodning

KL's udmelding kommer, efter folkeskolen.dk i går kunne fortælle, at læringsplatformen Meebook har lavet en løsning, så mindre udbydere af læremidler kan slippe for udfordringerne med at få deres systemer til at tale sammen med læringsplatformen. 

Værktøjet kaldes Meebook Publisher og virker ved, at forløb og læremidler udgives direkte i læringsplatformen i stedet for, at platformen viser videre over i forlagets software. Samtidig har Meebook indført betaling for dem, der ønsker fortsat at kunne integrere læremidler i læringsplatformen via en såkaldt API.

Fra to udbydere af digitale læringsresurser lyder det, at et værktøj som Meebook Publisher gør det teknisk lettere at få læremidler på læringsplatformen, men at det til gengæld gør det sværere at holde dem opdateret.

Nu skal det koste penge at få læremidler integreret i læringsplatformen

Nogle af de første til at anvende den nye løsning var Kræftens Bekæmpelse. De har lagt deres materiale 'Leg på streg' op på Meebook. Det består af aktiviteter, som lærerne kan integrere i egne eller forlagenes forløb for at få bevægelse med ind i forløbet, fortæller projektleder Ann-Sofie Borgen Andersen.

"Det var ret nemt i forhold til, hvad vi har oplevet tidligere, hvor vi har skullet ind i ret kompliceret kode for at få aktiviteterne ind på læringsplatformen. Der bevæger vi os altså på et teknisk niveau, hvor vi ikke kan være med", fortæller hun.

Fravælger læringsplatforme

Kræftens Bekæmpelse har valgt kun at lægge sit materiale op i de to største læringsplatforme Meebook og MinUddannelse samt Forløbsdatabasen. En enkelt af samarbejdskommunerne i projektet 'Leg på streg' bruger ItsLearnings læringsplatform, og derfor er man ved at finde ud af, om det også skal lægges op dér.

Ann-Sofie Borgen Andersen understreger, at dialogen med læringsplatformene og supporten har været god gennem hele processen. Men jo flere læringsplatforme, Kræftens Bekæmpelse er til stede på, jo flere resurser skal der bruges på enten at integrere læremidlet eller at holde det opdateret inde på selve platformen, fortæller hun.

Sværere at opdatere læremidler uden integration

Forlaget Skoledu står bag en populær fagportal til matematik. De vælger at integrere og automatisk synkronisere deres forløb i alle læringsplatforme via API, fordi det gør det lettere at opdatere eksisterende forløb og overføre nye.

"Hvis andre forlag går samme vej som Meebook, og vi valgte at lægge læremidler manuelt ind i selve platformen, så skal vi tilrette forløbene til hver læringsplatform, hvis vi så meget som skal rette et enkelt komma. Når vi integrerer via API, kan vi nøjes med at opdatere i eget system, og så har alle vores kunder opdateringen med det samme, uanset hvilken læringsplatform de bruger", fortæller direktør Lasse Vang.

Men det er ligeledes et stort arbejde at integrere læremidler via API med læringsplatformene, der har hver deres API, og derfor vælger mange mindre forlag ligesom Kræftens Bekæmpelse kun at være til stede på de to største læringsplatforme, påpeger han.

Derfor havde Lasse Vang håbet på, at KL eller Undervisningsministeriet som en del af Brugerportalsinitiativet havde vedtaget en standard-API, som alle læringsplatforme skulle bruge. 

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

Han frygter nu desuden yderligere en økonomisk barriere, hvis andre læringsplatforme går samme vej som Meebook og begynder at tage betaling for at integrere via API.

"Hvis man vil levere portaler med meget indhold, som vi gør, så er man nødt til at køre med en API-løsning. Det gør også hverdagen betydeligt lettere for lærerne, fordi vi lettere kan holde vores læremidler opdateret", lyder det fra Lasse Vang, som tilføjer:

"Lige nu er der tale om et beskedent beløb, men udgiften kan naturligvis stige, og det vil altid fylde mere i de små forlags budgetter end hos de helt store forlag. Hvis andre læringsplatforme går samme vej, frygter vi at betalte API-integrationer vil være endnu en begrænsning for at mindre forlag kan udvikle sig på samme måde, som vi har gjort".

Læringsmål er også en barriere

Endelig nævner Ann-Sofie Borgen Andersen det som en barriere for at være på læringsplatformene, at man skal angive, hvilke læringsmål ens forløb lever op til.

KL: Vi justerer læringsplatformene inden for et år

"Vi har jo ikke forløb, men aktiviteter. Vi kan sagtens udfylde de helt grundlæggende 'eleven kan'-mål, men der lægges op til, at man også udfylder nogle meget mere overordnede mål, som ikke er formålet med Leg på streg", siger Ann-Sofie Borgen Andersen.

"Man kan godt lade være med at udfylde det, men så er der en tom boks. Vi ved ikke endnu, om det gør, at vi bliver sværere at finde for lærerne".

KL og regeringen gav i sommer med årets aftale om kommunernes økonomi håndslag på, at læringsplatformene skal justeres, så de passer til ændringen af Fælles Mål, hvor mange mål nu er vejledende i stedet for bindende.

Efterlyser svar fra forlagene

Fra KL's side understreger man, at API'er ikke var en del af aftalen om brugerportalsinitiativet.

"De er så vidt vi har forstået opstået i et samarbejde med nogle af de større leverandører af læremidler", lyder det fra Peter Pannula Toft, som henviser til, at KL i samarbejde med Undervisningsministeriet har hyret konsulenthuset Deloitte til at lave en analyse af anvendelsen af de offentlige standarder.

KL-chef: Der er plads til forbedring i læringsplatformene

"Herunder anvendelsen af Materialeplatformen, som oprindeligt var tænkt til at løse den opgave, hvor API-standarderne nu anvendes. Jeres historie viser, at der er problemstillinger, som vi skal have løst", skriver han.

Indtil videre er det meget få, der har svaret på det spørgeskema, som Deloite som en del af kortlægningen har sendt ud til alle leverandører af digitale læremidler. Derfor er fristen blevet forlænget til den 31. oktober.

"Vi har brug for det overblik for at kunne finde de løsninger, som skal til. Vi savner særligt tilbagemeldinger fra de mange mindre leverandører", lyder opfordringen fra Peter Pannula Toft.