Læringsplatforme
8   10

KL-chef: Der er plads til forbedring i læringsplatformene

Læringsplatformene skal understøtte lærerens arbejde. Vi skal se på de dele, der ikke giver mening. Og de skal bestemt ikke bruges konstant. Sådan lød nogle af svarene fra kontorchef i KL Peter Pannula, da han diskuterede læringsplatforme med lærere og forskere i forrige uge.

Emnet for Lærerforeningens Skoleforskningskonference i sidste uge var styringsparadigmer. Og kontorchef for Folkeskole og Børn i KL Peter Pannula Toft var vært på en af diskussionsseancerne. Han lagde ud med at sige, at han mener, at det tjener børnene bedst, hvis man kan finde en balance mellem den stramme New Public Management-styring og fuld autonomi til lærerne uden indblanding fra forvaltningen. "Det handler om respekt for hinanden og om at finde en samlende fortælling", sagde han.

Men diskussionen med den tredjedel af konferencens deltagende lærere, forskere, undervisere og politikere, som havde valgt hans rum, kom meget hurtigt til at handle om læringsplatforme.

Skoleforsker Per Fibæk Laursen spurgte til, om ikke den blandede modtagelse hos lærerne handlede om, at initiativet er kommet fra KL og ministeriets embedsmænd uden en særlig tæt konsultation med almindelige lærere om, hvorvidt det egentlig var deres behov.

"Det kan du på sin vis have ret i, og hvis jeg personligt skulle gribe den proces an, ville jeg nok have gjort det på en anden måde. Men det er jo tænkt som et pædagogisk, didaktisk redskab, som skal understøtte den enkelte lærer i sit virke. De superdygtige lærere har jo altid delt viden og forberedt sig på smarte måder, og når man så har digitale muligheder, så er det jo en forsøg på at skabe noget, som kan understøtte. Er der kommuner og forvaltninger, som ikke har forvaltet det helt tydeligt? Ja, det er der formentlig. Og kunne man have tænkt i en større involvering? Ja, muligvis. Men hvis vi kigger fremadrettet, må vi jo have en dialog om, hvad der er den kloge bruge af læringsplatformene".

Artiklen fortsætter under banneret

Lad os se på de dele, der ikke fungerer

En lærer pegede straks på elevplanerne i et af systemerne, som bliver meget omfangsrige og spurgte til, om Peter Pannula selv har børn i folkeskolen, og om han i så fald får noget ud af den form for tilbagemelding.

"Ja, det har jeg, og jeg er helt enig i, at vi skal kigge nysgerrigt på de dele, der ikke fungerer. Men det betyder ikke, at man dermed kan sige, at alle elementer af læringsplatformene er ude i hampen. Der er plads til forbedring, og det skal vi have set på".

Lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Niels Lynnerup fortalte, at han lige havde nået en matematiktime inden konferencen om morgenen og fortalt sine elever, hvad han skulle. Hvortil en pige sagde: "Kunne du så ikke sige, at vi er ved at være trætte af det der Clio Online. At sidde time efter time og kigge på computere. Det virker som om, det er lærerens nemme løsninger".

"Hvor bliver kvaliteten af?", spurgte Niels Lynnerup.

"Det er en supergod pointe. Og det er da klart, at hvis man som elev oplever det sådan hver dag et helt liv i folkeskolen, så er det jo for kedeligt. Men den supergode undervisning er jo den, hvor man nogle gange bruger platformen, og andre gange har et andet udgangspunkt. Hvis man tror, at det skal være konstant for enhver pris, så har ledelsen ikke gjort det godt nok. Og her taler jeg både om forvaltningen og skoleledelsen, for det er deres opgave at tage det derhen, hvor det giver mening".

Behov for tydelig ledelse

Peter Pannula mener, at der er behov for en stærk tydelighed fra skoleledelsens side i forhold til, hvad ærindet er med platformene. Ellers risikerer man, at de nogle steder får deres eget liv og bevæger sig ud af en tangent.

"Jeg har set brug af læringsplatforme, som ikke har været hensigtsmæssig overhovedet, og som ikke hjalp hverken lærere eller elever. Men jeg har også set det modsatte. Forskellen har handlet om god ledelse. At man har været i stand til fra lokal og forvaltningsmæssig side at rammesætte det på en klog måde".

Flere kommer med eksempler på uhensigtsmæssigheder i platformene. Og nævner fx medaljeuddeling i et af platformssystemerne.

"Dét, at man konkret at vælger at sætte medaljer ind, det er opstået i selv platformsudviklingen. Det vigtige er netop, at platformen skal kunne understøtte forskellige didaktiske tilgange fordi det jo er sådan, man udøver sin lærergerning. Det lader til, at der er nogle platforme, som har fået indbygget et fokus på målfastsættelse i strukturen, som ikke altid er hensigtsmæssigt".

Ser gerne stærk stemme fra lærerprofessionen

På konferencen fremsatte forsker Jacob Torfing en pointe om, at der på Slotsholmen og delvist i kommunerne er en mistillid til lærerprofessionen. Det kunne Peter Pannula ikke genkende.

"Jeg oplever på alle måder en stærk tiltro til fagprofessionen og netop også en optagethed af at se, at fagprofessionen og forvaltningen løber efter det samme mål. Man er netop optaget af, at der ikke skal være 'vi' og 'de', men et samlet ærinde her".

Men i den forbindelse kunne han godt tænke sig en stærkere stemme fra fagprofessionen

"Hvad er for eksempel den stærke fagprofessionsbud på evaluering. Hvordan følger man op på en klog og begavet måde, så lokalpolitikerne kan følge med og hjælpe og gribe ind, når det er nødvendigt. Så det ikke bare er de enkelte dygtige læreres forskellige tilgange til, hvordan man følger elevernes progression, men den stærke fagprofessions konstruktive bud".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.721 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen