Når lærerne skal klædes på til at undervise i teknologiforståelse fra 2027, skal midlerne findes i skolernes timebank.

Det fremgår af et skriftligt svar, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har givet SF's undervisningsordfører Sigurd Agersnap.

Men det svar er ordføreren mildest talt ikke tilfreds med.

"Den timebank må være ved at være opbrugt. Nu har ministeren snart peget på den gode side af 20 områder, der skal finansieres af den", siger Sigurd Agersnap til Folkeskolen.

'Skolernes Timebank' blev aftalt som en del af den skolepolitiske aftale, der blev indgået for lidt over et år siden. Den giver skolerne friere rammer til at bruge de midler, der bliver frigjort ved at forkorte skoledagen.

Men ifølge Sigurd Agersnap er det nødvendigt med øremærkede midler specifikt til at efteruddanne lærere i teknologiforståelse.

"Det er jo en opgave, man har givet skolen fra politisk hold. Så må man også sende penge med. Det er ikke okay at sige, at finansieringen til en skal-opgave skal findes ved at spare andre steder som for eksempel på to-lærertimer. Og det vil blive konsekvensen", siger han.

Mattias Tesfaye fastholder dog, at prioriteringen af midler til efteruddannelse i teknologiforståelse skal ske lokalt.

"De enkelte skolers behov kan være meget forskellige. I nogle kommuner kan kompetenceudvikling i teknologiforståelse være det rigtige, mens det andre steder vil være mere brugbart at indkøbe nye materialer eller få flere voksne i undervisningen", lyder det i en skriftlig kommentar til Folkeskolen.

Efteruddannelse vil koste en milliard kroner

Oprindeligt var der afsat 160 millioner kroner til at få teknologiforståelse på skoleskemaet i den digitaliseringsstrategi, regeringen præsenterede sidste år.

De midler indgår nu i finansieringen af den godt ét år gamle politiske skoleaftale - herunder indførslen af teknologiforståelse, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet over for Folkeskolen.

Men ud over at midlerne dermed ikke længere er øremærket, er det en udfordring, at de langt fra rækker, mener Sigurd Agersnap.

Hans spørgsmål til ministeren om finansieringen af opkvalificering af lærerne til at undervise i teknologiforståelse er stillet, efter en analyse fra Dansk Magisterforening har vist, at det vil koste 982 millioner kroner. 

Men ministeriet har ikke forholdt sig til analysen, lyder det i ministerens svar til Sigurd Agersnap.

"Det er et eksempel på, at man siger mere i den politiske aftale, end man er villig til at finansiere. Og det er et stort problem", siger ordføreren, der nu vil stille endnu et spørgsmål til ministeren.

Pengene kan gå til nye toiletter

Ole Sejer Iversen er professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse. Han er desuden medlem af Digi-udvalget under Dansk Magisterforening.

Også han mener, at politikerne bør afsætte øremærkede midler til at klæde lærerne på til at undervise i teknologiforståelse.

"Når politikerne har besluttet, at teknologiforståelse skal ind i den danske grundskole, er det vigtigt, at man giver lærerne forudsætningerne for at blive klædt på til at kunne undervise i fagligheden", siger han og tilføjer:

"Men hvis midlerne skal findes i timebanken, kan man jo ikke garantere, at pengene går til at klæde lærerne på til at undervise i teknologiforståelse i stedet for nye toiletter".

Kan skabe øget ulighed

Ole Sejr Iversen har tidligere understreget, at meningen med at indføre teknologiforståelse i folkeskolen er, at alle elever skal klædes på til at begå sig i et digitaliseret samfund "uanset socioøkonomisk baggrund, køn og postnummer".

Nu frygter han i stedet, at uligheden kan vokse, hvis det er op til hver enkelte skole, hvor mange midler fra timebanken de vil allokere til at efteruddanne lærerne.

"Vi kan ende med et Danmark, der er endnu mere skævt. Og det er det modsatte, vi har brug for", siger han og understreger, at politikerne har valgt den dyre løsning ved at beslutte, at teknologiforståelse ud over et valgfag skal integreres i dansk, matematik og natur/teknik.

Ifølge analysen fra Dansk Magisterforening ville teknologiforståelse kunne indføres som selvstændigt, obligatorisk fag på mellemtrinnet og som valgfag i udskolingen for 493 mio. kr., altså cirka det halve beløb.

"Det er mange undervisere, der skal have efter- og videreuddannelse. Den regning må politikerne samle op. Det skal ikke være den enkelte skole", siger Ole Sejer Iversen.

Mattias Tesfaye understreger, at han er optaget af, at alle børn og unge bliver undervist i at forstå og anvende digitale teknologier, "så de forstår den betydning, de har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund", skriver han:

"Derfor synes jeg, at det er godt, at alle elever vil modtage undervisning i teknologiforståelse i løbet af deres skoletid, når folkeskolens fagplaner træder i kraft. Og at de elever, der har en særlig interesse for teknologi, kan tage det som valgfag, hvis deres skole udbyder det. Og det er klart, at det er vigtigt, at underviserne er klædt på til at løfte den opgave".

"Vi har gjort det muligt lokalt at prioritere, at lærere kan få efteruddannelse og kompetenceudvikling i teknologiforståelse inden for rammerne af skolens timebank".