Læringsplatforme
3   50

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

Med folkeskolereformen fra 2013 aftalte politikerne en ny digital brugerplatform. Ordet læringsplatform var ikke i brug, og flere af forligsparterne bag reformen kan ikke genkende det, de vedtog, i de læringsplatforme, de har fået.

Læringsplatformene har gjort deres altdominerende indtog i lærernes forberedelse, i undervisningen og i elevers, læreres, forældres og skolelederes hverdag over de seneste år. Men ordet »læringsplatform« indgår slet ikke i den folkeskolereform, Christiansborg-politikerne vedtog i 2013.

Politikerne aftalte godt nok, at der skulle udvikles en brugerportal som et pædagogisk redskab, men ikke et ord om, at portalen skulle være en obligatorisk del af undervisningshverdagen eller være knyttet til læringsmålstyring.

Var læringsplatformene et pædagogisk redskab, der blev besluttet i forbindelse med folkeskolereformen? Eller er det mere et økonomisk styringsredskab opfundet i en økonomiaftale mellem regeringen og KL?

Artiklen fortsætter under banneret

Flere skoleordførere for partierne bag folkeskolereformen mener, at man med reformen vedtog en ny digital brugerplatform som et pædagogisk redskab, men at KL i implementeringsfasen er gået for vidt i forhold til rammerne i den politiske aftale.

»Man er nødt til at se læringsplatformene i sammenhæng med andre forandringer i skolen«, siger skoleordfører for De Radikale Marianne Jelved. »Konflikt, ny arbejdstidslov, ny folkeskolereform og ny teknologi har kastet folkeskolen ud i nogle meget store omvæltninger, som KL og de enkelte kommuner udnytter massivt til at tilrane sig en styring over folkeskolen, der ikke er hjemmel til i lovgivningen«, siger hun.

Samme toner lyder fra Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark: »Der sker noget markant fra folkeskoleforligskredsens aftaletekst og så til den kommuneaftale, man indgik under den daværende SR-regering. Man går simpelthen markant længere, end man aftalte i folkeskoleforliget«.

Den politiske aftale

Først lidt baggrund: Af den politiske aftale om folkeskolereformen i 2013 fremgik det, at der skulle etableres en ny digital brugerportal for folkeskolen. Den skal ifølge aftalen understøtte forældresamarbejdet, elevinddragelsen, elev til elev-aktiviteter og lærerens pædagogiske arbejde.

Af aftalen fremgår desuden, at platformen skal fungere i samspil med en ny elevplan, så denne af lærere, elever og forældre »i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen«.

Det slås fast, at det samlede dokumentationskrav i forbindelse med arbejdet med elevplanen ikke må blive større, men at »adgangen til eksisterende data saneres og målrettes brugerne«. De årlige kvalitetsrapporter skal »fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau«, står der endvidere i aftalen.

Dermed mener Marianne Jelved, at der er lavet en klar skillelinje i den politiske aftale: Den digitale brugerplatform og elevplanen er læreres, elevers og forældres redskab, mens det kommunale styringsredskab er kvalitetsrapporterne.

»Jeg er derfor rystet over at møde så mange lærere, der fortæller mig, at de bruger lang tid på at lave læringsforløb til læringsplatformen, som de ikke selv synes giver god undervisning, men som forvaltningen forventer og kontrollerer, at de laver og deler«, siger hun.

Den skelnen er for skarp, mener afdelingschef for digitalisering i KL Ralf Klitgaard Jensen dog.

»Man kan altid diskutere, hvem der skal have adgang til hvilke data, og hvad de skal bruges til. Men man kan ikke drive en moderne skole kun med data fra kvalitetsrapporterne, og sådan læser jeg heller ikke reformens intentioner«, siger han.

Konkretiseres i økonomiaftale

I Aarhus Kommune har man i februar søgt om dispensation fra at anvende læringsplatformen, og her oplever rådmand Thomas Medom, at platformene har haft et styringsmæssigt formål om at reducere lærernes forberedelsestid.

»Min oplevelse er, at man fra KL's side har lavet nogle arbejdstidsregler og indgået en økonomiaftale, der lægger et pres på at finde nogle effektiviseringer og besparelser, og der har man nok tænkt, at platformene ville kunne være med til at automatisere nogle arbejdsgange og noget undervisning«, siger han.

Tilbage til forløbet. Efter at den digitale brugerplatform var besluttet i forbindelse med folkeskolereformen, blev projektet konkretiseret i økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen med ord om »kommunalt ansvar for anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel«.

Økonomiaftalen indgås i forsommeren 2014, og samme år indgår KL og fire ministerier en aftale, hvor brugerportalsinitiativet konkretiseres yderligere. Aftalen bygger blandt andet på en foranalyse fra konsulentfirmaet Rambøll.

Læringsplatformene fødes

I Rambølls rapport anbefales en løsning, hvor brugerportalen splittes op i flere elementer: »forvaltning, ledelse, pædagogisk personale, forældre og børn […] bindes sammen i en samarbejdsplatform, […] pædagogisk personale og børn bindes sammen i en læringsplatform«. Dette er så vidt vides første gang, ordet læringsplatform ses »på tryk«.

Rapporten nævner også, at det ifølge den politiske aftale er kvalitetsrapporten, der »skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens dialog med forvaltningen, forvaltningens dialog om kvalitetsudvikling med skolerne og skoleledernes dialog med lærerne om elevernes faglige udvikling«.

Men Rambøll skriver også: »Selv om det ikke fremstår som et krav i aftaleteksten, vil det være en klar fordel, hvis der skabes relativt direkte kobling mellem de forskellige systemer, især mellem brugerportalen og det fælles informationsredskab. På denne måde vil relevant data fra brugerportalen systematisk og automatisk kunne indgå i ledelsesinformationsredskabet. Lige så vigtigt vil portalen kunne bruges som afsætningskanal for den viden, der genereres i ledelsesinformationssystemet«.

Thomas Medom understreger, at han ikke var rådmand på skoleområdet i 2014 og derfor ikke ved, hvordan der konkret blev kommunikeret fra KL til kommunerne. Men han aner et mønster, siger han:

»Der bliver taget et kæmpeskridt i et lukket forhandlingsrum med kommuneaftalen. Der bliver man meget konkret på, hvad brugerportalen skal bruges til ude i kommunerne, og i og med at regeringen og KL står sammen om aftalen, har oplevelsen nok været, at man var mere forpligtet på læringsplatformen, end der rent juridisk har været grundlag for«, siger han og tilføjer:

»Tidsplanen for implementeringen af læringsplatformene bliver samtidig så stram, at man ikke har kunnet nå at lave gode, lokale løsninger i samarbejde med skolerne og det pædagogiske personale«.

»Og så siver presset fra KL via forvaltningerne ned til skolelederne og ud til den enkelte lærer, der pludselig skal lave udførlige års- og elevplaner meget tidligt i skoleåret, inden de overhovedet har lært eleverne at kende. Ovenikøbet i et system, der ikke er færdigudviklet, og som derfor tager endnu længere tid at bruge«.

Det dokumentationskrav, der ifølge reformen ikke måtte stige i forbindelse med arbejdet med elevplanen, er ifølge rådmanden »åbenlyst forøget meget voldsomt«.

»Jeg var for nylig ude at tale for en stor flok lærere, og jeg troede egentlig, at de ville gå mest op i at diskutere arbejdstid og overenskomst, men det store emne var læringsplatformene. Det ord, vi igen og igen hører vores lærere bruge om læringsplatformene, er 'tidsrøver'«.

Dokumentationskrav følger Fælles Mål

Ifølge Ralf Klitgaard Jensen, KL, er dokumentationskravet steget på grund af lovgivningen og ikke i modstrid med den. Han peger på, at man i forbindelse med reformen øgede antallet af bindende mål i Fælles Mål markant.

»Og det har man jo så ønsket at lave om på nu. Indførelse af læringsplatforme kan meget vel have bidraget til at synliggøre, at det meget store antal bindende mål måske ikke var hensigtsmæssigt. Det er set andre steder, at digitalisering gør det mere synligt, at reguleringen er for omfattende«, siger han.

Nu hvor lovgivningen er ændret, og undervisningsminister Merete Riisager har givet udtryk for en forventning om, at det kommer til at afspejle sig i læringsplatformene, regner Ralf Klitgaard Jensen med, at dokumentationskravet falder.

Tilbage står dog stadig spørgsmålet om, hvorvidt det er obligatorisk for lærerne for eksempel at lave læringsforløb i læringsplatformen, og om en kommunal forvaltning kan pålægge lærerne at leve op til flere Fælles Mål end de obligatoriske.

Adspurgt, om landspolitikerne burde have været mere præcise i den politiske aftale, i forhold til hvad brugerportalen skulle anvendes til, svarer Marianne Jelved:

»Jeg synes, det fremgår tydeligt af aftaleteksten, hvad man er forpligtet til og ikke forpligtet til. Man er forpligtet til at anvende et digitalt kommunikationsredskab og til at lave digitale elevplaner«, siger hun.

»Ellers er vi nødt til at holde fast i, at det meget tydeligt fremgår af folkeskoleloven, at skolelederen på den enkelte skole har ansvar for kvaliteten af undervisningen og afgør, hvordan man organiserer og tilrettelægger den. Det skal hverken vi, KL eller forvaltningen blande sig i«.

Da Aarhus søgte om dispensation til ikke at bruge læringsplatformene, lød svaret prompte fra Merete Riisager på Facebook, at kommunerne er »forpligtet til at anskaffe sig en læringsplatform - ikke til at benytte den på en helt bestemt måde«.

Det skriftlige svar, kommunen modtog fra ministeriet, var dog knap så klart, siger Thomas Medom.

»Så vi bruger stadig platformene, men vi kører nu med et minimum. Vi siger til den enkelte skole, at det eneste, vi kræver på platformene, er lovens minimum: elevplaner og uddannelsesparathedsvurdering. Læringsforløb og andet er det op til skolen selv at vurdere, om man skal lave derinde«.

KL har tidligere peget på, at kommunalbestyrelsernes ansvar for folkeskolen blev ændret i 2009. Dengang blev paragraf 40, stykke 2, i folkeskoleloven ændret til: »Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed«.

Ralf Klitgaard Jensen mener, at det vigtigste er, at man lokalt i den enkelte kommune finder ud af at samarbejde:

»Det vigtigste er, at man lokalt har en dialog om, hvilke opgaver der skal løses, og hvilket redskab der er det bedste til at løse dem med«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.487 andre er allerede tilmeldt