Lars Dohn fra Enhedslisten er nervøs for, at fagligheden bliver udvandet, når ikke-lærer-uddannede skal fungere som lærere.
Slået fast på samråd: To-lærer-forsøg består ikke af to lærere
På et åbent samråd er det nu slået fast at regeringens forsøg med to-lærerordning, ikke udelukkende kommer til at bestå af to lærere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er et forsøg med en to-lærerordning reelt et forsøg på at have to lærere - altså to uddannede lærere - som underviser sammen? Eller skal det være en lærer og en person med en anden faglig baggrund, for eksempel en pædagog? Og hvis det ikke er to lærere - så er "forsøg med to-lærerordninger" vel ikke det rigtige mærkat at sætte på den forsøgsordning, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini har sat 30 millioner kroner af til?
Sådan lød nogle af spørgsmålene fra Enhedslisten Lars Dohn, der tirsdag eftermiddag havde indkaldt ministeren til åbent samråd i børne- og undervisningsudvalget. Lars Dohn kaldte det falsk reklame, at ordningen har fået mærkatet "to-lærerordning", når der reelt også er tale om noget andet - nemlig en lærer og en person med en anden uddannelsesbaggrund.
"3000 lærere går arbejdsløse. Om nogle år får vi brug for dem, så vil ministeren tænke de arbejdsløse ind, så de bliver fastholdt i lærerjobbet?" spurgte Lars Dohn. Han påpegede endvidere, at en reel to-lærerordning kunne give en god introduktion til lærerlivet. Lars Dohn er nervøs for, at folkeskolens faglighed bliver udvandet, hvis personer uden læreruddannelse skal fungere som lærere.
Christine Antorini vil godt skille arbejdsløshedsspørgsmålet fra forsøget med to-lærerordningen:
"Det er rigtig ærgerligt, at lærere bliver fyret. Nogle gør det, fordi børnetallet falder, andre gør det på grund af stramme budgetter i kommunerne", sagde ministeren.
"Vore forsøgsarbejde omkring to-lærerordningen handler om at blive klogere på, hvordan vi kan løfte inklusionsopgave", forsatte hun.
Også Dansk Folkepartis Anni Mathiasen og Venstre Peter Juel Jensen efterspurgte en mere præcis betegnelse for forsøget. Til det svarede ministeren:
"Det er forsøg med to-ærer-ordning, men også et forsøg med andre ting".
I krisetid: Antorini laver forsøg med to voksne i klassen
For dyrt Den tidligere undervisningsminister, Tina Nedergaard(V), var overbevist om, at tolærerordningen vil blive en succes, men hun var samtidig mere end skeptisk over for, om det kan realiseres over hele landet. Hun fortalte, at det vil koste 1,2 millioner kroner at indføre på landsplan - regeringen har sat 30 millioner kroner af til forsøget.
"Vi har ikke særligt meget viden om det. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det - jeg er glad for, at Tina Nedergaard er overbevist om at det bliver en succes. Vi sætter forsøg i gang, der hvor vi gerne vil blive klogere", sagde ministeren.
Enhedslisten kalder Antorini i samråd om to-lærerordning