Det er A.P. Møller-milliarden gået til: Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag

For seks år siden blev danmarkshistoriens største donation til efteruddannelse i folkeskolen givet af A.P. Møller Fonden. Fagbladet Folkeskolen har kortlagt, hvad milliarden indtil videre er gået til. For meget læringsmålstyring og for lidt fagfaglighed, lyder kritikken.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2013 besluttede A.P. Møller Fonden at donere en milliard kroner til efteruddannelse i den danske folkeskole. Seks år senere er 671 millioner kroner uddelt til 162 projekter. Fondens erklærede mål var at støtte en bred vifte af projekter inden for »alle faglige og pædagogiske områder i folkeskolen«.

Fagbladet Folkeskolen har for første gang udarbejdet en samlet opgørelse over, hvilken type efteruddannelse fondsmidlerne er gået til. Kortlægningen er baseret på 153 offentliggjorte projektbeskrivelser på fondens hjemmeside. Opgørelsen viser, at blot 45 af projekterne fokuserer på et rent fagfagligt efteruddannelseselement, mens 88 projekter indeholder almendidaktisk efteruddannelse. 11 af projektbeskrivelserne indeholder begge dele. I 35 af projekterne nævnes læringsmål, læringsmålstyring eller synlig læring konkret i beskrivelsen.

Præsenteret for tallene sætter flere af folkeskolens aktører spørgsmålstegn ved, om kommunerne og skolerne har fået det bedste ud af de mange millioner kroner.

Han mener, at fonden ikke er lykkedes med det erklærede mål at støtte en bred vifte af projekter, da en overvægt af dem ifølge Brian Degn Mårtensson har haft fokus på at efteruddanne lærerne til den særlige form for undervisning, der blev indført med folkeskolereformen i 2014.

»Mange af projekterne drejer sig om målstyret undervisning, synlig læring og datadrevet skole med udgangspunkt i de flere tusind læringsmål, der nu er gjort vejledende«, siger han og tilføjer: »Her har fondsmidlerne kort og godt i højere grad end pædagogisk udvikling understøttet implementeringen af en politik, som allerede i 2016 mistede sit folketingsflertal«.

Ifølge Folkeskolens kortlægning indgår læringsmålstyring eller synlig læring som et centralt element i beskrivelsen af 35 ud af de 153 offentliggjorte projekter. 32 ud af de 35 bevillinger er givet før 2016. Samtidig viser kortlægningen, at fem ud af de ti største donationer er gået til projekter med læringsmålstyring som centralt element.

Hos A.P. Møller Fonden mener Hans Kristian Kristensen, at det er naturligt, at mange ansøgninger og bevillinger tager afsæt i reformen: »Det kan ikke undre, at kommunerne har set fondens donation til folkeskolen som en mulighed for at få økonomisk støtte til at føre folkeskolereformen ud i livet. Alt andet ville have været mystisk. Men det giver ikke mening at hævde, at bevillingerne skulle have ideologisk slagside«.

Desuden mener Hans Kristian Kristensen, at kritikken bygger på en fejlagtig præmis om, at kommuner, skoler og andre aktører i uddannelsesverdenen arbejder med Fælles Mål på »primitive og instrumentelle måder«. Det kan ikke udelukkes, at der kan findes eksempler på dette - også i tilknytning til projekter, som fonden har støttet, medgiver han.

»Men vores generelle indtryk er, at alle nøgleaktører i og omkring folkeskolen arbejder kvalificeret og professionelt med skoleudvikling. Det indebærer blandt andet, at man samarbejder og tillader sig selv at blive klogere og justere undervejs. Det er den indstilling, vi forventer af vores samarbejdspartnere, og det er i høj grad den indstilling, vi møder«.

Professionelle læringsfællesskaber

Begrebet »professionelle læringsfællesskaber« støder man ofte på, når man gennemgår fondsprojekterne. Det indgår i fire af projekterne i topti over de største bevillinger fra folkeskolemilliarden. Ifølge Folkeskolens kortlægning er der uddelt godt 165 millioner kroner til i alt 19 projekter med professionelle læringsfællesskaber som væsentligt element i projektbeskrivelsen. Ifølge fonden er det særligt her, man finder projekter, der med en bred palet af redskaber sigter mod at styrke teamsamarbejdet på skolerne.

I tre af dem nævnes også læringsmålstyring i beskrivelsen, og i tre nævnes også et fagfagligt element som en del af efteruddannelsen. Det får Brian Degn Mårtensson til at sige, at der også her kan trækkes tråde til det grundlæggende pædagogiske syn, som han mener, at folkeskolereformen bygger på.

»Hvorfor hedder det læringsfællesskaber og ikke undervisningsfællesskaber?« spørger han og understreger, at det for ham ikke er så vigtigt, om projekterne falder i en almen- eller fagdidaktisk hovedkategori.

»Det handler for mig om det grundlæggende syn på undervisning. Hvor mange projekter handler om Grundtvig, Peter Kemp eller Christen Kolds pædagogik? Nul. Hele den danske tradition er fraværende i bevillingerne. Så er det mindre vigtigt, om der er 35, 50 eller 100 projekter med bund i en angloamerikansk, instrumentel uddannelsestænkning, som nu har slået rod og lever videre ude i kommunerne«.

Professionshøjskolen UC Syd har fået støtte til to projekter af A.P. Møller Fonden. Det ene gennemføres i samarbejde med Tønder og Aabenraa Kommuner og handler om tyskundervisning i 0.-4. klasse. Prorektor og dr.pæd. ved UC Syd Alexander von Oettingen mener ikke, at der kunne være opnået støtte til projektet, hvis ikke tidlig sprogstart havde været en del af folkeskolereformen.

»Fondstildelingerne er på den led koblet sammen med folkeskolereformen, men det ser jeg egentlig ikke som et større problem. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med fonden. De har ikke forsøgt at bestemme indholdet i projektet, men gennem dialogen med dem er både ansøgningen, indholdet og forankringen af projektet i kommunerne blevet bedre«, siger han.

»Jeg ser nærmere en demokratisk udfordring i, at projektet slet ikke kunne være gennemført, hvis ikke der var blevet givet støtte fra fonden. Vi skal passe på, at det ikke bliver midler fra fonde frem for folkets repræsentanter, der bestemmer, hvad der foregår i folkets skole«.

Powered by Labrador CMS