"Vi har brug for at være meget skarpe på, hvad vi gerne vil være fri for, og hvad vi gerne vil være frie til", sagde de lokale lærerformænd i de to kommuner, der er med i statsministerens frihedsforsøg.

Frihedskommuner: Hvor lang mener DLF, skoledagen bør være?

Skolerne i Esbjerg og Holbæk har fået frihed til at drive skole efter samme regler som friskoler. Det er en oplagt anledning til, at Lærerforeningen bør få en mere konkret holdning til blandt andet skoledagens længde, mener lærerformændene i de to frihedskommuner.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har vi som forening selv et bud på, hvor lang skoledagen bør være? Kan den blive for kort? Og hvordan forholder vi os til et fålærerprincip på bekostning af faglighed, og en opløsning af den almindelige klasseopdeling til fordel for en dynamisk mulighed for at opdele årgange på baggrund af fagligt niveau, køn og individuel interesse?

Sådan lød et udpluk af spørgsmål, som de lokale lærerforeninger fra Esbjerg og Holbæk bad de delegerede og lærernes hovedstyrelse forholde sig til på andendagen for Danmarks Lærerforenings kongres i København.

Formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard og formand for Holbæk Lærerkreds Hans Junker gik sammen på talerstolen med et indlæg om, hvordan skolerne i de to kommuner er kommet fra land med statsministerens frihedsforsøg, som gælder tre år frem.

Esbjergskole skærer skoledagen ned til fem timer for alle elever

De sluttede indlægget med en opfordring:

"Vi har brug for at få løftet denne her debat op i hovedstyrelsen og baglandet, så vi på kommende kongresser som forening kan forholde os til, hvilke rammer der er behov for skal gælde for vores fælles folkeskole i hele landet, og hvad der kan og skal være frihed til", sagde Hans Junker.

"Vi har brug for at være meget skarpe på, hvad vi gerne vil være fri for, og hvad vi gerne vil være frie til. De frihedsgrader, vi har fået, er meget vide, og derfor opstår en række spørgsmål, når vi kun står med en brøkdel af folkeskoleloven i hånden".

Lærerne har fået lyset i øjnene tilbage

Inden da havde de to lokale lærerformænd fortalt salen af delegerede, at et besøg på skolerne i Esbjerg og Holbæk både vil vise, at meget er ændret på skolerne, men også at meget er, som det plejer.

Men fælles for alle skoler er, at vil man møde lærere med en fornyet gejst og glød, fortalte Maja Gundermann Østergaard.

"Der er igen lys i øjnene, fordi lærerne har fået lov til at køre med nogle projekter og undervisningsformer, som de brænder for. Og endelig vil I opleve langt flere møder, hvor pædagogik og didaktik er på dagsordenen. Og I vil opleve ledere, der har fornyet fokus på at skabe involverende beslutningsprocesser, som skaber ejerskab og engagement", fortalte hun.

Minister om frihedsforsøg: Vi politikere skal lære at give slip

Lærerformanden i Esbjerg fortalte også, at især lederne lige skal vænne sig til de mange, nye pædagogiske debatter, men at det er deres "klare indtryk er, at lederne øver sig, og der sker tydelige fremskridt".

Flere møder med forældrene

Hans Junker sagde, at skolerne nu har langt flere timer med to lærere, og at mere undervisning er tværfaglig og projektorienteret, og at nogle skoler har lavet nye fag og ønsker at gennemføre nogle af afgangsprøverne på en anden måde end i dag.

"Og I vil opleve skoler, hvor man i højere grad satser på det personlige møde og samtalen mellem elev og forældre fremfor skriftlig kommunikation", lød det videre fra Holbæklærernes formand.

Begge formænd understregede desuden, at man på alle skoler har valgt at droppe de nationale test, og at alle skoler har gjort skoledagen kortere.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Men fra talerstolen understregede de også, at den store frihed ikke har fået "træerne til at vokse ind i himlen".

For skolerne i Esbjerg og Holbæk mangler ligesom i resten af landet penge, og det sætter sine klare begrænsninger, fortalte de.

"På mange skoler betyder mangel på kvadratmeter og lokaler, at man er begrænset i forhold til at lave flere mindre hold. Det er ellers en mulighed med de lærere, som er frigjort på grund af de kortere skoledage. Derfor vil man stadig opleve rigtigt mange klasser, hvor der sidder 27-28 elever med én lærer i et alt for lille lokale. I ville også opleve, at meget af undervisningen stadig tager udgangspunkt i kommunalt indkøbte digitale undervisningsplatforme, fordi budgetterne til indkøb af undervisningsmaterialer er uændrede", fortalte Maja Gundermann Østergaard.

Frihedsforsøg: Skoler bestemmer alligevel ikke helt selv over skoledagens længde 

Undervisningen af skolernes ældste elever ligner desuden også meget sig selv, fordi eleverne ligesom eleverne i resten af landet kan se frem til at slutte deres folkeskoletid af med afgangsprøverne. 

Formandskab: Skoledagens længde afhænger af flere elementer

Både formand og næstformand i Danmarks Lærerforening gik efterfølgende på talerstolen og fortalte, at de følger nøje med i frihedsforsøget.

"Det er bestemt ikke noget, hvor vi ser det som, at vi kommer og hjælper jer. Det er i høj grad noget, hvor I leverer gode erfaringer ind til os om jeres arbejde", sagde næstformand Dorte Lange.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen fortalte, at man ikke kan tale om en bestemt længde på skoledagen uden at tale om en række andre elementer.

"Vi skal ikke have de understøttende undervisningstimer tilbage. Den resurse, der ligger dér, skal vi kunne bruge fleksibelt. Men det kræver, at vi kan holde fast i den resurse, ellers er vi lige vidt. Så vi kan ikke diskutere skoledagens længde uden også at diskutere, hvad der er at gøre med af resurser", sagde han og fortsatte:

Sådan udnytter Holbækskolerne deres store frihed

"Jeg kunne godt forestille mig, at nogen elever på nogen skoler kunne have brug for lidt længere skoledage end andre elever. Men så skal pengene være der til at kunne gøre det og skabe kvalitet i hver eneste undervisningstime. De diskussioner skal vi langt længere ind i. Og så er jeg også tilhænger af, at der skal være nogen minimumstimetal på fagene".

Ifølge DLF-formanden er der netop nu momentum til at tage en diskussion om, hvad mere frihed til skolerne mere konkret skal bestå af.

"Vi skal bruge den mulighed, vi har lige nu til at skabe en balance om, hvad der skal besluttes på Christiansborg, og hvad der skal besluttes på kommunalt niveau. Hvad skal frihedsgraderne bestå af, men også det ansvar, der følger med".

Esbjerg-ledere: Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi lægger friheden ud til lærerne