'Vi har brug for at være meget skarpe på, hvad vi gerne vil være fri for, og hvad vi gerne vil være frie til', sagde de lokale lærerformænd i de to kommuner, der er med i statsministerens frihedsforsøg.
"Vi har brug for at være meget skarpe på, hvad vi gerne vil være fri for, og hvad vi gerne vil være frie til", sagde de lokale lærerformænd i de to kommuner, der er med i statsministerens frihedsforsøg.

Frihedskommuner: Hvor lang mener DLF, skoledagen bør være?

Skolerne i Esbjerg og Holbæk har fået frihed til at drive skole efter samme regler som friskoler. Det er en oplagt anledning til, at Lærerforeningen bør få en mere konkret holdning til blandt andet skoledagens længde, mener lærerformændene i de to frihedskommuner.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har vi som forening selv et bud på, hvor lang skoledagen bør være? Kan den blive for kort? Og hvordan forholder vi os til et fålærerprincip på bekostning af faglighed, og en opløsning af den almindelige klasseopdeling til fordel for en dynamisk mulighed for at opdele årgange på baggrund af fagligt niveau, køn og individuel interesse?

Sådan lød et udpluk af spørgsmål, som de lokale lærerforeninger fra Esbjerg og Holbæk bad de delegerede og lærernes hovedstyrelse forholde sig til på andendagen for Danmarks Lærerforenings kongres i København.

Formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard og formand for Holbæk Lærerkreds Hans Junker gik sammen på talerstolen med et indlæg om, hvordan skolerne i de to kommuner er kommet fra land med statsministerens frihedsforsøg, som gælder tre år frem.

Undervisningen af skolernes ældste elever ligner desuden også meget sig selv, fordi eleverne ligesom eleverne i resten af landet kan se frem til at slutte deres folkeskoletid af med afgangsprøverne. 

Formandskab: Skoledagens længde afhænger af flere elementer

Både formand og næstformand i Danmarks Lærerforening gik efterfølgende på talerstolen og fortalte, at de følger nøje med i frihedsforsøget.

"Det er bestemt ikke noget, hvor vi ser det som, at vi kommer og hjælper jer. Det er i høj grad noget, hvor I leverer gode erfaringer ind til os om jeres arbejde", sagde næstformand Dorte Lange.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen fortalte, at man ikke kan tale om en bestemt længde på skoledagen uden at tale om en række andre elementer.

"Vi skal ikke have de understøttende undervisningstimer tilbage. Den resurse, der ligger dér, skal vi kunne bruge fleksibelt. Men det kræver, at vi kan holde fast i den resurse, ellers er vi lige vidt. Så vi kan ikke diskutere skoledagens længde uden også at diskutere, hvad der er at gøre med af resurser", sagde han og fortsatte:

"Jeg kunne godt forestille mig, at nogen elever på nogen skoler kunne have brug for lidt længere skoledage end andre elever. Men så skal pengene være der til at kunne gøre det og skabe kvalitet i hver eneste undervisningstime. De diskussioner skal vi langt længere ind i. Og så er jeg også tilhænger af, at der skal være nogen minimumstimetal på fagene".

Ifølge DLF-formanden er der netop nu momentum til at tage en diskussion om, hvad mere frihed til skolerne mere konkret skal bestå af.

"Vi skal bruge den mulighed, vi har lige nu til at skabe en balance om, hvad der skal besluttes på Christiansborg, og hvad der skal besluttes på kommunalt niveau. Hvad skal frihedsgraderne bestå af, men også det ansvar, der følger med".

Powered by Labrador CMS