Frihedsforsøg
1   17

Esbjerg-ledere: Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi lægger friheden ud til lærerne

I Esbjerg har skolelederne valgt, at de vil lede på en helt ny måde under kommunens frihedsforsøg, der starter efter sommerferien. Lærerne får langt mere beslutningskompetence i hverdagen til at indrette skoledagen efter deres elever.

Der blæser nye vinde i det esbjergensiske skolevæsen. Det normale hierarki, hvor holdninger fra Christiansborg, kommunalbestyrelsen, forvaltningen og lederne typisk kommer før lærernes dømmekraft, er lagt ned.              

Kommunen er fra næste skoleår og tre år frem sammen med Holbæk sat fri til at vise, at man kan lave bedre skole, hvis medarbejderne får langt mere medbestemmelse.

Det giver både lærere og ledere en helt ny rolle. På Signaturskolen har skoleleder Jette Sylvestersen gjort meget for at understrege, at ledelsesstilen på skolens tre afdelinger ændrer sig markant. Og det er faktisk ikke en helt nem transformation, især når det sker samtidig med, at frihedsforsøgets brede rammer giver mulighed for potentielt at ændre på en hel masse, fortæller hun.

FØRSTE STATUSRAPPORT

2.000 ledere, lærere og pædagoger på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk er efter sommerferien og tre år frem med i et frihedsforsøg, som giver dem mulighed for at lave skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler. Folkeskolen er blevet lukket ind i ideudviklingen på en række Esbjergskoler.

"Det har været lidt af en øvelse for os, fordi vores medarbejdere mange gang har bedt os om at tage nogle beslutninger. Men her lyder vores svar, at rigtigt meget af beslutningskompetencen fremover ligger hos dem selv. Det mener vi helt alvorligt. Det eneste, medarbejderne ikke kan rokke ved, er, at vi laver en ny type ledelse. Det er der nogle, der lige slår sig lidt på her i starten, fordi det jo også kan være rart at have rammer at forholde sig til", siger Jette Sylvestersen.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærere: Vi er blevet inddraget fra start

Den udlægning bakkes op af tillidsrepræsentant på Signaturskolens afdeling Tjæreborg Lone Odgaard.

"Den lokale lærerforening har i løbet af processen efterspurgt at blive inddraget noget mere på det politiske niveau. Men jeg tror, at man fra forvaltningens side har tænkt, at det skal ud på skolerne, og når vi kigger hinanden i øjnene, kan vi virkelig sige, at vi er blevet inddraget. Vi er med, og vi har været med fra start", siger hun og tilføjer:

"Den nye ledelsesstil har også fået nogle lærere til at efterspørge flere beslutninger fra ledelsesgangen, fordi det er det, vi er vant til. Man kan godt sidde og tænke 'ej, men nu må de simpelthen også snart melde noget ud'. Når vi så spørger ledelsen, lyder svaret: 'Jamen, I skal jo være med til at sætte rammerne'. Og det er jo også det, vi gerne vil".

"Vi kommer til at spørge mere, end vi svarer"

Som en del af transformeringen har skolen haft inviteret to eksperter ind, som var med til at sætte processen i gang, fortæller Jette Sylvestersen.

"Hele processen med at udtænke en ny måde at lave skole på er lidt vildt. Det stiller store krav til dialog. Vi havde et par eksperter inde, hvor det meget handlede om, hvordan man er leder, når folk bestemmer selv", siger hun.

Jette Sylvestersen glæder sig til den nye ledelsesstil, der meget gerne skulle frigive tid til, at hun og resten af lederteamet kan komme tættere på det pædagogiske arbejde ude i klasseværelserne.

"Når ledelsen skal træffe færre beslutninger, bliver der mere tid til refleksive dialoger med medarbejderne og til at være tæt på praksis. Alle undersøgelser viser, at ledelse tæt på praksis virker. Så det er det, vi vil i stedet for. Vi kommer til at spørge mere, end vi svarer".

Først lytter vi til lærerne

På Auraskolen får ledelsen også en helt ny rolle. Her ledelsen lavet en årlig plan for forsøgets tre år, hvor lærernes og pædagogernes ideer som det første testes af, forklarer hun.

"Første år starter vi med at sætte årgangene fri, så vi får alle medarbejdernes ideer på tegnebrættet. Næste skoleår forsøger vi så at køre faserne mere sammen, så der en rød tråd mellem årgangene i faserne. På forsøgets sidste år bliver det så mere op til afdelingslederen at skabe en samlet rød tråd på hele skolen", forklarer Lene Aagaard Brandt.

Skolelederformand: Vi har ønsket det her i mange år

Ifølge den lokale skolelederformand Jan Lagoni vil alle lærere på Esbjergs folkeskoler opleve, at deres ledere vil være meget tættere på deres praksis, og deres rolle bliver mere pædagogisk og mindre administrativ.

"Både Skolelederforeningen og Lærerforeningen har i mange år råbt op om, at vi vil frisættes fra bureaukrati og central styring, fordi vi tror på, at vil så vil kunne lave meget bedre skole. Nu er vi så forpligtiget til at vise, at vi har ret", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ