Frihedsforsøg
6   28

Sådan udnytter Holbækskolerne deres store frihed

Holbæks 13 skoler må de næste tre år lave skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler. Folkeskolen.dk giver overblikket over, hvordan Holbæk-skolerne indtil videre vil bruge deres nye frihed.

Ligesom folkeskolerne i Esbjerg har Holbæk-skolerne de næste tre år fået ekstraordinært frie tøjler, fordi de deltager i regeringens treårige frihedsforsøg.

Dermed har skoledagens længde og indhold, nationale test, regler om holddeling, klasseloft og meget mere været til lokal diskussion på kommunens skoler i planlægningen af forsøgets første år.

Folkeskolen.dk forsøger at give et foreløbigt overblik over, hvordan friheden indtil videre bliver brugt på skolerne.

8 af de 13 Holbæk-skoler har foreløbig besluttet sig for at bruge frihedsforsøget til at korte skoledagene til fordel for timer med to voksne.

Artiklen fortsætter under banneret

På tre skoler har man oprettet nye fag eller sammenlagt eksisterende fag til nye fag. På Absalon og Orø Skole bliver musik, billedkunst, madkundskab og håndværk og design lagt sammen til et nyt fag, hvor der udbydes forskellige projekter, som eleverne kan vælge sig ind på tværs af årgange.

På Jernløse, Undløse og Knabstrup Skole har eleverne i 0.-3. klasse fået et nyt fag med forkortelsen DTS, som står for Demokrati, Trivsel og Samarbejde. Faget er tænkt som en slags udvidet klassens time, og du kan læse mere om faget her.

Ugentlig fordybelsesdag

Seks skoler har valgt at have en fast ugentlig dag med mulighed for faglig fordybelse uden faste timer på skemaet. På nogle skoler defineres dette som projektdag, fagdag, fordybelsesdag eller temadag, mens fire skoler prioriterer tiden til faglige bånd eller fagblokke.

Bjergmarkskolen i Holbæk by vil eksempelvis arbejde hen imod en fast ugentlig fordybelsesdag for alle elever, hvor der er ekstra voksne og mulighed for tværfaglige forløb og holddeling på tværs af årgange. Derudover skal der være mulighed for et fagligt bånd hver dag og fra september vil skolen have en morgenmadscafe for at styrke relationer på tværs af årgange.

Vil gentænke uddannelsesparathedsvurderingen

Kommunens 10. klassecenter vil gentænke uddannelsesparathedsvurderingen og har planer om større elevinddragelse. Her er det blandt andet meningen, at eleverne selv planlægger hele eller dele af faglige forløb i valgfag.

Skolen vil desuden have fokus på arbejdsduelighed i ekstraordinære praktikforløb, hvor praktikværten bidrager til elevplanen og parathedsvurderingen.

Seks skoler venter lidt endnu

Seks af Holbækskolerne har startet skoleåret med ingen eller kun få ændringer af skoleskemaet, fordi skolerne vil bruge efteråret på at kvalificere ideer og initiativer i frihedsforsøget.

I Tuse og Udby Skole er man for eksempel ved at undersøge, om det er muligt at ændre på skoledagens længde i forhold til blandt andet bustider.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
740 andre er allerede tilmeldt

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.734 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.298 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
813 andre er allerede tilmeldt