Frihedsforsøg
1   100

Esbjergskole skærer skoledagen ned til fem timer for alle elever

Som led i frihedsforsøget har Cosmosskolen i Esbjerg valgt at forkorte skoledagen for alle klassetrin til fire timers undervisning og en times pause. Med frihed for lærerne til at forlænge den, hvis det skønnes nødvendigt.

Fra 2017 til 2020 var Cosmosskolen i Esbjerg Kommune med i daværende undervisningsminister Merete Riisagers forsøg med at give 50 skoler øgede frihedsgrader.

Her valgte skolen at forkorte skoledagen til klokken 13 i indskolingen, klokken 14 i udskolingen og en blanding på mellemtrinnet.

Artiklen fortsætter under banneret

Da skolen med den nuværende regerings frihedsforsøg i Esbjerg og Holbæk igen fik mulighed for at forkorte skoledagen, valgte skolen at gå endnu længere.

Fra dette skoleår er eleverne på alle årgange som udgangspunkt kun i skole fra 8 til 13.

"Vi havde rigtig gode erfaringer med at lave kortere skoledag, i de tre år vi dengang måtte gøre det. Da vi fik øgede frihedsgrader igen i forbindelse med det nuværende frihedsforsøg, tænkte vi: 'Gad vide, om det bliver endnu bedre, hvis vi gør skoledagen endnu kortere?'", fortæller skoleleder Morten Mærsk Schmidt.

"Øvelsen er at prøve at se, om vi kan få så meget mere kvalitet ind i en kortere skoledag, at det opvejer, at eleverne ikke er i skole så lang tid. Om man ved at koncentrere både elevernes opmærksomhed og kræfter og vores egne resurser omkring få timer kan få et bedre udbytte".

Læringsmættet undervisning

Skolen beskriver selv forsøget som "fire timers koncentreret læringsmættet undervisning om dagen for alle årgange".

Hvad betyder læringsmættet undervisning?

"Det er et ord, der skal signalere, at vi anser al undervisningstid som ekstrem vigtig. Vi tillader os at skære ned i den tid, vi er sammen i skolen, til gengæld skal vi udnytte hvert sekund og virkelig gøre os umage", siger Morten Mærsk Schmidt.

"Signalet er både eksternt til elever og forældre, men også internt på skolen. Vi har haft tolærertimer før, men vi øver os fortsat i at få det maksimale ud af dem. Ledelsen øver sig i samarbejde med lærerne i at få resursen dirigeret derhen, hvor den har størst effekt. Lærerne øver sig i at udnytte den bedst muligt i den konkrete undervisningssituation".

I en kronik i Politiken sætter professor Lars Qvortrup spørgsmålstegn ved, om en så kort skoledag kommer alle elever til gode.

"Kan de ældste klasser nå deres pensum med fire timer om dagen? Har svage elever ikke brug for mere tid til varierede undervisningsformer og gentagelser? Tilsvarende er mere fritid som regel til gavn for de børn, der har stærk støtte hjemmefra, mens det kan være til ulempe for svage elever", skriver han.

Morten Mærsk Schmidt understreger, at erfaringerne fra det tidligere frihedsforsøg ifølge ham er gode.

"Spørgsmålet er selvfølgelig mest åbent i udskolingen, hvor eleverne ellers nogle gange ville være i skole til klokken 15. Om vi evner at få så meget mere kvalitet ind en så forkortet skoledag, at eleverne kan undvære de sidste lektioner", siger han.

"Men vi har en grundlæggende tro på, at de godt kan nå det. Vi har før kørt med mindre undervisning, end skolereformen tilsagde, og der synes vi godt, vi kunne nå det. I og med at det er et forsøg at forkorte yderligere i forhold til dengang, kan vi i sagens natur ikke være 100 procent sikre. Men vi er så sikre, som man kan være uden at vide det med sikkerhed".

Tolærertimer kan konverteres til længere skoledag

De resurser, der frigives ved at forkorte skoledagen, går dels til SFO'en, som skal holde åben i flere timer, dels til tolærertimer. "Der er ingen besparelse", understreger Morten Mærsk Schmidt.

Men lærerne har også friheden til at konvertere resurserne den anden vej, pointerer skolelederen.

"Det står et årgangsteam frit for - med ordentligt varsel, naturligvis - at konvertere en tolærertime og for eksempel lægge en ekstra dansktime eller lektiehjælp fra 13 til 14 i en periode, hvis man vurderer, at der er brug for det", siger han.

"Vi vender så at sige udgangspunktet til, at skoledagen er kort, men kan forlænges efter professionelt skøn fra lærerne, i stedet for at alle elever uanset behov har den lange skoledag".

Han understreger desuden, at skolen fra 4. til 9. klasse har frivillige åben skole-tilbud, typisk i tidsrummet 13-14:45.

"Og hvis det mod forventning viser sig, at man ikke når hele vejen rundt fagfagligt, mener vi ikke, at vores elever er dårligere stillet end andre. Vi tror på, der er andre gevinster end den fagfaglige læring at hente", siger Morten Mærsk Schmidt og understreger, at skolen selvfølgelig er indstillet på at rette til undervejs:

"Det at rette til og forbedre er jo essensen i forsøget", lyder det fra skolelederen.

Svage elever får dobbeltgevinst

Vil så kort en skoledag ikke tilgodese eleverne fra resursestærke hjem mest?

"Det kan vi ikke udelukke, at forsøget vil komme til at vise. Men den praksiserfaring fra det tidligere forsøg, som vi har taget beslutningen på baggrund af, er faktisk det modsatte", siger Morten Mærsk Schmidt.

"Vores erfaring fra sidst, vi forkortede skoledagen, er, at det særligt kom de svage elever til gode. Det er dem, der får mindst ud af de sidste timer på skoledagen, og det er også dem, der generelt har mest gavn af timer med to voksne i klassen".

"Jeg håber og tror, vi evner at sørge for, at alle elever får gavn af den kortere skoledag. Men jeg er faktisk mindst bekymret for, at det ikke vil komme de svage elever til gode, fordi de typisk får denne dobbeltgevinst".

Hvordan vil I måle effekten?

"Forsøget bliver dels evalueret af Vive, dels i et samarbejde på kommuneniveau. Men vi er også i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi på skoleniveau bliver klogere på, om vi lykkes med vores initiativer", siger Morten Mærsk Schmidt.

"Trivsel synes vi godt, vi kan lave sikre målinger på og sammenligne med tidligere. Men Vive pointerer, at tre år ikke er nok til at konkludere på det faglige niveau. Og skal vi for alvor kunne overbevise om, at det er en bedre måde at drive skole på, skal vi nok også kunne dokumentere, at det har en effekt fagligt - eller i hvert fald ikke har en negativ effekt".

"Vi overvejer blandt andet at sammenligne med sammenlignelige skoler i andre kommuner. Men vi har endnu ikke det endelige evalueringsdesign, og vi er fuldt ud bevidste om, at jo længere der går, inden vi finder det, jo sværere er det også at etablere en baseline  at sammenligne med. Og den er i forvejen svær at etablere på baggrund af et år med corona. Det er en udfordring, vi arbejder på højtryk på at løse".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ