Bachelorprojekt

Arbejdet i et succesfyldt professionelt læringsfællesskab kræver, at folkeskolen har fokus på, hvilke mål organisationen ønsker at efterleve, siger Mads Lund Hagde.

Bachelor: Professionelt læringsfællesskab og samarbejdskultur hænger sammen

Hvad skal der til for at skabe en skolekultur, hvor der samarbejdes professionelt om at opfylde folkeskolereformens mål, spøger Mads Lund Hagde i sit bachelorprojekt

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk  præsenterer og offentliggør de bedstebachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiskediplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan samarbejder lærere i et professionelt læringsfællesskab, og hvordan arbejdes der i folkeskolen med at fremme samarbejdende skolekultur i overensstemmelse med målene i 2013-skolereformen, spørger Mads Lund Hagde Christensen i sit professionsbachelorprojekt.

Som studerende ved UC Syds læreruddannelse i Esbjerg har han været i praktik på mange skoler og der oplevet nogle af de mange udfordringer, som beskrives i rapporten: Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen fra 2016.

Ikke mine og dine elever, men alles

"Specielt har jeg undret mig over, hvordan det kan være, at mange lærere stadig arbejder som privatpraktiserende lærer, der arbejder individuelt med undervisningstilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, og hvordan det kan være, at denne kutyme ikke anfægtes", siger Mads Lund Hagde og spørger, hvad vil der ske, hvis man går fra "mine" og "dine" elever til "alles" elever i et mere forpligtende, samarbejdende og udviklingsorienteret teamsamarbejde.

Det professionelle læringsfællesskab beskriver han i projektet som "en lærende organisation, hvor en gruppe fagfolk - et team - er drevet af en fælles nysgerrighed, der tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden og dokumentation, bruger skolens data og kontinuerligt gør en kollektiv indsats for at forbedre elevernes læring gennem fælles undersøgelser af, refleksioner over og afprøvninger i deres undervisningspraksis".

Mads Lund Hagde har interviewet en lærer og en viceskoleleder på en folkeskole, hvor man har det professionelle læringsfællesskab som organiseringsform. Han talte med en lærer og en leder på samme skole, fordi de har forskellige organisatoriske roller. "Læreren har en subjektiv, livsverdensnær fortælling om arbejdet i det professionelle læringsfællesskab, hvor han kan berette om hans daglige arbejde i det professionelle læringsfællesskab, og

hvilke udfordringer og muligheder, der måtte være. Viceskolelederen kan bidrage med et andet perspektiv, hvor hun kan fortælle om, hvordan hun i praksis leder folkeskolen, så de bedste rammer for det professionelle læringsfællesskab og en samarbejdende skolekultur skabes. Det er centrale er, at de set fra deres forskellige organisatoriske rolle, har forskellige erfaringer, oplevelser, viden og holdninger om arbejdet i det professionelle læringsfællesskab", skriver han.

Forbundne kar

På baggrund af projektets analyse siger Mads Lund Hagde, at det professionelle læringsfællesskab og en samarbejdende skolekultur er gensidigt forbundet. Med det mener han, "at det professionelle læringsfællesskab tilsigter at være en lærende organisation, der består af en gruppe fagfolk/team, der er gensidigt forpligtet til at udføre systematiske undersøgelser af elevernes læring, og kollektivt knytte resultaterne af undersøgelserne om elevernes læring til best practice".

På den måde skabes på en gang et grundlag for, at både den enkelte lærer og læringsfællesskabets professionelle læring kan videreudvikles, og denne proces hænger uløseligt sammen med, at der på skolen er en kultur, hvor man er enige om, at undervisning er noget, man samarbejder om, og noget man tager et kollektivt ansvar for at forbedre, siger han.

"En samarbejdende skolekultur er altgennemgribende i organisationen, hvor der abonneres på en trialogisk form for viden i organisationen, idet at viden cirkulerer og akkumulerer", skriver han i projektkonklusionen. "Dette skaber grundlag for, at der i organisationen skabes en videreudvikling af lærernes kollektive professionelle læring og undervisningspraksis eksempelvis til efterlevelse af målene i folkeskolereformen".

Mads Lund Hagde bruger begrebet skolekultur, fordi det kan være med til at forklare, hvorfor nogle handlinger er mere hyppige og selvfølgelige end andre. Det kommer for eksempel til udtryk, når den interviewede lærer forklarer, at man på hans arbejde deler mange læremidler med sine kolleger, så det opleves som en selvfølgelig handling.

Professionel tillid

"Grundlaget for det professionelle læringsfællesskab findes blandt andet i skolens organisatoriske kapital og de to styringsdokumenter, der rammesætter skolens arbejde i og med det professionelle læringsfællesskab", skriver Mads Lund Hagde. Men den regulering, som reglerne fastlægger, skaber ikke i sig selv en samarbejdende skolekultur. Omdrejningspunktet er professionel tillid, for en samarbejdende skolekultur forudsætter, at der er en kultur af tillid mellem de ansatte. En kultur, der gør, at man kan tale åbent om de succeser og udfordringer, der opstår.

Professionel tillid fordres blandt andet gennem professionel kapital og særligt gennem social kapital, da lærere med høj social kapital er med til at skabe en samarbejdende skolekultur, skriver Mads Lund Hagde og refererer til Michael Fullan og Andy Hargreaves. Megen social kapital giver adgang til kollegers menneskelige kapital og beslutningskapital, og det kan danne grundlag for et øget fokus på lærernes og elevernes læring.

Praktiske forhold fylder

Men, siger han, projektets empiri og analyse viser også tydeligt, at der opstå en række udfordringer. Lise Tingleff Nielsens begreb om funktionalitetslogikken og teamsamarbejde understreger, hvor vigtigt det er, at der i folkeskolen skabes gode rammer for teamsamarbejde, "så undervisningsfunktionalitet ikke altid bliver teamsamarbejdets primære objekt".

Funktionalitetslogikken betyder, at det praktiske, disciplinære organisatoriske ofte bliver skolens og teamsamarbejdets primære objekt, siger Tingleff Nielsen i sit ph.d.-projekt. "Det er altså lærernes mange praktiske og logistiske gøremål, som der i høj grad samarbejdes om. Eksempelvis skal ekskursionen planlægges, forældresamtalerne skal afholdes og disciplinære udfordringer skal imødekommes. Med udgangspunkt i funktionalitetslogikken kan det udledes, at lærerne i et team bruger mindre tid på det tilsigtede formål vedrørende kvalificering af lærernes læring og deres undervisningspraksis".

Viceskolelederen på den skole, hvor empirien blev indsamlet, bekræfter, at funktionalitetslogikken kan spille en dominerende rolle i lærernes temsamarbejde. Derfor havde man forsøgt at skabe to rum for lærernes teamsamarbejde. I det ene rum, hvor teamsamarbejdet var organiseret efter forskrifterne fra det professionelle læringsfællesskab, var det tydeligt, at nogle lærere fandt omstillingen vanskelig, da de oplevede en påtvungen kollegialitet og deprivatisering af deres undervisningspraksis, fortæller han.

Læreren fortalte derimod om, at han mangler tid i praksis og i arbejdet med det professionelle læringsfællesskaber. Kravene om fuld tilstedeværelse på skolen har ikke ført til, at teamsamarbejdet er blevet mere meningsfyldt end det var før, mener han.

I et professionelt læringsfællesskab er der selvfølgelig modsatrettede interesser, fortæller Mads Lund Hagde. Mens viceskolelederen for eksempel ønsker, at arbejdet i professionelle læringsfællesskaber skal give større fokus på elevernes læring med udgangspunkt i målene fra skolereformen, ønsker lærerne et mere meningsfyldt teamsamarbejde og mere selvbestemmelse i deres individuelle undervisningspraksis.

Fælles ansvar

"Det centrale er, at dannelsen af et succesfyldt professionelt læringsfællesskab afhænger af organisationens evne til at skabe en samarbejdende kultur", og det har både ledelse og lærere medansvar for, siger Mads Lund Hagde og understreger, at det stadig er til diskussion, hvordan den samarbejdende skolekultur skal faciliteters, så den omfatter funktionalitetslogikken samtidig med, at alle ansatte oplever et professionelt læringsfællesskab som meningsfyldt og effektivt i forhold til at kunne leve op til folkeskolereformens mål i.

"Noget tyder dog på at svaret må findes på den enkelte folkeskole og i den specifikke skolekultur, som er omdrejningspunktet for et succesfyldt professionelt læringsfællesskab", siger Mads Lund Hagde Christensen.

Det er godt med dato om læring, men det er ikke nok, skoleledelsen skal sørge for gode betingelser. Digitale læringsplatforme har potentiale til at kunne danne fundament for det professionelle læringsfællesskab og i skabelsen af samarbejdende kultur, siger han og citerer en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2016, hvor der står, at: "Den digitale læringsplatform skal dermed rumme og samle de informationer og data, der giver viden om elevernes progression og trivsel".

Men det understreges også, at selvom lærere får adgang til data om elevers læring, er det ikke det samme som, at lærerne i teamet forholder sig til dem og udvikler et succesfyldt læringsfællesskab. Det er derfor vigtigt, at skoleledelsen formår at skabe de rette betingelser for det professionelle læringsfællesskab.

"Arbejdet i et succesfyldt professionelt læringsfællesskab kræver også, at folkeskolen i højere grad retter fokus mod, hvad det er for nogle mål, som organisationen ønsker at efterleve. Målstyring og evaluering er grundsten i et professionelt læringsfællesskab, da det er de to begreber, som kan komme til at betyde, at man i læringsfællesskabet i højere grad taler om det, som organisationen ønsker at opnå - og i mindre grad, hvad det er eleverne og en selv skal lave", siger han og understreger, at en kulturforandring kan danne grundlag for et mere succesfyldt professionelt læringsfællesskab og en mere samarbejdende skolekultur.

Se hele projektet her:

Powered by Labrador CMS