Bachelorprojekt

Det er særligt svært at støtte elevernes kompetence til at undersøge i onlineundervisning, siger Thea Kobberup Andreasen
Det er særligt svært at støtte elevernes kompetence til at undersøge i onlineundervisning, siger Thea Kobberup Andreasen

Bachelor: Onlineundervisning gør det svært at differentiere i fysik/kemi

Det er i samtalerne mellem lærer og elev, at læreren får et ærligt billede af elevernes kompetence- og forståelsesniveau, og det er vanskeligt i onlineundervisning, siger Thea Kobberup Andreasen i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogforskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læsom formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark blev forandret d. 11. marts 2020 på grund af covid-19. Arbejdspladser og skoler lukkede ned, folk blev sendt hjem, og elever skulle i stedet undervises online. Midlertidigt troede man. For da myndighederne troede, de kendte og havde styr på virussen, kom der mutationer.

Der har under nedlukningen været stort fokus på eleverne i folkeskolen, og der er i høj grad blevet stillet spørgsmålstegn ved, om den onlineundervisning, eleverne modtog, kunne forberede eleverne på deres eksamener, skriver Thea Kobberup Andreasen i sit professionsbachelorprojekt hos læreruddannelsen i Roskilde, Professionshøjskolen Absalon. Det er blevet diskuteret, om eleverne har fået samme læringsudbytte som ved normal undervisning og på den vis forsvarligt ville kunne gå til afgangseksamen.

Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt den første nedlukning i 2020: "Generelt set viser erfaringsopsamlingerne, at lærere og ledere vurderer, at eleverne, herunder særligt elever fra socialt udsatte hjem, lærte mindre under nedlukningen end i den almindelige undervisning. Også nogle elevers trivsel var udfordret under nedlukningen, og det er især fraværet af socialt samvær, der har presset trivslen." 

I 2020 blev afgangseksamen aflyst, og eleverne fik overført deres årskarakterer til eksamensbeviset. Thea Andreasen skriver, at man i 2021 stod i akkurat samme dilemma som året før, men i modsætning til 2020, skulle eleverne i 2021 gå til eksamen, dog kun i udvalgte fag.
I projektet har hun undersøgt, hvordan Covid-19 situationen har påvirket eleverne, og om lærerne har kunnet opretholde undervisningskvaliteten.

"I hvor høj grad kan man som underviser stilladsere elevernes kompetencer for fysik/kemi-undervisningen på 8. årgang under Covid-19 hjemsendelsen", spørger hun i problemformuleringen.  

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Elevernes erfaringer med online undervisning

Thea Andreasen har undersøgt to 8. klassers oplevelse af nedlukning og online undervisning i fysik/kemi.

Svarene i hendes spørgeskemaundersøgelse viser, at 97 procent af eleverne foretrækker fysisk undervisning frem for online undervisning. Eleverne har haft mulighed for at uddybe deres svar:

"Jeg foretrækker fysisk undervisning, fordi når vi har onlineundervisning, bliver jeg mere doven", siger en elev.

"Fysisk undervisning, for vi kan lave eksperimenter og timerne er mere motiverende", fortæller en anden. 

"Helt klart fysisk undervisning, for jeg vægter det sociale meget højt", siger en tredje elev.

Undersøgelsen viser, at eleverne kan have en følelse af, at "det ikke føles sikkert" at deltage i onlineundervisning. De mange uger væk fra hinanden under nedlukningen har skabt utryghed. Flere elever siger, at det ikke føles rart, at man ikke kan afkode sine klassekammeraters reaktion på det, man siger i plenum til onlineundervisning, fordi de andre har slukkede mikrofoner, og måske endda slukket kameraet. Det peger i retning af, at eleverne skal lære at indgå i fællesskabet, og de igen skal lære at indgå i klassekulturen, når normal undervisning genoptages, skriver Thea Andreasen. 

Svært at støtte op om kompetenceområderne

Nedlukningen af skolerne og online undervisning er udfordrende i forhold til stilladsering af elevernes læring.

"Stilladseringsbegrebet er præsenteret af mange teoretikere, men er aldrig præsenteret som onlineundervisning. Dette skyldes dels, at vi ikke tidligere har haft brug for denne form for undervisning, men jeg er samtidig af den overbevisning, at det også skyldes, at teorierne var tænkt til kun at kunne anvendes til fysisk undervisning", skriver hun. Når der skal støttes op om elevers læring som stilladsering, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at opgaven ikke kun ligger hos læreren, men at eleverne i høj grad også støtter op omkring hinandens læring.

I fysik/kemi bruges naturvidenskabelige undersøgelser med en hypotese, et handleperspektiv/afprøvelse og en konklusion. I onlineundervisning vil eleverne kunne opstille en hypotese om forsøg og undersøgelser, men som lærer kan man ikke forlange, at forældrene kan stille redskaber til rådighed derhjemme, så eleverne har mulighed for at gennemføre deres undersøgelse og teste hypoteser, skriver Thea Andreasen. "Selv hvis dette var tilfældet, skal man være opmærksom på, at det kan være svært at guide og virke som støtteperson over et online meeting - specielt når man har med potentielt farlige eksperimenter og forsøgsopstillinger at gøre".

Differentiering

Læreren kan ikke differentiere undervisningen online, mener hun, fordi der "ikke er nogen diskret måde at gøre det på over onlineundervisning. Eleverne må endelig ikke føle sig udstillet eller føle, at de er dårligere til et fag end andre. Ofte er eleverne klar over niveauforskelle, men det kan være risikabelt at italesætte".

En mulighed er at oprette individuelle rum online, hvor man i højere grad kan guide og støtte elevernes individuelle læring, men det er et omfattende arbejde for læreren og sårbart for eleverne, der i højere grad end i den fysiske undervisning, vil kunne føle sig udstillet, skriver Thea Kobberup Andreasen.

Powered by Labrador CMS