Hvert år vil cirka 400 af de unge, der afslutter en STU, kunne få udbytte af at fortsættte på flexudannelsen, så de kan komme i job, vurderer Glad Fonden.

Fond presser på for at få erhvervsrettet overbygning til STU gjort permanent

Glad Fonden har så stor succes med et forsøg med en toårig erhvervsrettet overbygning til STU, at fonden på et foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg i morgen vil argumentere for, at der afsættes statslige midler til uddannelsen.

Henrik Stanek

Publiceret onsdag 15. januar 2020 - 10:29

Et bud på enuddannelsesmodel

Glad Fonden foreslår, at unge med kognitive handicap har brugfor uddannelse:

som beskrives med reference til eksisterendeerhvervsuddannelser.
i brancher med efterspørgsel på arbejdskraft - ogsådeltids.
med et ugentligt timetal på 25 timer, der er virksomhedsforlagtog gennemføres som praksislæring.
hvor teoriundervisning foregår på virksomheden og knyttes tættil praksis.
der integrerer dansk, matematik og samfundsfag iundervisningen.
der integrerer dannelsen til medborger i et demokratisk samfundbåde i praksislæring og teoriundervisning og i de fællesaktiviteterog ekskursioner, der gennemføres på tværs af uddannelseshold.
med en brancheuddannet fast faglærer til et hold på cirka syvelever.
med fast tilknyttet vejleder, som forholder sig til elevernesliv såvel i uddannelsen som udenfor, så der for eksempel også kanstøttes op om helbred, transport og bolig. Desuden bidragervejlederen med sparring til faglærer og til de ansatte påvirksomheden i de perioder, hvor eleverne primært indgår isidemandsoplæring.
med fastlagte evalueringer, semesterprøver og afsluttendeprøve.
der samarbejder med kommunen og sikrer, at den unge veduddannelsens afslutning er afklaret til fleksjob (eller ej) ogderfor kan gå direkte videre i beskæftigelse efter endtuddannelse.

Resultater fraflexuddannelsen

En række resultater viser, at Glad Fondens flexuddannelse givermening for både unge og virksomheder:

Ud af de 93 unge, der er begyndt på forsøgsuddannelsen ihenholdsvis 2018 og 2019, er syv faldet fra. Det svarer til 7,5procent, hvilket Glad Fonden betegner som godt sammenlignet medfrafaldet på de øvrige erhvervsuddannelser og målgruppensudfordringer.
Det gennemsnitlige fravær er faldet fra 21 procent i september2018 til 13 procent i maj 2019.
Virksomhederne svarer, at på grund af organiseringen med denfaste faglærer og tilknyttet vejleder og det fokuserede fællespensum, tilegner eleverne sig hurtigt færdigheder.
Virksomhederne vurderer, at de unge efter endt uddannelse vilkunne blive ansat i et fleksjob.

Økonomisk gevinst

Den økonomiske gevinst af flexuddannelsen afhænger af, hvormange uddannelsen hjælper i fleksjob, og hvor længe de fortsætter ijobbet. Uddannelsen betaler sig selv hjem, hvis den opnår følgendeeller bedre beskæftigelsesresultater:

90 ud af 100 elever opnår fleksjob i godt to år.
70 ud af 100 elever opnår fleksjob i cirka tre år.

Glad Fonden opstiller også dette regnestykke:

Den toårige flexuddannelse koste 184.000 kroner pr. elev omåret. I 2016 brugte kommunerne årligt 98.000 kroner påbeskæftigelsesindsatsen pr. fuldtidsaktiveret borger, mensomkostningerne til borgere i resurseforløb, som vil værealternativet for mange i uddannelsens målgruppe, lå på cirka225.000 kroner.

Glad Fonden

Glad Fonden er en af Danmarks største socialøkonomiskevirksomheder med afdelinger i København, Aarhus, Esbjerg, Kolding,Aabenraa, Vejen og Ringsted.

Det begyndte i 1999, da TV-Glad gik i luften som verdens førstetv-station for og med udviklingshæmmede. Siden har fonden udvidetmed andre virksomhedsområder og arbejder med inklusion i bredereforstand gennem uddannelse og beskæftigelse.

Glad Fonden er en erhvervsdrivende fond.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag findes der ingen overbygningsuddannelse til unge, som afslutter en STU. Det forsøger at gøre noget ved. Fra 2013 til 2016 og igen fra 2018 har fonden afprøvet, hvordan en erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitive handicap kan organiseres og tilrettelægges, så de både kan gennemføre uddannelsen og komme videre i job.

Det er blevet til den toårige flexuddannelse med virksomhedsforlagt undervisning i brancher, som efterspørger arbejdskraft. Det er blandt andet indenfor detailhandel, lager, gartneri, køkken og praktiske serviceopgaver.

Økonomisk givtigt at uddanne unge kognitive handicap

Læs også

Forsøget finansieres af 25 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og af de deltagende kommuner, men på et foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg i morgen vil Glad Fonden argumentere for, at uddannelsen bliver gjort permanent. Det kræver både lovgivning og statslige midler.

"Vi har haft et politisk krav om delvis selvforsørgelse for denne gruppe unge siden pensionsreformen i 2013, og vi oplever stigende efterspørgsel på fleksibilitet på arbejdsmarkedet, især i brancher med manuelt arbejde", siger Glad Fondens administrerende direktør, Mikkel Holmbäck.

Eleverne undervises i 25 timer om ugen i virksomhederne, hvor der er en faglærer på.

"De unge går ikke i et beskyttet miljø, for undervisningen er 100 procent virksomhedsforlagt, og teorien i uddannelsen er relateret til de praktiske opgaver i virksomheden. Det er noget helt andet end STU", siger Mikkel Holmbäck og understreger, at det er vigtigt at bevare STU'en, da flexuddannelsen ikke træder i stedet for ungdomsuddannelsen.

Hvert år kan 400 unge profitere af flexuddannelsen

Målgruppen for flexuddannelsen er unge med kognitive handicap, som vurderes at kunne profitere af uddannelsen og derefter få et fleksjob. Det er den gruppe, som i dag henvises til jobcentret efter afsluttet STU.

Hvert år afslutter 1.300-1.400 unge STU. Glad Fonden vurderer, at cirka 400 af dem kan profitere af flexuddannelsen og komme i beskæftigelse. Men hvis uddannelsen skal fortsætte, kræver det, at den bliver en officiel uddannelse med lovgivning og økonomi bag sig.

"Vi skal hele tiden italesætte uddannelsen og sørge for, at der er politisk interesse for den. Ellers er der stor risiko for, at den bliver skudt til hjørne, for der er tale om en lille målgruppe", siger Mikkel Holmbäck om baggrunden for, at Glad Fonden har ønsket at præsentere uddannelsen for børne- og undervisningsudvalget.

Brug for statslig medfinansiering til ekstra optag af elever

Selv om tilbagemeldingerne fra virksomhederne i projektet tyder på, at der er jobperspektiver i uddannelsen og en beregning viser, at den også vil give en god samfundsøkonomisk gevinst, kan der være et stykke vej til at få lovgivet om uddannelsen. Alligevel er Mikkel Holmbäck fortrøstningsfuld.

Ifølge Glad Fondens beregninger koster et optag på fem ekstra elevhold til august cirka ti millioner kroner, hvoraf halvdelen finansieres af de fem deltagende kommuner.

Forslag om en overbygning har været fremsat

For små to år siden fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om at kvalitetssikre STU'en og oprette en overbygning til uddannelsen. Det skete i forlængelse af evalueringen af STU'en et halvt år forinden. Her var en stor del af forældrene til unge på STU-tilbud utilfredse med udslusningen fra ungdomsuddannelsen.

Du kan læse Glad Fondes oplæg om flexuddannelsen og øvrige materialer til børne- og undervisningsudvalget via linket nedenfor: