Det er vigtigt, at alle de mennesker, der har leveret et gigantisk stykke arbejde, ikke kommer til at føle, at nu kommer der en sur minister og slår dem over nakken. Men vi kan godt tillade os at slå en lille smule i bordet overfor de kommuner, der har ladet stå til, mente Pernille Rosenkrantz-Theil.

Minister vil holde høring: Bevægelse i skolen skal revitaliseres

Undervisningsministeren skulle til formiddag svare på, om hun er tilfreds med at så mange skoleelever ikke bevæger sig 45 minutter om dagen. Ikke overraskende var svaret ’nej’ på et åbent samråd, hvor enigheden var stor, bortset fra når der skulle tales penge.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var Stén Knuth fra Venstre, som havde kaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd om de 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen. Ministeren skulle svare på om hun er tilfreds med den nuværende implementering af lovkravet på skolerne og, formentlig i forventning om at hun svarede 'nej', på hvad hun konkret vil gøre for, at skolerne lever op tilkravet.

Og nej, ministeren var ikke tilfreds, var hendes korte svar. Der er flere undersøgelser, der viser, at eleverne ikke får de gennemsnitsligt 45 minutters om dagen, som loven kræver, særligt udskolingseleverne rører sig for lidt i skoletiden. For eksempel viser en rapport, Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2017, at 26 procent af de 11 til 15-årige er fysisk aktive en time eller mere om dagen - hvilket antyder at de ikke bliver aktiveret nok fysisk i skolen.

Opsang til kommuner og skoleledere: I svigter bevægelse i skolen

"Vi har en god og fleksibel lovgivning på det her område, fordi de 45 minutter er et gennemsnit, der regnes ud på årsbasis, så vi undgår, at det er en rigid og tåbelig målsætning. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er en ret god ide at leve op til lovgivningen - det er sådan set hele meningen med at lave lovgivning", sagde ministeren med et skævt smil.

Høring på vej?

Pernille Rosenkrantz-Theil mente selv, at det vil være en god ide, hvis der bliver indkaldt til en folketingshøring med relevante parter, som kan samle viden og ideer fra de lærere, skoler og kommuner, der har succes med at få bevægelse ind i undervisningen.

"Rigtig mange skoler arbejder målrettet med bevægelse, og rigtig mange lærere har gjort en kæmpe indsats", fastslog ministeren.

"Så i diskussionen om, at der er nogle, der ikke lever op til loven, skal vi ikke glemme at rose dem, der er gået fra at undervise på én måde de første mange år, de var lærere, til at lære at undervise på en helt anden måde og praktisere det derude i hverdagen".

Lærerne, især dem i udskolingen, mangler ideer til undervisningsforløb nummer fire, fem og seks med bevægelse, mente ministeren, der også fortalte, at hun gerne ser et opgør med tendensen til, at ansvaret for de 45 minutters bevægelse ligger hos få ildsjæle i lærergruppen.

Gratis inspirationsvideoer til bevægelsespauser i udskolingen

Ministerens forslag om at holde en høring vandt stor genklang i udvalget, og dele af samrådet blev nærmest til en ideudvikling om, hvem der skal med til en sådan høring. Ud over lærernes, elevernes og skoleledernes organisationer var der bred enighed om, at også KL måt på banen, og at efterskoler og højskoler kunne være steder at finde inspiration, ikke mindst til at kæde bevægelseskravet sammen med åben skole og engagement i lokalsamfundet.

Find pengene i ministeriets skuffer

Minister og udvalgsmedlemmer var således enige langt det meste på samrådet. Men Venstres udvalgsmedlemmer, som ud over spørgsmålsstilleren Stén Knuth også talte blandt andet Anni Mathiesen og Ellen Thrane-Nørby, udtrykte bekymring for, hvordan det vil komme til at gå med den daglige bevægelse i folkeskolen, når Tryg Fondens bevilling til organisationen Dansk Skoleidræt om kort tid udløber. Det fik de dog ikke meget ud af, for Pernille Rosenkrantz-Theil nægtede at diskutere den fremtidige finansiering eller mangel på samme mens der er finanslovsforhandlinger. Heller ikke selv om Anni Mathiesen opfordrede ministeren til at kigge andetsteds efter pengene. 

Tom pengekasse truer bevægelse i skolen

"Jeg ved ikke, om der er en skuffe derovre, som der eventuelt skulle ligge seks-syv millioner i?", spurgte hun, men Pernille Rosenkrantz-Theil mente, at det ville være 'utidig indblanding' fra hendes side, sådan at hive penge frem af gemmerne, før finansloven er på plads.

Vi skal slå lidt i bordet

Men på trods af denne uenighed om pengene var samrådet præget af en god og afslappet stemning, hvor alle tilsyneladende var enige om, at projektet med 45 minutters daglig bevægelse har brug for at blive revitaliseret.

At et af midlerne til det skal være en folketingshøring i en eller anden form kunne alle tilslutte sig. I sine afsluttende bemærkninger nævnte ministeren desuden muligheden for et møde om emnet i forligskredsen. Alt sammen for at få flere skoler og kommuner til at leve op til lovkravet om de 45 minutters bevægelse.

45 minutters bevægelse: "Antallet af minutter interesser mig ikke"

"Det er bare vigtigt i denne sammenhæng, at vi gør det på en måde, så alle de mennesker, der har leveret et gigantisk stykke arbejde, ikke kommer til at føle, at nu kommer der en sur minister og slår dem over nakken. Men vi kan godt tillade os at slå en lille smule i bordet overfor de kommuner, der har ladet stå til", sagde ministeren i sine afsluttende bemærkninger.

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen