Motion/bevægelse
2   15

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen

Kun lidt over halvdelen af folkeskolerne landet over indfrier reformens krav om tre kvarters daglig bevægelse ind i skoletiden, konkluderer en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Skolelederforeningen kalder undersøgelsens metode for ”fuldstændig ubrugelig” og vil have input andetsteds fra.

Børn og unge bevæger sig for lidt i dag.

Det udsagn er tidligere blevet understøttet af forskningen herhjemme, og det var én af grundene til, at danske folkeskoleelever med folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, skulle røre sig i gennemsnit 45 minutter om dagen.

Men et stort antal skoler har endnu ikke nået målet - faktisk går udviklingen den forkerte vej. En ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden peger i samme retning, da 58 procent af de adspurgte folkeskoler svarer, at deres elever får 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, der er en central del af skolereformen.

Det er det dårligste resultat i løbet af de fire år, parterne har lavet de årlige målinger på bevægelse i skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Dansk Skoleidræt begræder undersøgelsens resultater. Ifølge foreningen handler det nu om at skabe et stærkere fokus blandt skoleledelserne, så det ikke kun er de stærkeste lærere, der skal løfte ansvaret:

"Når indsatsen ofte udelukkende ligger hos få ildsjæle, bliver den skrøbelig, for ildsjæle kan miste gejsten, hvis de ikke oplever, at skoleledelsen bakker op med klare rammer", siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

 

Lærere må ikke stå alene

Samtidig pointerer generalsekretæren, at ansvaret også ligger hos de kommunale forvaltninger, der altid gør nok for at prioritere bevægelse.

Selvom det ikke kun er i skolesammenhæng, at børn og unge ikke bevæger sig nok, er det her de bedste muligheder for at skabe lighed i sundheden findes. Det mener Bjørn Friis Neerfeldt:

"Det er i skolen, vi har mulighed for at bevæge alle børn - også dem, der af den ene eller anden grund ikke finder ned i den lokale idrætsforening", siger han og tilføjer, at en forklaring i de bekymrende tal kan hænge sammen med, at det ikke længere er "nyt og spændende" med bevægelse i skolen.

Generalsekretæren ønsker ikke øget kontrol på området. Han mener dog, at lærerne ikke skal stå alene. Det kræver både at skoleledere, kommunerne og Folketingets politikere tager problemstillingen seriøst.

Dansk Skoleidræt har foretræde for børne- og undervisningsudvalget den 10. oktober. Her skal tallene fra den nyeste undersøgelse samt eventuelle løsningsforslag diskuteres i udvalget. Desuden har Venstre indkaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til samråd.

Sidste år svarede 65 procent af skolerne, at de opfyldte 45 minutters bevægelse, mens tallet toppede i 2017 med 68 procent.

 

Skolelederne: "Fuldstændigt ubrugeligt"

Undersøgelsen er bygget op på, at en enkelt person fra den pågældende skole har vurderet, hvordan det går med at sikre eleverne tre kvarters bevægelse i forbindelse med undervisningen dagligt. Her er det primært skoleledere og idrætslærere, der har besvaret spørgeskemaerne.

Det er ikke en gangbar videnskabelig metode, mener Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen:

"Statistisk set synes jeg, det er fuldstændigt ubrugeligt. Det giver jeg intet for. Det er ikke validt, når én person skal forholde sig til, hvad der sker i fysiktimer og matematiktimer på alle klasser fra en hel skole".

"Jeg synes problemerne med de 45 minutters bevægelse er, at man ikke har en kinamands chance for at sige, om det går godt eller skidt. Der er ikke nogen, der kan måle det. Den eneste måde, man kan gøre det på, er ved at sætte et stopur i gang og lade eleverne løbe rundt om skolen", siger han til folkeskolen.dk.

Hjortdal mener i stedet, at det er vigtigt at måle kvaliteten i undervisningen, og her er det op til skolebestyrelserne at føre tilsyn. Ledelsen og personalet står med ansvaret for at planlægge, hvordan man kan lave den bedst mulige undervisning med bevægelse i. Samtidig peger formanden på eleverne, der også har en vigtig stemme i debatten:

"Eleverne må via elevrådet sige noget om, hvorvidt de synes, de får det, de har brug for. Så kan man principielt lave måltal om tre kvarter, men der er ingen i verden, der kan måle det".

I det store billede handler det ifølge Claus Hjortdal om at vente tålmodigt. Han mener således, at reformen stadig er i et tidligt stadie, og selvom han ikke udelukker, at en del skoler kæmper med at få bevægelse inkluderet i skoletiden, er det for tidligt at fælde endelig dom.

 

Fokus på generel udvikling

Hjortdals kritik af metoden i undersøgelsen, giver Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, ikke meget for. Han mener i stedet, at Claus Hjortdal bør åbne øjnene for det åbenlyse problem.

"Claus Hjortdal problematiserer metoder hver gang, han bliver stillet til ansvar omkring skolen. Det er samme metode, der kørt over fire år. Man må jo anerkende - i og med at metoden er ens - at der er sket en udvikling på resultatsiden. Jeg synes hellere, at han skulle anerkende udviklingen i stedet for at problematisere en metodik", siger generalsekretæren, som med henvisning til, at analyseinstituttet Oxford Research står bag, mener, at al metodisk tvivl kan fejes af banen.

Samtidig peger han på, at andre evidensbaserede undersøgelser viser samme tendens.  

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun omkring hver fjerde i alderen 11-15 får den nødvendige times fysisk aktivitet om dagen. Fagforbundet BUPL har endvidere lavet en undersøgelse, der viser, at under halvdelen af de adspurgte skole- og fritidspædagoger mener, at skoledagen er tilstrækkeligt varieret med henblik på at få bevægelse i undervisningen.

Den officielle evaluering af folkeskolereformen - herunder bevægelsesdelen - viser, at det står værst til på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor henholdsvis 45 og 23 procent af lærerne, responderer, at motion og bevægelse er inkluderet mindst to gange om ugen i undervisningen. Lidt bedre ser det ud i indskolingen. Her er tallet stabilt og på 67 procent i 2018.

Svært at måle præcist

På den anden side anerkender Neerfeldt, at det er svært at finde en metodik, der præcist kan måle, hvorvidt skolebørn får de tilstræbte 45 minutters bevægelses i undervisningen.

"Det bedste ville da helt klart være, hvis man kunne observere med et stopur. Men vi er jo ligeså meget interesseret i at måle på kvaliteten, og det kan man ikke gøre ved at kigge på et stopur", siger han og henviser til, at selve rapporten ifølge ham lever op til krav om gennemsigtighed:

"I vores øjne er det en styrke af metoden, at vi er opmærksomme på den perceptionskløft, der findes. Det vil vi jo gerne bruge til at adressere, hvordan vi kan klæde de forskellige parter til at forstå bevægelsesbegrebet. I undersøgelsen kan vi jo også se nuancer i, om det er en leder eller en lærer, der har svaret".

Mere end tre ud af fire ledere mener ifølge undersøgelsen, at kravet om bevægelse bliver opfyldt, mens det kun gælder knap halvdelen af de adspurgte medarbejdere.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.440 andre er allerede tilmeldt