"Jeg er interesseret i en hel masse andre ting end bare målet om 45 minutter", lyder det fra skolelederformand Claus Hjortdal om reformens krav om, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter om dagen.

45 minutters bevægelse: "Antallet af minutter interesser mig ikke"

Ifølge formanden for skolelederne er det helt ligegyldigt, om eleverne får 30 eller 45 minutters bevægelse om dagen. Nye tal viser, hvor mange timers motion eleverne har på skemaet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge reformen skal eleverne i gennemsnit bevæge sig i 45 minutter om dagen i skoletiden. 

Ganger man det op med skoleugens fem dage, krøver det, at eleverne mindst har haft pulsen oppe eller på anden vis fået rørt sig i 3,75 timer i løbet af en uge.

Analyseinstittet Epinion har derfor på Undervisningsministeriets vegne spurgt næsten 900 skoler, hvor mange timer de skemalægger til motion og bevægelse.

Undersøgelsen viser, at skolerne generelt er bedst til at få aktiveret deres mindste elever, da de små elever har flere timer til motion end eleverne på mellemtrinnet og udskolingen, men på hver fjerde skole har skolens ældste elever fire eller flere timer til motion og bevægelse på skemaet.  

Ministeren: Bevægelse er et lyspunkt, men må ikke virke påklistret 

Skoleledere: Stop med at tælle minutter

Ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er det dog slet ikke interessant at tælle minutter.

Bevægelse: Eleverne skal lære med kroppen 

"Jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er 30, 40 eller 45 minutter om dagen. Vi skal være meget mere interesserede i, om forældrene og eleverne oplever, at der er kommet mere bevægelse. Og om lærerne og pædagogerne kan se, at der sker noget, når de bruger bevægelse", siger han.

Claus Hjortdal oplever, at skolerne er blevet bedre til at få indarbejdet bevægelse i skoledagen. Men vil man reelt gå ind og tælle antallet af minutter, som eleverne bevæger sig, vil resultatet variere stort alt efter årstiden, lyder det fra skolelederformanden.

"Det er så vidunderligt at lige i denne her tid, hvor solen har skinnet hele efteråret, hører vi ingen brok om, at der er for lidt bevægelse. Det er jo lige nøjagtig her, at vi kan gøre det", siger han.

I vinterhalvåret er det nemlig langt sværere for skolerne at få eleverne til at bevæge sig, påpeger Claus Hjortdal.

Riisager: Mere bevægelse kræver bedre planlægning fra skolelederne 

"Spørger man eleverne: 'Får I bevæget jer nok?' 'Nej!' 'Er I ude nok?' 'Nej!' 'Vil I gerne mere ud? Nej, det vil de heller ikke. De vil jo ikke ud i kulden og regnen", fortæller Claus Hjortdal og tilføjer:

"Men går du ind på skolernes facebooksider den sidste halvanden måned, så har de ikke lavet andet end at være ude og besøge virksomheder, spillet bold eller været i naturen".  

Han mener ikke, det er muligt at nå op på 45 minutter om dagen i vinterhalvåret.

"Men det vil jeg blæse på. Jeg er så ligeglad med de 45 minutters bevægelse. Jeg er interesseret i, at de får bevæget sig hver eneste dag. For mig er det vigtigt, at det både indgår i undervisningen og som fritidsaktivitet. Og at de får lyst til at bevæge sig resten af deres liv.

Jeg er interesseret i en hel masse andre ting end bare målet om 45 minutter".  

I en undersøgelse fra Oxford Research for Dansk Skoleidræt og Trygfonden svarede 68 procent af skolerne tilbage i august, at de lever op til målet om 45 minutters bevægelse.

Flere skoler lever nu op til kravet om bevægelse 

Powered by Labrador CMS