Dansk Skoleidræts indsats hænger i en tynd tråd, hvis ikke Undervisningsministeriet åbner for pengekassen.

Tom pengekasse truer bevægelse i skolen

Indsatsen for at sikre og skabe mere bevægelse i skoledagen trues af akut pengemangel. Dansk Skoleidræts samarbejde med Trygfonden udløber til nytår, men foreløbig punger Undervisningsministeriet kun ud med 116.000 kroner. "Det er at gøre grin med både os og skolerne”, siger generalsekretær.

Publiceret

De seneste års arbejde

Via aftalen med Trygfonden, der harbetalt 12 mio. kr. om året i fem år, har Dansk Skoleidræt bl.a.sikret, at 4.000 klasser har arbejdet med bevægelse i de bogligefag, 650.000 deltog i Skolernes Motionsdag, små og store eleverrundede 75.000 gåede kilometer i aktiv transport til skole med"Gåbus", 4.100 elever fra 250 skoler blev uddannet i Legepatruljenog 6.000 børn fra over 200 skoler fik større idrætsglæde gennem"Skolesport", hvor også unge uddannes som bevægelsesrollemodellerfor yngre elever i den understøttende undervisning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Akut mangel på penge truer den fortsatte implementering af et af de væsentlige elementer i folkeskolereformen, motion og bevægelse i skoledagen.

Hovedaktøren i bestræbelserne på at få landets skoleelever til at bevæge sig noget mere i skoledagen, Dansk Skoleidræt, har gennem de seneste fem år nydt godt af en samarbejdsaftale med Trygfonden, der årligt har punget ud med 12 millioner kroner til at sikre implementeringen af motion og bevægelse i skoledagen.

Men nu udløber samarbejdsaftalen - som aftalt - til nytår.

"Vi står i den grad på en brændende platform, som vi ønsker, at der politisk bliver taget ansvar for. Vi har været i foretræde i Folketingets Undervisningsudvalg for at gøre opmærksom på, at vores samarbejde med Trygfonden ophører om to måneder. Det er ikke muligt at forlænge. Vores pointe er, at det handler ikke om vores økonomi som organisation. Det handler simpelthen om, hvad samfundet står til at miste", siger generalsekretæren i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, til folkeskolen.dk.

Et ønske om otte millioner kroner om året

Derfor opfordrer Dansk Skoleidræt nu politikerne til at sikre et langsigtet offentligt støttegrundlag på otte millioner kroner om året, som kan gøre det muligt for Dansk Skoleidræt at "stabilisere og sikre den omfattende samfundsopgave, som organisationen løfter".

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen 

Bjørn Friis Neerfeldt oplyser, at Dansk Skoleidræt - der holder til huse i et sekretariat med cirka 25 medarbejdere i Nyborg - har leveret det, som man skulle ifølge aftalen med Trygfonden.

"Nu handler det om at få det forankret og driftet. Og når nu en fond har givet så mange millioner til noget, der fungerer så godt og er så efterspurgt, så er det mindste, man kan gøre politisk at sige, at selvfølgelig betaler vi for forankringen af det", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

"Fuldstændig latterligt"

Når samarbejdet med Trygfonden udløber til nytår, står Dansk Skoleidræt tilbage med en fast bevilling på 1,9 millioner kroner fra Kulturministeriet. Disse penge går til de frivillige kredsforeninger og deres arbejde. Derudover bidrager Undervisningsministeriet selv med 116.000 kroner om året.

"Worst case er, at vi står tilbage med 116.000 kroner til at implementere intentionerne i skolereformen. Det er jo fuldstændig latterligt, at vi lige nu får 116.000 kroner i støtte fra Undervisningsministeriet til at løse en implementeringsopgave i det omfang her. Allerede for et år siden gjorde vi opmærksom på dette problem. Det er at gøre grin med både os og skolerne, at man ikke begynder at gøre noget ved det her. Vi kan jo ikke engang drive en website for de 116.000 kroner", siger Dansk Skoleidræts generalsekretær.

Minister skal forklare manglende bevægelse i skolen 

Eller som det udtrykkes i et notat fra Dansk Skoleidræt:

"Med et ordinært offentligt driftstilskud fra Kulturministeriet på årligt 1,9 mio. kr. og et aktivitetstilskud på 116.000 kr. fra Undervisningsministeriet modtager Dansk Skoleidræt ikke tilstrækkelig offentlig støtte til både at kunne opretholde, videreføre og forankre de mange gode kompetenceløftende indsatser omkring idræt og bevægelse, som landets skoler (omkring 65 procent) dagligt tilgår ved organisationen og til at kunne understøtte frivillighedskraften i organisationens kredsforeninger lokalt".

Bjørn Friis Neerfeldt påpeger samtidig, at alle bakker helhjertet op om, at børn får mere bevægelse i skoledagen.

"Vi møder ingen modstandere af det, men hvis man mener det alvorligt, så bliver man nødt til at kigge på, at man altså kun finansierer 116.000 kroner om året i dag. Vi synes selv, at vi har en høj legitimitet, vi er ikke en kommerciel virksomhed, der skal tjene penge på det. Men lige nu er vi altså stærkt bekymrede for, at der ikke er en sikker fremtid for det, som vi har sat i gang her".

S kritiserer faldende tilskud til Dansk Skoleidræt

 

Socialdemokraterne kender problemet

Problematikken kommer dog ikke som et lyn fra en klar himmel for Christiansborg-politikerne - og heller ikke for socialdemokraterne, der nu danner regering.

I november 2018 understregede Socialdemokratiets daværende undervisningsordfører Annette Lind, at Dansk Skoleidræt spiller en kæmpe stor rolle i arbejdet for bevægelse i skolen, samtidig med at hun påpegede, at finansieringen fra det offentlige ikke er fulgt med den voksende opgaveliste hos Dansk Skoleidræt.

Partiets nuværende undervisningsordfører Jens Joel ønsker ikke at kommentere det konkrete ønske om finansiering, så længe der pågår finanslovsforhandlinger "ved et andet bord".

"Men vi har jo lavet en folkeskolereform, og vi skal jo sikre bevægelse i undervisningen. Det skal vi, uanset om vi har Dansk Skoleidræt eller ej. Men det er klart, at vi har jo set, at Dansk Skoleidræt har været en stor driver og har løftet en stor opgave i det her. Det anerkender vi fuldt ud, men jeg kan ikke forholde mig til finansieringsspørgsmål i en finanslov-situation", siger Jens Joel.